Nationale MDT-konferencer har løftet behandlingen af patienter med pancreascancer

I 2018 blev nationale multidisciplinære teamkonferencer (MDT) for patienter med kræft i bugspytkirtlen indført, og siden er behandling af 262 patienters kræftsygdom blevet diskuteret på konferencerne. 67 patienter, ca. hver fjerde, er efterfølgende blevet tilbudt et operativt indgreb.

Det viser en evaluering, som Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) netop har udsendt.

De nationale MDT-konferencer er blevet et vigtigt forum til at få en hurtig bedømmelse, til erfaringsudveksling og til vidensdeling

Jens Hillingsø, klinikchef, kirurgisk gastroenterologisk klinik på Rigshospitalet

MDT-konferencer for patienter med pancreascancer blev indført på Sundhedsstyrelsens initiativ. Baggrunden for ønsket om at få indført konferencer var, at en undersøgelse også fra 2018 havde påvist, at der var forskelle mellem regionerne i forhold til, hvilke tilbud patienter med pancreascancer fik – og dermed også regionale forskelle i overlevelsen.

National samarbejdsmodel

Sammen med regionerne og de lægelige faggrupper, som arbejder med udredning og behandling af patienter med pancreascancer, blev der derfor udarbejdet en national samarbejdsmodel for nationale MDT-konferencer ved pancreascancer.

Den fastslog bl.a., at de nationale MDT-konferencer skulle bruges til at sikre korrekt stadieinddeling af patienterne, sikre at patienterne tilbydes den bedst mulige behandling, at behandlingsprotokoller tilbydes patienter fra hele landet og ikke mindst danne grundlag for national vidensdeling på området.

Siden da har kirurger, onkologer, radiologer og andre relevante faggrupper fra primært de fire centre, som behandler patienter med pancreascancer (Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital), på ugentlig basis diskuteret det videre forløb for udvalgte patienter med pancreascancer.

Ifølge Jens Hillingsø, klinikchef på kirurgisk gastroenterologisk klinik på Rigshospitalet, blev de nationale MDT-konferencer i den indledende fase gennemført uden økonomisk finansiering.

»Men det faglige miljø var interesseret i at få konferencerne etableret. Derfor blev samarbejdet hurtigt etableret. Og indsatsen tjener sig hjem. De nationale MDT-konferencer er blevet et vigtigt forum til at få en hurtig bedømmelse, til erfaringsudveksling og til vidensdeling,« siger Jens Hillingsø.

Større mobilitet

MDT-konferencerne har efter Jens Hillingsøs vurdering også bidraget til at øge mobiliteten mellem de fire nationale centre.

»Det er ikke kun patienter, men også kirurger, der udveksles. Vi har haft en række tilfælde, hvor kirurger fra de øvrige centre har ønsket at følge deres patienter herover. Vi har også i perioder haft ansat to kirurger fra Aalborg, to fra Odense og to fra Aarhus, hvilket naturligvis også har bidraget til vidensdelingen mellem centrene,« siger han.

Selvom de nationale MDT-konferencer lægger beslag på store lægelige ressourcer, peger RKKP’s evaluering på den uvurderlige viden og vidensdeling om nye metoder, faglig udvikling etc., som samarbejdet har givet. Og selvom det ligger snublende nært at antage, at de nationale MDT-konferencer også har betydet, at flere patienter nu kan tilbydes operation, vil spørgsmålet om hvor mange flere først blive besvaret i en prospektiv undersøgelse, som faggruppen bag evalueringen planlægger at lave.

Patienter med pancreascancer har med en femårsoverlevelse på ca. fire pct. hidtil været den patientgruppe, der har haft den dårligste overlevelsesprognose, men de senere år er femårsoverlevelsen øget til 8-9 pct. Også her kan nationale MDT’er have bidraget til den positive udvikling, men det er ikke konkret undersøgt.

Ideen kan bredes ud

Initiativets succes gør, at Jens Hillingsø gerne ser en udbredelse af ideen med nationale MDT-konferencer.

»I Danmark har vi i en årrække gjort meget for at øge kræftoverlevelsen blandt patienter med de hyppigt forekommende kræftsygdomme som bryst-, lunge-, tarm-, prostata og de gynækologiske cancerformer,« siger han og fortsætter:

»Men nu kommer sjældnere kræftformer som kræft i pancreas, lever, mavesæk og spiserør spurtende ind. Tilsammen står de årligt ‘kun’ for 6 pct. af antallet af nye kræfttilfælde i Danmark, men for 16-20 pct. af alle kræftdødsfald. Derfor arbejder vi nu på at få finansieret sekretariatsunderstøttelse til at etablere nationale MDT-konferencer, som omfatter disse fire kræftformer.«

Få kan opereres

• Der forekommer årligt ca. 1000 nye tilfælde af pancreascancer i Danmark ud af i alt ca. 40.000 nye kræfttilfælde. Selvom sygdommen antalsmæssigt ikke fylder meget i forhold til de større kræftformer, er den aktuelt én af fire kræftformer, som hyppigst er årsag til kræftdødsfald.

• Internationale prognoser peger på, at pancreascancer i 2030 vil være den tredjehyppigste årsag til kræftdødsfald globalt.

• Af de ca. 1000 nye tilfælde årligt i Danmark, kan ca. 200 patienter på diagnosetidspunktet tilbydes operation for at fjerne kræftknuden. 400 patienter kan tilbydes pallierende kemoterapi, og tilsvarende 400 patienter vil få tilbudt den bedste understøttende pleje (‘best supportive care’).

• Femårsoverlevelsen efter operation og adjuverende kemoterapi er ca. 27 pct. Patienter der tilbydes pallierende kemoterapi har en gennemsnitlig overlevelse på 9-12 måneder, mens patienter, der har fået bedste understøttende pleje i gennemsnit overlever ca. 7 måneder.