Overlæge: Vigtigt med et tværfagligt syn på vores brystkræftpatienter

Når danske patienter med brystkræft kommer ind i et kræftpakkeforløb, ses patienten af læger inden for mange specialer, herunder af kirurger, onkologer og røntgenlæger. Der er derfor et naturligt fokus på de enkelte specialers områder de enkelte steder.

Det mener overlæge i brystkirurgi Inge Scheel Andersen fra Regionshospitalet Viborg. I et nyt dansk studie har hun med sine kolleger derfor valgt at undersøge bredt, hvad det vil sige at være patient med brystkræft og efter behandling for brystkræft.

Forskningen viser, at behandlingsforløbet kan sætte spor i såvel fysik, det sociale liv, seksualitet, den enkeltes selvforståelse og arbejdsliv.

Det er vigtigt at finde ud af, hvad den enkelte kvinde specifikt har brug for, hvem der er sårbar, eller hvor vi med fordel kan bruge lidt flere ressourcer. Ideelt set vil vi jo helst lave et kræftforløb, der er skræddersyet til den enkelte. Dette kan være en udfordring med de aktuelle ressourcer i sundhedsvæsenet

Inge Scheel Andersen, overlæge i brystkirurgi, Regionshospitalet Viborg

Ofte undersøges elementerne hver for sig, men i studiet har forskerne set på det hele på samme tid for at skabe et overblik over, hvad det for den enkelte patient konkret vil sige at gennemgå et behandlingsforløb for brystkræft.

»I studier har vi ofte fokuseret på patienter ud fra det, der er vores faglige udgangspunkt. Med det her studie prøver vi at se lidt ud over dette, fordi patienterne formentlig ikke opfatter de forskellige dele af deres behandling så opdelt, som det er for os. For dem handler det typisk ikke kun om kræft, og om at blive rask igen. For mange er der også tale om en stor omvæltning som kvinde og menneske og om at komme tilbage til et normalt liv,« fortæller Inge Scheel Andersen.

Det omtalte studie er offentliggjort i American Journal of Surgery.

137 danske kvinder med brystkræft i studie

I studiet svarede 137 kvinder med en medianalder på 62,6 år med brystkræft ja til at deltage.

Kvinderne blev bedt om at svare på et spørgeskema før operation for brystkræft og efter ét år, hvor de også blev yderligere interviewet.

Spørgsmålene i spørgeskemaet drejede sig blandt andet om opfattelsen af egen krop, sexliv, arbejdsliv mm.

Spørgsmålene omhandlede på den måde nogle af de problemstillinger, som rigtig mange kvinder med brystkræft oplever i forbindelse med eller efter deres behandling.

»Med det pres, der er kommet i kræftpakkeforløbene, samt mangel på ressourcer, har vi mindre tid til den enkelte patient. Det er vigtigt at finde ud af, hvad den enkelte kvinde specifikt har brug for, hvem der er sårbar, eller hvor vi med fordel kan bruge lidt flere ressourcer. Ideelt set vil vi jo helst lave et kræftforløb, der er skræddersyet til den enkelte. Dette kan være en udfordring med de aktuelle ressourcer i sundhedsvæsenet,« forklarer Inge Scheel Andersen.

Vender tilbage til arbejdsmarkedet, men…

Mange af resultaterne i studiet er ikke i sig selv overraskende.

For eksempel fandt forskerne, at problemer relateret til patientens eget selvbillede i forhold til kroppen var hyppigere blandt yngre kvinder og mere udtalt hos dem, der havde gennemgået den mest omfattende kirurgi.

Hormonterapi og kemoterapi var også associeret til flere problemer relateret til eget selvbillede.

85 pct. af de kvinder, der var under 60 år på tidspunktet for kirurgien, havde fast job.

96 pct. var tilbage i arbejde ved interviewet ét år senere, men hele 64 pct. arbejdede i færre timer, end de havde gjort før.

»Det sætter nogle tanker i gang. Vi kan se, at kvinder med brystkræft ret hurtigt kommer tilbage på arbejdet, men at en meget stor del ikke kommer tilbage på det samme timetal som før behandlingen for kræft. Det stiller nogle spørgsmål til, hvorfor det ser sådan ud, uden at vi dog kan besvare det spørgsmål med dette studie,« siger Inge Scheel Andersen.

Hun uddyber, at forskerne også i forbindelse med tilbagevenden til arbejdslivet fandt, at mere behandling er associeret til større risiko for ikke at vende tilbage til arbejdet eller arbejde færre timer efter behandling for kræft sammenlignet med før behandling for kræft.

Dette studie peger på, at vi måske kan blive bedre til at forebygge nogle af de konsekvenser, som en behandling for brystkræft har

Inge Scheel Andersen, overlæge i brystkirurgi, Regionshospitalet Viborg

»Det giver stof til eftertanke. Vi kan ikke nøjes med at bekræfte, at vores patienter vender tilbage til arbejdet som et mål for, at det går dem godt nok. Der vil være rigtig mange, som skal have hjælp til at vende tilbage til arbejdet og til at arbejde lige så meget, som de gjorde, før de fik konstateret brystkræft,« siger Inge Scheel Andersen.

Hun fortæller, at der i studiet kun var ét års opfølgning på gruppen af kvinder i brystkræftbehandling, og at det kunne være interessant at undersøge, om de eventuelt kommer tilbage på fuld tid på et senere tidspunkt.

Der kan være penge at spare i sundhedssystemet

På samme måde som kvinder med brystkræft skal have individuel hjælp til at komme tilbage til arbejdsmarkedet, peger resultaterne af studiet også på, at der kan være behov for individuel psykologhjælp til at håndtere for eksempel angst eller hjælp til at vende tilbage til et sundt sexliv.

Inge Scheel Andersen mener, at der måske er et behov for at udvikle værktøjer, der i højere grad kan hjælpe læger med at finde ud af, hvem der har behov for hjælp, og på hvilke områder der er brug for hvad.

»Hvis vi bliver lidt mere tværfaglige i vores tilgang til kvinder med brystkræft, tror jeg, at flere vil opleve, at vi når dem bedre i deres behov,« siger hun.

Ifølge Inge Scheel Andersen vil det ikke kun komme patienterne til gavn, hvis sundhedssystemet i højere grad bliver bedre til at udvikle værktøjer til at se patienterne som hele mennesker. Samfundet kan også drage gavn af det.

Hvert år får lidt under 5.000 kvinder stillet en diagnose med brystkræft i Danmark. Omkostningerne for den enkelte kan være store, og mange oplever reduceret livskvalitet med risiko for udvikling af psykologiske problemstillinger som for eksempel depression.

En del vender aldrig eller kun delvist tilbage på arbejdsmarkedet, og alt sammen har store omkostninger såvel for den enkelte som for samfundet.

»Kan man hjælpe denne gruppe kvinder i nogle af deres problemstillinger og facilitere, at deres kræftforløb søger mod at imødegå hele mennesket, vil der formentlig være sundhedskroner at spare. Følgevirkningerne af behandling for brystkræft kan være betydelige for den enkelte kvinde. Der er meget fokus på senfølgeklinikker, som er utrolig vigtige, og hvor der kan ydes stor hjælp. Dette studie peger på, at vi måske kan blive bedre til at forebygge nogle af de konsekvenser, som en behandling for brystkræft har,« siger Inge Scheel Andersen.