Ny forskning: Historisk lav forekomst af livmoderhalskræft

Danmark og det danske sundhedsvæsen har især de seneste ti år været gode til at sætte ind over for livmoderhalskræft.

Med 3 tilfælde per 100.000 kvinder under 30 år i perioden 2020-2022 er forekomsten af livmoderhalskræft nu på så lavt et niveau, at det er under verdenssundhedsorganisationen WHO’s grænse for udryddelse af sygdom. Den grænse ligger på 4 tilfælde per 100.000.

Det viser resultaterne af en undersøgelse, som professor emerita Elsebeth Lynge har stået i spidsen for.

»Indsatsen mod livmoderhalskræft i Danmark er en succeshistorie. I de sidste ti år har der været en meget positiv udvikling i forekomsten af livmoderhalskræft i Danmark, som tidligere var en sygdom, som i særdeleshed ramte danske kvinder. Men nu er billedet ændret. Faktisk er forekomsten af sygdommen i dag lavere i Danmark end i både Norge og Sverige,« siger Elsebeth Lynge, der op til sin pension var klinisk professor i epidemiologi på Nykøbing Falster Sygehus.

Undersøgelsens resultater er publiceret i International Journal of Cancer.

Også fald hos ældre kvinder

Den gunstige udvikling i forekomsten af livmoderhalskræft kan ifølge undersøgelsen tilskrives en kombination af faktorer: Vaccination af piger mod Humant Papillomavirus (HPV) af typerne 16 og 18 startede i 2008, og der er nu gået så mange år, at denne indsats nu viser sig i tallene for livmoderhalskræft hos kvinder under 30 år med kun 3 tilfælde af livmoderhalskræft per 100.000.

»For det andet havde ældre kvinder indtil for ti år siden en temmelig høj forekomst af livmoderhalskræft. Det var en gruppe af kvinder, der i deres yngre år ikke havde fået tilbudt screening i samme omfang som senere generationer,« siger Elsebeth Lynge.

Derfor blev kvinder på 70 år og derover i 2017 tilbudt en enkelt screeningsrunde, og 40 pct. af kvinder i 70’erne deltog. Siden da er forekomsten af sygdommen faldet betydeligt, også blandt ældre kvinder.

For tidligt at ændre screeninger

En tredje faktor, som bidrager til den lave forekomst af livmoderhalskræft, er forbedringer i screeningsprogrammet.

Børnevaccination og screening har bragt Danmark et godt stykke ad vejen mod at gøre livmoderhalskræft til en sygdom, som kan forebygges

Elsebeth Lynge, professor emerita

»Da kvalitetsopgørelserne af screeningen startede i 2009, var der ikke blevet fulgt op på 20 pct. af de abnorme og uegnede prøver indenfor tidsgrænserne. Derfor præciserede Sundhedsministeriet i 2012 den prøvetagende læges ansvar for opfølgning, og patologiafdelingerne sendte påmindelser til lægerne,« siger Elsebeth Lynge.

Og opstramningen har haft en effekt: I 2022 var andelen af prøver, der ikke var blevet fulgt op på, faldet til 10 pct., og blandt de sværeste celleforandringer var det kun 2 pct. af prøverne, som ikke var fulgt op inden for et halvt år.

Som en fjerde faktor nævner Elsebeth Lynge, at landets patologiafdelinger i perioden 2002 til 2014 skiftede fra konventionel til væskebaseret cytologi, hvilket gav færre uegnede prøver.

Tilsammen har ændringerne medført, at forekomsten af livmoderhalskræft på tværs af alle aldre er faldet fra 14 per 100.000 kvinder i 2009-2011, til 10 kvinder i 2020-2022.

Elsebeth Lynge mener, at det endnu er for tidligt at diskutere ændringer i det nationale screeningsprogram for livmoderhalskræft.

»Den kombinerede indsats med børnevaccination og screening har bragt Danmark et godt stykke ad vejen mod at gøre livmoderhalskræft til en sygdom, som kan forebygges. De danske tal viser, at de kvinder, der blev HPV-vaccineret som piger, i dag har en meget lav risiko. Opgaven nu er at holde øje med, om vaccinationen også beskytter dem i årene fremover, og eventuelt overflødiggør screening af denne gruppe kvinder. Men for de kvinder, der i dag er over 30 år, vil det stadig være nødvendigt at tilbyde screening,« mener Elsebeth Lynge.