Nationalt projekt skal kortlægge senfølger hos kræftoverlevere

Vi har fokus på, om der er forskel på, hvilke senfølger folk får, alt efter hvilken kræftsygdom de har haft, hvilken behandling de har fået, og hvor lang tid der er gået siden behandlingen

Susanne Dalton, professor og overlæge, Sjællands Universitetshospital

Smerter, søvnbesvær og kroniske hævelser i kroppen er nogle af de senfølger, der kan opstå efter et kræftforløb. Nu skal en national undersøgelse med cirka 120.000 deltagere kortlægge tidligere kræftpatienters senfølger, og hvordan deres hverdag og livskvalitet er på den anden side af sygdommen.

»Formålet er at kortlægge, hvordan tidligere patienter, som har haft en kræftdiagnose, har det. Vi har fokus på, om der er forskel på, hvilke senfølger folk får, alt efter hvilken kræftsygdom de har haft, hvilken behandling de har fået, og hvor lang tid der er gået siden behandlingen,« fortæller Susanne Dalton, som er professor på Sjællands Universitetshospital og en af forskerne, der står bag projektet. Hun fortsætter:

»Derudover vil vi undersøge, om der er sociale forskelle i forekomsten af senfølger, og hvor meget det påvirker deres dagligdag.« fortæller Susanne Dalton.

Forskning har tidligere vist, at der er en social ulighed i, hvem der overlever kræft. Indkomst, uddannelsesniveau og hvorvidt man bor alene eller med andre spiller eksempelvis en rolle for ens overlevelseschancer. Derfor vil forskerne undersøge, om der også er en social forskel i senfølger.

Fysiske og psykosociale senfølger

Det er oftest senfølger som træthed, smerter og depression, som tidligere kræftpatienter døjer med. I undersøgelsen vil deltagerne blive spurgt ind til både fysiske og psykosociale senfølger, forklarer Susanne Dalton.

Undersøgelsen giver os kræftoverleverens eget perspektiv på, hvordan de har det. Vi håber, at vi kan få belyst, hvor meget de synes, at senfølger påvirker deres livskvalitet

Susanne Dalton, professor og overlæge, Sjællands Universitetshospital

»Vi spørger ind til fysiske symptomer, som kan være smerter, urinvejsproblemer, tarmproblemer og kronisk hævelse i for eksempelvis armen eller benet, hvis man er blevet opereret. Derudover så spørger vi ind til psykosociale aspekter som humør, arbejdsevne og problemer med søvn og sex. Så vi forsøger at komme hele vejen rundt,« siger Susanne Dalton og fortsætter:

»For mange kræftpatienter fylder senfølger rigtig meget. Det er virkelig vigtigt, at vi får belyst, hvem der får problemer. Vi ved meget om senfølger, men før nu har vi ikke undersøgt det bredt og undersøgt alle aspekter af patienternes dagligdag og liv, uanset hvilken kræftsygdom de har haft.«

Deltagerne i undersøgelsen har været diagnosticeret med enten modermærke-, lymfe-, prostata-, lunge-, hoved-hals- eller tarmkræft. Kræfttyperne er ifølge Susanne Dalton blandt andet valgt ud fra, at begge køn, forskellige aldersgrupper, symptomer og behandlinger er repræsenteret.

Bedre rehabilitering

Det skønnes ifølge Sundhedsstyrelsen, at mindst halvdelen af alle dem, som overlever et kræftforløb, oplever senfølger. Forskerne bag projektet håber, at resultaterne kan være med til at sætte større fokus på senfølger og forbedre rehabiliteringen efter et kræftforløb.

»Undersøgelsen giver os kræftoverleverens eget perspektiv på, hvordan de har det. Vi håber, at vi kan få belyst, hvor meget de synes, at senfølger påvirker deres livskvalitet. Og så håber vi, at vi kan bruge resultaterne til at målrette rehabiliteringen bedre og blive bedre til at spørge ind til symptomer og behov.«

»Vi har måske en tendens til at tro, at vi ved, hvilke symptomer og senfølger man får efter en kræftsygdom, og så spørger vi kun ind til de symptomer. Og hvis der er et symptom, som man ikke spørger ind til, så bliver det måske overset,« fortæller Susanne Dalton, der også er overlæge og forskningsgruppeleder ved Kræftens Bekæmpelse.

Cirka 120.000 borgere, som har været diagnosticeret med en kræftsygdom, er blevet inviteret til at være med i undersøgelsen og har fået tilsendt et spørgeskema. De har alle afsluttet deres behandling inden for et til ti år siden.

Det er nyt, at der er så stort fokus på senfølger. I og med at overlevelsen efter en kræftsygdom er blevet så god, så har vi fået mere fokus på, hvilken livskvalitet man har efter behandlingen

Bo Andreassen Rix, chef ved Kvalitet og Udvikling, Kræftens Bekæmpelse

Vigtigt med ny viden

Det er en rigtig vigtig undersøgelse, lyder det fra Bo Andreassen Rix, der er chef for Kvalitet & Udvikling hos Kræftens Bekæmpelse. Han håber, at undersøgelsens resultater på sigt kan være med til at forbedre rådgivningen for patienter og gøre det nemmere at opspore senfølger.

»Senfølger er en problemstilling, som vi møder i vores rådgivningsarbejde og hører om fra patienterne. Vi har kræftrådgivning rundt omkring i Danmark, hvor både patienter og pårørende kommer. Man kan godt være helbredt for sin kræft og tro, at man skal tilbage til den normale hverdag, og så kan man få en række senfølger.«

»Det er nyt, at der er så stort fokus på senfølger. I og med at overlevelsen efter en kræftsygdom er blevet så god, så har vi fået mere fokus på, hvilken livskvalitet man har efter behandlingen. Og der er mange patienter, der døjer med senfølger. Så det er rigtig vigtigt, at vi får mere viden om det. Det kan jo være, at der er senfølger, som vi slet ikke har kendskab til nu, som undersøgelsen kan afdække,« fortæller Bo Andreassen Rix, der blandt andet har fokus på rehabilitering og senfølger i sit arbejde.

Om undersøgelsen og kræft

• Forskningsprojektet, der hedder SEQUEL-undersøgelsen, er udviklet i samarbejde mellem forskere fra Sjællands Universitetshospital og Kræftens Bekæmpelse.

• Forskerne bag undersøgelsen forventer at kunne offentliggøre resultaterne af undersøgelsen i 2022-2023.

• Projektet er støttet af Helsefonden, Novo Nordisk Fonden og Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg.

• Det er en ud af tre danskere, som får kræft, inden de er fyldt 75 år. To ud af tre patienter, der er diagnosticeret med en kræftsygdom, overlever mindst fem år.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Region Sjælland