Nye analyser fra Lif: Ulighed i kræftbehandling koster 3.500 liv årligt

Med udgangspunkt i dødstallene for kræft i Danmark i 2018 har Lægemiddelindustriforeningen (Lif) fået konsulenthuset Incentive til at udarbejde to analyser, som kortlægger social ulighed på kræftområdet. Analyserne koncentrerer sig om ulighed i henholdsvis behandlingen af kræft og diagnostik og opsporing af kræft.

Det er første gang, at vi ser ulighed så tydeligt demonstreret og fordelt på diagnosticering, opsporing og behandling. Analyserne viser, at det ikke kun er fordi, de bedst uddannede er hurtigere til at komme til læge og insisterer på en udredning

Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif

I 2018 døde 16.046 danskere af kræft, men analyserne viser, at hvis alle danskere havde samme mulighed for opsporing, diagnostik og behandling som de 20 procent bedst stillede, så havde 3.550 overlevet eller som minimum levet længere.

»Vi ved, at der er ulighed, der slår igennem på sundhedsområdet, men det er første gang, at vi ser det så tydeligt demonstreret og fordelt på diagnosticering, opsporing og behandling. Analyserne viser, at det ikke kun er fordi, de bedst uddannede er hurtigere til at komme til læge og insisterer på en udredning,« siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif i en pressemeddelelse.

Især behandling af kræft kræver indsats

Analyserne viser desuden, at det især er i selve behandlingsforløbet, at man med en indsats kan mindske uligheden, som fører til, at de kortuddannede kræftpatienter har en ringere prognose.

Ulighed i behandlingen af kræft forklarer ifølge den analyse, der handler om behandling af kræft, mere end hvert tredje af de kræftdødsfald, som skyldes ulighed, når man ser på et femårigt perspektiv fra diagnosetidspunktet. Uden ulighed i behandling af kræft ville cirka 1.350 flere personer stadig være i live fem år efter deres diagnose, end det er tilfældet i dag.

Ifølge analysen om opsporing og diagnostik af kræft forklarer ulighed her hvert 6. kræftdødsfald, som skyldes ulighed, når man ser på et femårigt perspektiv fra diagnosetidspunktet. Uden ulighed i opsporing og diagnostik i kræft ville mindst 550 flere patienter her være i live fem år efter deres diagnose.

Opfordrer sundhedsvæsenet til at tage affære

»Vi har en etisk forpligtelse til at forholde os til, at vi kan redde så mange menneskeliv. Det er meget vigtigt, at vi bruger den nye viden om ulighed til at skabe handling på kræftområdet og sikre, at alle kræftpatienter bliver hurtigt diagnosticeret og får den bedst mulige behandling, uanset hvilke forudsætninger de har,« siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, i pressemeddelelsen.

Det handler om, at større social lighed i sundhedsresultaterne kræver ulige indsatser. Et sundhedsvæsen, der skal være bedre til at komme i kontakt med borgerne i de miljøer, hvor de færdes, samt et sundhedsvæsen der i højere grad skal målrette sin kommunikation til sine målgrupper

Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif

Ida Sofie Jensen er enig og mener, at pilen peger på sundhedsvæsenet, der er nødt til at tage affære i forhold til at nå ud til de patienter, som lider under den sociale ulighed.

»Vi har allerede drøftet det med en række af de centrale aktører på kræftområdet og har i fællesskab peget på en række mulige løsninger, som kan bidrage til at mindske uligheden. Det handler om, at større social lighed i sundhedsresultaterne kræver ulige indsatser. Et sundhedsvæsen, der skal være bedre til at komme i kontakt med borgerne i de miljøer, hvor de færdes, samt et sundhedsvæsen der i højere grad skal målrette sin kommunikation til sine målgrupper,« siger hun.