Ny lægemiddelkandidat giver håb i kampen mod gule stafylokokker

Gule stafylokokker er allestedsnærværende.

For det første viser resultaterne, at behandlingen i princippet virker, og for det andet giver de håb til både vores patienter med kræft i huden

Emil Pallesen, postdoc, LEO Foundation Skin Immunology Research Center

En tredjedel af os lever med dem i næsen, uden af de dog gør nogen skade der. Men ser bakterierne først deres snit til at inficere et sår på for eksempel huden, kan de hurtigt gå fra at være ligegyldige til at komme med risiko for betændelse og i værste fald livstruende blodforgiftning og angreb på de indre organer.

For de fleste mennesker betyder gule stafylokokker som sådan ikke det store i hverdagen, men for personer med hudsygdomme, for eksempel atopisk eksem eller sår på huden på grund af diabetes eller kræft som for eksempel lymfomer, er gule stafylokokker en evig trussel.

Nu har forskere fra det schweizisk-hollandske biotekfirma Micreos Pharmaceuticals i samarbejde med forskere fra LEO Foundation Skin Immunology Research Center ved Københavns Universitet og læger fra Hudafdelingen på Aarhus Universitetshospital og Hudafdelingen på Bispebjerg Hospital testet et nyt lægemiddel mod gule stafylokokker på hudprøver fra danske patienter med T-lymfekræft i huden.

Resultaterne har været så positive, at både Micreos Pharmaceuticals og de danske forskere og læger sigter mod at teste behandlingen i et internationalt klinisk forsøg med patienter allerede til næste år.

»Vi er rigtig begejstrede for resultaterne. For det første viser de, at behandlingen i princippet virker, og for det andet giver de håb til både vores patienter med kræft i huden, men også til patienter med en lang række andre hudsygdomme, der placerer dem i risiko for at få infektioner med gule stafylokokker,« fortæller førsteforfatteren bag studiet, postdoc Emil Pallesen fra LEO Foundation Skin Immunology Research Center ved Københavns Universitet.

Forskningen, som er blevet ledet af professor Niels Ødum, er offentliggjort i Journal of Investigative Dermatology.

Stafylokokker truer patienter med lymfekræft i huden

I forskningsarbejdet har forskerne fokuseret på patienter med T-lymfekræft i huden, fordi forskernes tidligere forskning har vist, at infektioner med gule stafylokokker hos denne patientgruppe er forbundet med flere forskellige risici.

For det første leder lymfekræft i huden i alvorlige tilfælde til sårdannelse, og infektioner i sårene kommer med risiko for lungebetændelser og blodforgiftninger, som i de værste tilfælde kan være fatale.

Ydermere har forskernes tidligere resultater vist, at gule stafylokokker faktisk kan forværre kræften ved avanceret lymfekræft i huden, og at det hæmmer kræftudviklingen af behandle med antibiotika.

Problemet er dog, at det ikke er muligt at behandle med antibiotika livslangt. Når lægerne stopper med at behandle patienterne, kommer stafylokokker og deres kræftforværrende virkning tilbage med det samme.

»Derfor har vi til denne patientgruppe brug for noget, som kan slå stafylokokker ned, og som vi kan behandle med på den lange bane,« forklarer Niels Ødum.

Bakteriofager rummer nøglen til at bekæmpe stafylokokker

Det potentielle lægemiddel har forskerne fra Micreos Pharmaceuticals videreudviklet fra et enzym, som findes i bakteriofager.

Det er dejligt at se, at effekten er så tydelig på vævsprøver fra rigtige patienter

Emil Pallesen, postdoc, LEO Foundation Skin Immunology Research Center

Bakteriofager er en slags virus, der inficerer bakterier og slår dem ihjel, men de er samtidig meget kræsne. Det vil sige, at nogle bakteriofager for eksempel kun angriber gule stafylokokker og lader andre bakterier være i fred.

Når bakteriofagerne angriber en bakterie, trænger de ind i dem, overtager bakteriernes cellulære produktionsapparater for at opformere sig selv, inden en hær af nye bakteriofager trænger ud af bakterien og ud i omgivelserne i jagt på nye bakterier at inficere. Bakteriofager er derimod ufarlige for menneskets celler, som har en helt anderledes type cellemembran.

Når bakteriofagerne skal bryde ud af bakterierne, benytter de et enzym, der nedbryder bakteriernes membran indefra. Det enzym hedder endolysin, og det er det, som forskerne fra Micreos Pharmaceuticals nu har videreudvikle til en ny type medicin, som indeholder kunstige enzymer med en endnu bedre virkning – og uden at de har noget med bakteriofager at gøre.

En vigtig pointe er samtidig, at de kunstige endolysiner i modsætning til antibiotika kan designes til kun at ramme gule stafylokokker uden samtidigt at dræbe de bakterier, som beskytter huden.

Til sidst, men ikke mindst, er det formentlig umuligt for bakterierne at udvikle resistens over for endolysinerne.

»Når endolysinerne angriber bakterier fra ydersiden, som de gør ved den behandling, som Micreos Pharmaceuticals har udviklet, kan bakterierne tilsyneladende ikke forsvare sig, fordi den beskyttende cellevæg hurtigt ødelægges,« forklarer Emil Pallesen.

God effekt på prøver fra danske patienter

I undersøgelserne af potentialet af endolysinerne til patienter med T-lymfekræft i huden har de danske forskere afprøvet effekten af det potentielle lægemiddel på både raske og syge hudprøver tilsat gule stafylokokker.

Hudprøver og stafylokokker var isolereret fra danske patienter med T-lymfekræft.

Undersøgelsen viste meget tydeligt, at når både syg og rask hud blev behandlet med endolysin, slog det hurtigt og effektivt stafylokokinfektionen ned.

Ydermere kunne de danske forskere se, at behandling med endolysin også eliminerede stafylokokkernes kræftfremmende effekt.

Normalt er det også sådan, at stafylokokker påvirker rask hud, så den begynder at udvise tegn på en betændelsestilstand. Også det forsvandt ved behandlingen.

»Vi forventede, at det ville ske, men det er dejligt at se, at effekten er så tydelig på vævsprøver fra rigtige patienter,« siger Emil Pallesen.

Vil udvikle creme inden for det næste år

På baggrund af de positive resultater kigger Micreos Pharmaceuticals nu frem mod at teste behandlingen som en creme til patienter med T-lymfekræft i huden.

Her har de danske forskere og læger stillet sig til rådighed for et internationalt samarbejde omkring et klinisk studie.

Niels Ødum forventer, at der allerede vil blive lanceret et forsøg til næste år, og falder resultaterne positivt ud, kan det bane vejen for en helt ny form for antibakteriel behandling til personer med mange forskellige hudsygdomme.

»Det vil være en creme, som, vi forventer, kan hæmme væksten af stafylokokker hos ikke bare patienter med lymfekræft i huden, men formentligt også hos patienter med andre hudsygdomme, for eksempel patienter med atopisk eksem eller sår på grund af diabetes,« siger han.