Offentligt-privat forskningsprojekt skal opspore sårbare kræftpatienter tidligere

Der er stor ulighed mellem danskerne i muligheden for et sundt liv.

Uligheden betyder også, at store grupper af danskere fra vugge til grav har ringere mulighed for diagnose og behandling af alle tænkelige sygdomme.

Statsminister Mette Frederiksen (S) adresserede for nylig problemstillingen og gjorde det også klart, at det er regeringens ambition at nedbringe ulighed i sundhed mellem danskere.

Statsministeren er dog langt fra den første til at tænke disse tanker, for overalt i Danmark arbejder forskere og læger på at finde løsninger, der skal gøre adgangen til sundhedsydelser og et sundt liv ens for alle – uanset hvor i samfundet man kommer fra.

Sårbare kræftpatienter skal identificeres tidligere

En af disse forskere er professor Susanne Oksbjerg Dalton fra Center for Kræftforskning ved Kræftens Bekæmpelse og Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS) ved Kræftafdelingen på Sjællands Universitetshospital.

Vores sundhedsvæsen er komplekst, og det er komplekst at manøvrere i

Susanne Oksbjerg Dalton, professor, COMPAS

Hun har sammen med sine kolleger initieret et nyt forskningsprojekt, der skal undersøge, om det er muligt at identificere sårbare personer tidligt i et kræftforløb med det formål at sikre, at de får den støtte, som de skal bruge.

»Gennem fem år har vi arbejdet med forskellige projekter, der har som sigte at hjælpe sårbare patienter gennem et kræftforløb. Vores nyeste projekt handler om at udvikle metoder til at screene personer med urologisk kræft for at kunne identificere dem, der har brug for noget ekstra fra sundhedssystemet for at have de samme forudsætninger som alle andre for at komme godt gennem deres sygdom,« forklarer Susanne Oksbjerg Dalton.

Kort uddannelse har stor betydning

Mange ting har betydning for, om man har lige adgang til sundhed eller ej.

Allerede ved fødslen kommer uligheden til udtryk ved, at nogle børn bliver født mindre end andre, blandt andet fordi de ikke har haft de bedste forudsætninger i fostertilstanden.

Igennem livet har sociale forhold betydning for ulighed i sundhed. En af de mest tydelige faktorer i forhold til helbred er uddannelseslængde. Jo længere ens uddannelse er, des bedre har man det helbredsmæssigt.

Sundhedsvæsenet spiller ifølge Susanne Oksbjerg Dalton en stor rolle i at sikre, at de helbredsmæssige forhold til en vis grad bliver udjævnet, så kortere uddannelse ikke automatisk betyder, at man har ringere adgang til god behandling.

»Vores sundhedsvæsen er komplekst, og det er komplekst at manøvrere i. Derfor kan det være svært for nogle mennesker at finde vej gennem sundhedssystemet, ligesom andre bliver tabt undervejs, og for eksempel ikke kommer i relevant rehabilitering eller opfølgning. Der kan også være forskel i, hvor godt vi forstår, hvad lægen siger, hvor godt vi er i stand til at opdage eller forklare symptomer, eller hvordan vi forstår forebyggelseskampagner. Det er et problem, som vi bør gøre noget ved,« siger Susanne Oksbjerg Dalton.

Sårbare patienter med mange ansigter

Det projekt, som Susanne Oksbjerg Dalton og hendes kolleger har søsat, handler om at se på muligheder for at udligne uligheden i kræftbehandlingen af patienter med kræft i nyrerne, blæren eller prostata.

En central pointe er, at der er sårbare patienter i alle samfundslag

Susanne Oksbjerg Dalton, professor, COMPAS

Formålet med projektet er at sikre, at flere sårbare patienter kommer lige så godt gennem et kræftforløb som patienter, der ikke betegnes som sårbare.

Susanne Oksbjerg Dalton forklarer, at mange ting kan have indflydelse på, om man er sårbar, og dermed også på den tilgang, som sundhedspersonalet bør have til den enkelte patient.

Nogle kan være sårbare på grund af psykisk sygdom eller meget kort uddannelse, mens andre kan være det på baggrund af alder, komorbiditeter eller manglende socialt netværk.

»En central pointe er, at der er sårbare patienter i alle samfundslag. Man kan godt have en lang uddannelse og være i stand til at forstå, hvad der skal ske omkring et kræftforløb, men bor man alene og ikke har et godt socialt netværk, kan man alligevel være sårbar, for man har måske ingen til at se til sig, når man kommer hjem, eller til at hjælpe en med at komme til og fra hospitalet. Det handler derfor ikke i sig selv om, hvor lang uddannelse man har,« forklarer Susanne Oksbjerg Dalton.

Screeninger skal finde sårbare patienter

I projektet er forskerne i færd med at udvikle et værktøj, der skal indgå i de tværdisciplinære konferencer, som lægerne har om de enkelte patienter (MDT).

Her skal værktøjet hjælpe lægerne med hurtigt at screene patienterne, og denne screening skal være med i planlægningen af behandlingen af de enkelte patienter.

Screeningen lægger vægt på både patientens fysiske helbred og psyko-sociale ressourcer.

»Ved at være mere skarpe på patientens fysiske funktionsevne vil vi kunne planlægge behandlingen bedre, mens de psykosociale ressourcer skal inddrages i planlægningen af eventuel støtte gennem forløbet. Nogle kan sagtens klare sig igennem deres behandlingsforløb uden ekstra assistance fra sundhedsvæsenet, fordi de ikke er sårbare på nogen af målepunkterne,« siger Susanne Oksbjerg Dalton.

Andre grupper skal måske følges lidt tættere medicinsk, fordi de er sårbare på baggrund af komorbiditeter eller alder. Mens en tredje gruppe måske skal tages i hånden for at sikre, at de forstår, hvad de skal i deres behandling, som nogle gange foregår i forskellige afdelinger eller på forskellige steder.

»Måske skal man til disse patienter tidligere i gang med at tilpasse deres kræftforløb for dem, måske skal de have tilknyttet en koordinationssygeplejerske eller henvises tidligt til genoptræning i kommunen. Det handler om at finde ud af, hvor man skal sætte ind for at holde patienterne kørende helbredsmæssigt, så de kommer bedst muligt gennem deres behandling,« siger Susanne Oksbjerg Dalton.

Et offentligt-privat samarbejde

Susanne Oksbjerg Dalton forklarer, at projektet er et udviklingsprojekt, der sker i et samarbejde mellem medicinalfirmaet Pfizer, Kræftafdelingen ved Sjællands Universitetshospital og firmaet Daman, der udvikler teknologiske løsninger til sundhedsvæsenet.

»Dette offentlig-private samarbejde giver os mulighed for at lave indledende undersøgelser af sundhedspersonalets tanker om, hvad der skal til, for at de kan planlægge det bedst mulige forløb for den sårbare patient. Det er vigtige indledende undersøgelser, der skal sikre, at de løsninger, vi finder, også kan leve i klinisk praksis, og som det kan være svært at rejse forskningsmidler til. Derfor kan et sådant offentlig-privat samarbejde give mulighed for at komme bedst og hurtigst muligt i gang med at planlægge et forskningsprojekt som dette,« siger hun.

Nationalt potentiale

Først skal forskerne færdigudvikle screeningsværktøjet, som derefter skal afprøves på patienter ved at blive inddraget i MDT-konferencerne inden for det urologiske område i hele Region Sjælland.

Bagefter skal værktøjet testes nationalt med henblik på at sikre så god implementering som muligt, hvis forskerne kan finde effekt på gennemførsel af planlagt behandling, livskvalitet, deltagelse i rehabilitering og rettidig palliation.

»Vi skal måle på alt det, som har betydning for, hvor godt man kommer tilbage til livet. Her skulle der gerne være så lille en forskel som muligt mellem mennesker, og det skal sundhedsvæsenet bidrage til. Vores projekt har fokus på patienterne og at mindske ulighed i sundhed mellem dem,« siger Susanne Oksbjerg Dalton.

Hun uddyber, at planen er, at forskerne skal i gang med de første kvalitative undersøgelser på den anden side af sommerferien i år, og at screeningerne forhåbentlig kan komme ind i MDT-konferencer på forsøgsbasis allerede til næste år.