Overlevelsen for danske patienter med ALK-muteret ikke-småcellet lungekræft er steget markant

Hvis man får stillet en diagnose med ALK-muteret lungekræft, er Danmark ikke det værste sted i verden at leve.

Det viser nye data, hvor forskere har indhentet information på, hvordan det går denne gruppe patienter her i landet.

Det er positivt, at vi kan se, at vores patienter lever i så lang tid, som de gør. Samtidig er vores data formentlig de første nationale data på patienter med ALK-muteret ikke-småcellet lungekræft i verden

Jon Lykkegaard Andersen, overlæge, Onkologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital

Data viser, at overlevelsen er cirka tredoblet siden introduktionen af tyrosin-kinase-hæmmere i behandlingen af denne kræftform. Det skete i 2011.

Derudover viser data meget klart, at denne form for behandling også er effektiv til patienter med spredning med metastaser til hjernen.

Sammenligner vi os med lande omkring os, klarer patienter fra Danmark sig bedre end patienter fra Sverige, samtidig med at danske patienters overlevelse er på niveau med patienter fra Norge og Schweiz.

Patienter i USA klarer sig ifølge data lidt bedre end de danske patienter, men her skal man tage i betragtning, at de danske patienter er alle danske patienter, mens de amerikanske patienter formentlig er selekteret på grund af strukturen i USA’s sundhedsvæsen.

»Det er positivt, at vi kan se, at vores patienter lever i så lang tid, som de gør. Samtidig er vores data formentlig de første nationale data på patienter med ALK-muteret ikke-småcellet lungekræft i verden. Det gør, at vi også fremadrettet kan følge, hvordan det går de danske patienter helt generelt, efterhånden som tredje og fjerde generation af lægemidler til denne patientgruppe kommer på markedet,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge Jon Lykkegaard Andersen fra Onkologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital.

Forskningen er offentliggjort i Acta Oncologica.

Behandlingen har taget stort skridt fremad

ALK-muteret ikke-småcellet lungekræft er forholdsvist sjældent, og kun omkring 30 til 35 danskere får årligt stillet diagnosen.

Sygdommen er kendetegnet ved, at den typisk rammer yngre personer og også sagtens kan ramme personer, der ikke har røget eller har røget meget mindre end personer, der normalt bliver ramt af lungekræft.

ALK-muteret lungekræft resulterer også ofte i spredning til hjernen, men traditionelt klarer patienter med denne type lungekræft sig lidt bedre end andre lungekræftpatienter.

For omkring 15 år siden var overlevelsen for denne patientgruppe typisk 12 til 14 mdr. efter diagnosetidspunktet.

I 2011 blev tyrosin-kinase-hæmmere godkendt til behandling af patienter med ALK-muteret ikke-småcellet lungekræft i første linje.

»Resultater fra de kliniske studier viste forud for godkendelsen, at denne form for behandling var markant bedre til denne patientgruppe og også kunne krydse blod-hjerne-barrieren og dermed ramme metastaserne i hjernen. Derfor var vi i Danmark også hurtige til at implementere screening for ALK-mutation, så vi kunne få de rette patienter i denne behandling. Idet denne patientgruppe gennemsnitligt er yngre end andre lungekræftpatienter, var det før 2012 tragisk, at deres overlevelse ikke var meget bedre,« forklarer Jon Lykkegaard Andersen.

Indhentet data på alle danske patienter

Formålet med det nye studie var at skabe et overblik over, hvordan det er gået patienter efter introduktionen af tyrosin-kinase-hæmmere i behandlingen.

Første generation af denne type behandling blev godkendt i Danmark i 2011, og anden generation blev det i 2014. Anden generation har været en del af behandlingen i første linje siden 2018, men danske patienter har også deltaget i kliniske forsøg med behandlingen før det. Den har desuden været brugt i anden linje forud for godkendelsen i første linje.

Det er dyre lægemidler, og vi er nødt til at vide, at vi som samfund får noget for pengene

Jon Lykkegaard Andersen, overlæge, Onkologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital

Til studiet indhentede forskerne data på alle danske patienter med ALK-muteret lungekræft i perioden fra 2011 til 2018.

Data hentede forskerne i Det Danske Patologiregister samt ved opslag i patientjournaler.

Derved kunne forskerne se, hvad patienterne havde fået stillet af diagnose, om de havde metastaser i hjernen, om de havde komorbiditeter, hvad de var blevet behandlet med, og hvordan det var gået dem i løbet af en opfølgningsperiode på to år.

Overlevelse steget til 44 mdr.

Data på 207 danskere er med i studiet.

Gennemsnitsalderen var 61 år på diagnosetidspunktet, og 70 pct. havde sygdommen i avancerede stadier med spredning. 10 pct. havde spredning til centralnervesystemet. Dette tal er ifølge Jon Lykkegaard Andersen formentlig højere i dag, hvor læger rutinemæssigt bruger MR-scanning af hjernen på diagnosetidspunktet.

Resultatet af studiet viser, at ved sidste opfølgning var overlevelsen i den brede gruppe af patienter gennemsnitligt 44 mdr. Det er tre gange så lang tid som i perioden før introduktionen af tyrosin-kinase-hæmmere.

Derudover kan forskerne se en tendens til, at patienter er længere på behandlingen ved brug af anden generation af tyrosin-kinase-hæmmere end ved brug af første generation.

Den længere vedholdenhed i forhold til behandlingen kommer også til udslag som tendens til bedre overlevelse, men på den front er der ifølge Jon Lykkegaard Andersen behov for længere opfølgning, før der kan slå to streger under resultatet.

Til sidst, men ikke mindst, fandt forskerne også, at overlevelsen blandt patienter med metastaser i hjernen ikke var ringere end blandt patienter uden metastaser i hjernen.

»Det er et af de meget positive resultater, fordi det kan bruges til at fortælle vores patienter, at selvom de har spredning til hjernen, forringer det ikke deres overlevelse,« siger Jon Lykkegaard Andersen.

Dyre behandlinger skal helst virke godt

Jon Lykkegaard Andersen forklarer, at resultaterne er interessante, fordi de er på en hel nations patientpopulation af patienter med ALK-muteret ikke-småcellet lungekræft.

Det gør, at data kan bruges til at validere effekten af behandling med tyrosin-kinase-hæmmere i den virkelige verden, så onkologerne ikke kun kan tale til deres patienter ud fra data fra kliniske forsøg, hvor patienterne ofte er højselekteret og ofte hverken har spredning til hjernen, andre komorbiditeter eller er særligt gamle.

»Det er dyre lægemidler, og vi er nødt til at vide, at vi som samfund får noget for pengene. Data viser, at det gør vi, og nu bliver det spændende at følge patienterne fremadrettet og se, hvordan anden generation måler sig op imod første generation af tyrosin-kinase-hæmmere, og hvordan det så kommer til at gå de patienter, som vi sætter i behandling med tredje- og fjerde generation af denne type lægemidler,« siger Jon Lykkegaard Andersen.