Ny undersøgelse skal klarlægge mulige risikofaktorer for myelomatose

Hvorfor er der en markant højere forekomst af myelomatose i enkelte kommuner i Danmark? Og er det muligt at identificere konkrete risikofaktorer for myelomatose, som kendetegner netop disse områder af landet?

Det er nogle af de centrale spørgsmål, som et forskerteam bestående af hæmatologer, arbejds- og miljømedicinere og to ph.d.-studerende fra Aalborg Universitetshospital nu har sat sig som mål at få svar på.

Baggrunden for undersøgelsen, som ventes at gå i gang omkring 1. juli, er en ny dansk undersøgelse, som påviste en uensartet geografisk fordeling af myelomatosetilfælde i Danmark, og at risikoen for at udvikle myelomatose derfor kan være afhængig af ens bopæl.

Professor Marianne Tang Severinsen, Hæmatologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, stod i spidsen for denne undersøgelse, og hun leder også den nye undersøgelse.

Vi vil fokusere på fire områder: PFAS og radon, hvor vi har målinger langt tilbage, risikofaktorer i forbindelse med arbejdsmiljø samt risikofaktorer, som kan forbindes med landbruget

»Vi fandt en geografisk fordeling af myelomatosetilfælde, som vi ikke havde forventet og ikke var i stand til at forklare. Derfor bliver udfordringen at finde ud af, hvorfor der er en overrepræsentation i netop disse kommuner, og hvilke mulige risikofaktorer der kan være dér,« siger Marianne Tang Severinsen.

Kan skyldes miljøet

Mange faktorer menes at have betydning for udviklingen af myelomatose, men resultaterne af den publicerede undersøgelse gør, at forskerne fra Aalborg især vil interessere sig for at forsøge at identificere mulige miljørisikofaktorer.

En væsentlig årsag til, at forskerne især interesserer sig for risikofaktorer knyttet til det fysiske miljø, er, at ca. 80 pct. af myelomatosepatienterne i den første undersøgelse ikke havde skiftet bopæl i en periode på op til 25 år, før diagnosen blev stillet.

»Vi råder over biologisk materiale fra stort set samtlige myelomatosepatienter, så selvom det teoretisk ville være muligt at undersøge det for en række specifikke stoffer, vil det i praksis blive for omfattende. Derfor begrænser vi undersøgelsen til at se på risikofaktorer i forbindelse med forskellige erhverv, og i forhold til det geografiske aspekt,« siger Marianne Tang Severinsen.

Læs også

Risikoen for at udvikle myelomatose kan være afhængig af bopæl

Mange spørgsmål, men kun få svar

Undersøgelsen vil finde sted i form af to treårige ph.d.-projekter inden for dels arbejds- og miljømedicin, dels hæmatologi, og ledes i et samarbejde mellem Marianne Tang Severinsen, overlæge Jakob Bønløkke fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, og professor Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Bofasthed øger troværdighed

Jakob Bønløkke fortæller, at der internationalt er lavet en række mindre studier, som har fundet mulige miljørisikofaktorer i forbindelse med højere geografisk forekomst af myelomatose, men ingen klare indicier.

»Vi vil fokusere på fire områder: PFAS og radon, hvor vi har målinger langt tilbage, risikofaktorer i forbindelse med arbejdsmiljø samt risikofaktorer, som kan forbindes med landbruget,« siger Jakob Bønløkke, der også peger på myelomatosepatienternes bofasthed som en vigtig ledetråd.

»Det gør undersøgelsen stærkere, at så stor en andel af myelomatosepatienterne er bofaste. Det gør, at vi tør stole mere på miljøelementet som en mulig risikofaktor,« siger Jakob Bønløkke.

Han peger på, at det også vil være et væsentligt udbytte af undersøgelsen, hvis resultaterne kan bruges til at ekskludere konkrete risikofaktorer.

Tre jyske hotspots

Hotspots. Ved at kombinere data fra det nationale myelomatoseregister med CPR-registret har forskere fra Aalborg Universitetshospital udpeget fire kommuner i landet som mulige ’hotspots’ hvor forekomsten af myelomatose er markant højere end landsgennemsnittet. Tre af kommunerne er i det sydlige Jylland: Horsens, Vejle og Vejen.

En sjælden kræftform

Med ca. 350 nye tilfælde årligt udgør myelomatose mindre end én pct. af det samlede antal årlige kræfttilfælde i Danmark. Godt 2.000 patienter lever med sygdommen. Gruppen af patienter, der har levet over 10 år med myelomatose, er nu vokset til ca. 10 pct., og ventes at vokse yderligere i de kommende år.Den mediane alder ved diagnosetidspunktet er 72 år, og forekomsten af myelomatose stiger med alderen. Antallet af nydiagnosticerede patienter i Danmark er stigende, hvilket primært skyldes generelt stigende levealder. Sygdommen rammer dog også yngre personer, og ca. 25 pct. af patienterne er under 60 år, når diagnosen stilles.Myelomatose er ofte forbundet med flere komplekse symptomer og én eller flere af følgende kliniske problemstillinger: Knoglemarvssvigt med blodmangel og nedsat immunforsvar, knoglesmerter og lavenergi knoglebrud, forhøjet kalkindhold i blodet og nyresvigt.Prognosen er markant forbedret gennem de seneste 20 år. Behandling med højdosis kemoterapi med stamcellestøtte har forbedret overlevelsen for de patienter, der kan tåle denne behandling. Desuden er en række nye lægemidler, hvoraf mange anvendes i forskellige kombinationer, blevet indført.Konsekvensen af de forbedrede behandlingsmuligheder er en markant forbedret langtidsoverlevelse både for yngre og ældre patienter. For patienter op til 70 år er femårsoverlevelsen i de 2 senest opgjorte perioder steget fra fra 56,4 pct. til 69,4 pct.. For patienter over 70 år er femårsoverlevelsen steget fra 26,5 pct. til 40,0 pct.

Kilder: Dansk Myelomatose Database og Dansk Myelomatose Studie Gruppe

Tidligere undersøgelser peger i flere retninger

En gennemgang af metaanalyser af erhvervsmæssig eksponering og risiko for myelomatose fra 2021 viste en signifikant øget risiko for myelomatose blandt brandmænd, frisører og erhverv, hvor de ansatte blev udsat for udstødningsgasser. Arbejde i landbrug og eksponering for metylenklorid (som både bruges som et opløsningsmiddel og et pesticid) var også associeret med myelomatose, men koblingen var ikke signifikant.

En indisk undersøgelse af personer, der arbejder med pesticider, pegede på en øget forekomst af myelomatose, lunge-, prostata- og tyktarmskræft.

En græsk undersøgelse pegede på, at myelomatose er en multifaktoriel sygdom, og at der er signifikante associationer med forekomsten af myelomatose inden for en lang række områder, blandt andet landbrugsarbejde, beskæftigelse som brandmand eller frisør, eksponering for kemikalier eller pesticider, overvægt og fedme, alkoholmisbrug m.v.

Resultaterne af et internationalt konsortium af studier inden for landbruget fandt, at især kvindelige landbrugsarbejdere havde en øget risiko for myelomatose sammenlignet med den øvrige befolkning.

Canadiske forskergrupper har undersøgt den geografiske fordeling af myelomatose i landet og betydningen af eksponering for pesticider og svampemidler. De fandt en højere forekomst af myelomatose i mindre byer og i landområder med intensiv dyrkning af jorden, men en lavere forekomst i større byer. Eksponering for svampemidlet captan og pesticidet carbaryl var associeret med en betydeligt øget forekomst af myelomatose sammenlignet med den øvrige befolkning, fandt de canadiske forskere.