Nyt studie skal afslører, hvordan man bedst markerer små knuder i brystet

Når kvinder med brystkræft skal have fjernet en knude kirurgisk, er kirurgen nødt til at vide, hvor han eller hun skal skære.

Ved store knuder giver det sig selv, for de kan mærkes ude fra, men små knuder giver kirurgerne problemer.

Alene i Danmark benytter vi forskellige metoder, og vi tænker sikkert alle sammen, at vi gør det på den bedste måde, men det skal vi have syn for

Tove Filtenborg Tvedskov, overlæge, Brystkirurgisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital

Ved små knuder er kirurgerne derfor nødt til at mærke knuden på en anden måde, og denne mærkning er i mangel af en bedre betegnelse det vilde vesten, hvor kirurger gør det på hver deres måde.

Nu skal et stort internationalt forsøg – MELODY-studiet – endelig slå fast, hvordan man bedst markerer små knuder inden en brystoperation.

Formålet med studiet er at skabe international konsensus om, hvad der er bedst for kirurgen, bedst for røntgenlægen, der anlægger markeringen, bedst for patienten og bedst i det hele taget.

»Der er de senere år kommet flere nye markeringmetoder på markedet, og derfor er der behov for, at vi får lavet denne undersøgelse, som skal måle metoderne op imod hinanden. Alene i Danmark benytter vi forskellige metoder, og vi tænker sikkert alle sammen, at vi gør det på den bedste måde, men det skal vi have syn for,« fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge Tove Filtenborg Tvedskov fra Brystkirurgisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital.

Studiet, der endnu ikke er data fra, er netop blevet præsenteret på San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS).

Mange metoder at vælge mellem

Når kirurgen skal markere en knude, der er så lille, at den ikke kan mærkes ude fra, eksisterer der i dag et væld af muligheder.

Nogle kirurger bruger en radiosender, som de skyder ind i knuden med en spids nål. Andre markerer blot knuden med et stykke ståltråd, der stikker ud af brystet. Så er der også kirurger, som benytter et lille magnetisk korn.

På Gentofte Hospital benytter lægerne et lille jodkorn, som de kan finde med en geigertæller, mens kirurgerne på Sjællands Universitetshospital i Roskilde benytter en metode med en radar.

Læs hele dækningen af SABCS 2023 her.

Nogle kirurger bruger bare ultralyd.

Hver metode har sine ulemper og fordele i forhold til både operationen og for patienten.

Jodkornet er som eksempel radioaktivt, og metoden er derfor underlagt nogle regler for brug af radioaktivitet.

Ståltråd, der stikker ud af brystet og kaldes for en fransk nålemarkering, kan være generende for patienten, samtidig med at det skal anlægges samme dag som operationen, hvilket kan give nogle logistiske udfordringer, når operationsprogrammet skal planlægges

Radiosenderne kan være skrøbelige, og når man benytter et magnetisk korn, stiller det krav til, at de kirurgiske redskaber ikke er af metal, ligesom det kan forstyrre billedet ved en efterfølgende MR-scanning

»Selvom vi tænker, at vi selv gør det på den bedste måde, er det nødvendigt med denne sammenligning. Mange afdelinger rundt om i verden undlader at bruge radioaktiv jod, fordi man er meget forsigtige med strålehygiejnen. Nogle metoder kan være lette at anvende for den læge, som skal markere knuden, andre kan være lette for kirurgen, mens den tredje gruppe kan være mest behagelig for patienten. Det skal vi kortlægge,« siger Tove Filtenborg Tvedskov.

7.400 kvinder skal være med i studiet

I studiet skal 7.400 brystkræftpatienter deltage. Foreløbig er 320 inkluderet i studiet, herunder cirka 30 patienter fra Gentofte Hospital.

Om to til tre år vil vi have klarhed over, hvilken metode der er bedst, og det vil nok lede til, at der sker ændringer inden for området på de forskellige afdelinger rundt om i verden

Tove Filtenborg Tvedskov, overlæge, Brystkirurgisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital

Sjællands Universitetshospital i Roskilde har også bidraget med patienter til studiet, der indtil videre har patienter fra ni lande, herunder flere europæiske lande plus Pakistan og Peru.

Sigtet er, at alle patienter skal være inkluderet i studiet inden for et par år, og at de skal komme fra endnu flere centre og endnu flere lande.

Det er også formålet med præsentationen til SABCS, nemlig at vise studiet frem for flere interesserede.

I undersøgelsen bliver både patienter, læger og kirurger og patienter bedt om at svare på spørgeskemaer, der skal kortlægge fordele og ulemper ved de forskellige tilgange, ligesom forskerne indsamler information om patienterne samt kræftknudernes placering og størrelse

»Det er vigtigt, at vi er med, fordi vi synes, at vi har en rigtig god metode, som vi skal måle op imod andre metoder. Om to til tre år vil vi have klarhed over, hvilken metode der er bedst, og det vil nok lede til, at der sker ændringer inden for området på de forskellige afdelinger rundt om i verden,« siger Tove Filtenborg Tvedskov.