Nye behandlingsvejledninger ved metastatisk prostatakræft på vej

Der er nye behandlingsvejledninger på vej til patienter med prostatakræft.

Det sker, efter Medicinrådet har godkendt to protokoller for hhv. medicinsk kastration ved prostatakræft og metastatisk kræft i prostata.

Lægemiddelvirksomheder, der markedsfører en række lægemidler nævnt i de to protokoller, har haft indtil d. 9. marts til at indsende litteratur til brug i behandlingsvejledningerne, hvilket betyder, at arbejdet med at få de to behandlingsvejledninger flyvefærdige er trådt ind i den sidste fase.

Allerede d. 26. maj 2021 besluttede Medicinrådet at udarbejde en behandlingsvejledning vedrørende medicinsk kastration ved prostatakræft, mens beslutningen vedrørende metastatisk prostatakræft blev truffet d. 28. september 2022.

Behandlingsvejledning for metastatisk kastrationssensitiv prostatakræft

Baggrunden for Medicinrådet beslutning om at lave en behandlingsvejledning til behandling af patienter med metastatisk prostatakræft er, at der blandt andet er kommet flere relevante behandlinger på markedet.

Det gælder især til patienter med metastatisk kastrationssensitiv prostatakræft, som også er hovedfokusområdet i den nye behandlingsvejledning.

Behandlingerne kan forbedre prognosen ved sygdommen, ligesom en eventuel ligestilling mellem behandlinger kan skabe priskonkurrence og besparelser på området, der udgør en væsentlig udgiftspost i sundhedsvæsenet.

Endelig kan ibrugtagning af nye behandlinger til patienter med metastatisk kastrationssensitiv prostatakræft påvirke senere behandlingslinjer, hvilket der også kommer til at være fokus på i den nye behandlingsvejledning.

Protokollen er udarbejdet med udgangspunkt i Metodehåndbog for Medicinrådets vurdering af flere lægemidler inden for samme terapiområde.

Skal måles op imod hinanden

I Danmark lever omkring 45.000 mænd med prostatakræft, og der bliver årligt registreret 4.000 nye sygdomstilfælde.

Behandlingen af prostatakræft inkluderer i dag ud over ADT (androgen deprivationsterapi med kirurgisk fjernelse af testiklerne eller medicinsk kastration) også stråleterapi, kemoterapi og yderligere endokrin behandling, herunder ARTA (androgen receptortargeted agents), som enten hæmmer produktionen af mandlige kønshormoner eller blokerer for effekten af disse hormoner i kræftcellerne.

Dansk Urologisk Cancer Gruppes retningslinjer på området anbefaler ADT, kemoterapi med docetaxel og ARTA med abirateron til patienter med højvolumen metastatisk kastrationssensitiv prostatakræft og ADT plus stråleterapi til patienter med lavvolumen metastatisk kastrationssensitiv prostatakræft.

De mulige nye behandlinger, som Medicinrådet vil tage stilling til i behandlingsvejledningen, er, ADT plus en af følgende behandlinger: Apalutamid, enzalutamid, abirateron plus prednisolon, docetaxel eller docetaxel plus darolutamid. Til patienter med lavvolumen kastrationssensitiv prostatakræft vil Medicinrådet også tage stilling til ADT i kombination med prednisolon plus docetaxel og abirateron.

Behandlingsvejledning for medicinsk kastration

Baggrunden for Medicinrådets beslutning om at lave en behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til medicinsk kastration ved prostatakræft er for det første, at terapiområdet udgør en væsentlig udgiftspost i sundhedssystemet.

Derudover nævner Medicinrådet i protokollen, at området rummer et potentiale for ensartede behandlinger på tværs af Regionerne.

Tidligere har der været en RADS-behandlingsvejledning på området, men der er for nuværende ikke en gældende lægemiddelrekommandation.

Til sidst, men ikke mindst, foreligger der et varsel fra EMA og Sundhedsstyrelsen vedrørende et af lægemidlerne til medicinsk kastration ved prostatakræft, ligesom der ikke er udarbejdet en omkostningsanalyse på området.

Fem lægemidler under luppen

Håndtering af lokaliseret og lokalavanceret prostatakræft omfatter aktiv overvågning, strålebehandling af prostata eller kirurgisk fjernelse af prostata.

Ved metastatisk sygdom opstartes ADT, som kan kombineres med kemoterapi, ARTA eller lokal strålebehandling, alt efter patientens performancestatus, komorbiditet og sygdomsbyrde.

Medicinsk kastration virker ved at reducere produktionen af androgen i testiklerne, men påvirker ikke den resterende produktion af androgen i binyrerne eller i selve tumoren. Medicinsk kastration består enten af gentagne depotindsprøjtninger med GnRH-agonister (gonadotropin-releasing hormone) eller GnRH-antagonister eller tabletbehandling med en GnRH-antagonist.

De lægemidler, som Medicinrådet skal tage stilling til ved udarbejdning af behandlingsvejledningen, er: Degarelix, relugolix, goserelin, leuprorelin og triptorelin, der enten er GnRH-agonister eller GnRH-antagonister.

Medicinrådet vil blandt andet tage stilling til, om der er klinisk betydende forskel mellem lægemidlerne til livslang kastrationsbehandling, eller om der er klinisk betydende forskelle mellem lægemidlerne til seksmåneders eller treårig tidsbegrænset kastrationsbehandling i forbindelse med strålebehandling med kurativt sigte.