Medicinen kan give kræftpatienter seks måneders ekstra levetid, men anbefales ikke i Danmark: ‘Det er skuffende’, siger kræftlæge

Det er skuffende, at Medicinrådet endnu ikke har godkendt lægemidlet Enhertu til metastaserende brystkræft.

Det siger overlæge og leder af Den Onkologiske Kliniske Forskningsenhed på Rigshospitalet, Ann Søegaard Knoop, efter at rådet den 20. marts udskød at træffe en beslutning om, hvorvidt medicinen Trastuzumab Deruxtecan (T-DXd, Enhertu) skal godkendes som standardbehandling for kvinder med HER2-lav-brystkræft.

Beslutningen blev udskudt, selv om medicinen har vist sig at kunne forlænge patienters levetid betydeligt, fordi rådet mener, at prisen er for høj.

Man har derfor bedt medicinalvirksomheden bag midlet om at vende tilbage med et bedre tilbud.

»T-DXd gør ikke patienterne raske, men kan forlænge patienternes liv, og derfor ville vi gerne kunne anbefale det. Men det kræver, at prisen står i et rimeligt forhold til den dokumenterede effekt,« udtalte Medicinrådets formand, Jørgen Schøler Kristensen, den 20. marts.

Svært at forstå, at vi ikke har råd

Den besked blev ikke modtaget med udpræget begejstring hos Ann Søegaard Knoop, som også er formand i Dansk Brystcancer Gruppe (DBCG):

Det skaber ulighed, fordi alle ikke har lige mulighed for selv at finansiere behandlingen

Jesper Fisker, direktør, Kræftens Bekæmpelse

»Det er jo skuffende,« siger overlægen, som erklærer sig enig i, at prisen på midlet skal være rimelig.

»Det er bare så svært at forstå, at når alle (andre, red.) nordiske lande har råd til den medicin, hvorfor vi så ikke har.«

Enhertu har i årevis været kendt som behandling til patienter med visse former for metastaserende brystkræft, og det har vist sig at kunne give et halvt års ekstra overlevelse mediant, forklarer Knoop.

»Og det er faktisk rigtig meget til den her gruppe patienter.«

»Når vi taler kræftbehandling i det hele taget, er det, vi har brug for, et lille ryk her og et lille ryk der – det er sådan, vi langsomt forbedrer kræftbehandlingen i Danmark.«

Patienter søger mod udlandet

Det er således heller ikke kun på Rigshospitalet, at man har holdt øje med Medicinrådets afgørelse om Enhertu. I en mail til Dagens Medicin inden afgørelsen landede 20 marts, bemærkede adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, at ‘forskningen taler for en godkendelse af midlet’.

Han problematiserede samtidig, at kræftpatienter i øjeblikket rejser til udlandet for at blive behandlet med medicinen, fordi den ikke er tilgængelig på de danske hospitaler.

»Det skaber ulighed, fordi alle ikke har lige mulighed for selv at finansiere behandlingen,« tilføjede han.

Tendensen kan Knoop genkende på Rigshospitalet:

»Vi har nogle patienter hver måned her, der får behandling et andet sted; enten på privathospital i Danmark eller også rejser de til Sverige, Italien, Tyskland eller England,« siger kræftlægen.

»Det har jo været en del af min virkelighed som læge her i mange år efterhånden at sidde og tale om behandlinger, som ikke er tilgængelige her i landet, og forsøge at forklare hvorfor.«

Afgøres på onsdag

Om kvinder med metastaserende brystkræft fremover kan få Enhertu i Danmark, vil formentlig blive afgjort onsdag i denne uge, hvor Medicinrådet har meldt ud, at man på sit rådsmøde vil træffe en beslutning.

Hvis standarden er medicin, som for længst er gået ud af patent, så er det jo ikke særlig dyrt

Ann Søegaard Knoop, overlæge, Rigshospitalet

»Både vi, patienter og læger håbede, at Medicinrådet i marts ville komme med en anbefaling til HER2-low-positiv brystkræft. Det blev udskudt en måned, og det er en yderligere belastning for de kvinder, der lige nu venter på, om de kan få behandlingen,« oplyser Jesper Fisker fra Kræftens Bekæmpelse i en mail fredag i sidste uge.

»Vi ser frem til en afgørelse – den har været længe undervejs allerede til stor frustration for de berørte. Forhåbentlig øger udskydelsen og de annoncerede prisforhandlinger muligheden for en anbefaling.«

Anerkender at økonomi spiller en rolle

Hvis der er frustration over Medicinrådet hos Knoop og Kræftens Bekæmpelse, er de ikke alene: Flere har rettet kritik mod rådet over for Dagens Medicin, som torsdag kunne fortælle, at myndigheden fra 2021 til 2023 har afvist 21 ud af 40 nye kræftlægemidler, som Danmark er blevet tilbudt.

Rådet selv forklarer, at det er nødvendigt at prioritere i udgifterne, når man har et sundhedsvæsen med begrænsede ressourcer.

Det anerkender Knoop, men hun finder det omvendt også problematisk, at Medicinrådet sammenligner pris og effekt på nye lægemidler med de nuværende tilgængelige standardbehandlinger, som ifølge hende er meget gamle og i nogle tilfælde gået ud af patent.

»Hvis standarden er medicin, som for længst er gået ud af patent, så er det jo ikke særlig dyrt. Og så bliver den nye medicin, uanset hvad, meget dyr i sammenligning.«

Det gælder blandt andet for Enhertu, hvor man sammenligner med prisen på medicin, som er flere årtier gammelt, siger hun og peger på capecitabine, gemcitabine og eribulin.

I Medicinrådet bekræfter næstformand Birgitte Klindt Poulsen, at man sammenligner med den eksisterende behandling. Det gælder derfor også for Enhertu:

»Medicinrådets opgave er at sammenholde et lægemiddels pris og dokumenteret effekt. Som udgangspunkt sammenligner vi et nyt lægemiddels effekt, pris og bivirkninger med den behandling, patientgruppen får i dag. Hvis prisen på en ny behandling er meget højere, skal effekten også være større eller bivirkningerne mærkbart mindre. Samtidig ser Medicinrådet også på tværs af sygdomsområder og forholder sig til tidligere vurderinger i lignende sager. I vurderingen af Enhertu til HER2-lav er det for eksempel den tidligere anbefaling af Enhertu til HER2-positiv brystkræft,« forklarer Birgitte Klindt Poulsen.

Kan påvirke forskningen

Den manglende adgang til nye lægemidler betyder ikke kun, at patienterne potentielt ikke får gavn af dem; det kan også gå ud over dansk forskning, mener Knoop.

»Når vi ikke har de standardbehandlinger, som gives rundt omkring i Europa,« siger overlægen og peger på for eksempel Enhertu, »får vi også efterhånden svært ved at deltage i forskningsprojekter, der skal finde nye lægemidler, fordi vi i Danmark ikke behandler patienterne i kontrolarmen med det, som er europæisk standard.«

En stor del af lægemidlerne, som Medicinrådet har afvist gennem de seneste tre år, kommer ifølge rådet med usikkerhed omkring patientens langtidsoverlevelse.

Ann Søegaard Knoop siger, at hun ønsker sig bedre adgang til medicin, når det er godkendt i Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, så man i Danmark kan blive klogere på medicinens effekt:

»Man kunne da godt ønske, at hvis det var godkendt i Europa, at man så fik lov til at bruge det og indsamle de data ind, som Medicinrådet mener, der i nogle tilfælde mangler – evt. i samarbejde med andre nordiske lande.«

Formand: Altid konkret vurdering

Formanden for Medicinrådet, Jørgen Schøler Kristensen, har tidligere bemærket i en mail til Dagens Medicin, at der inden for brystkræftbehandling er kommet mange nye lægemidler på markedet i de senere år — siden 2017 har rådet vurderet 16 og anbefalet 8 som standardbehandling.

»Medicinrådet foretager altid en konkret vurdering af et lægemiddels dokumenterede effekt over for de omkostninger, der vil være ved at indføre lægemidlet som standardbehandling. I den forbindelse er der mange faktorer, der spiller ind. Vi vurderer blandt andet, hvor stor effekten er: forlænger den patientens liv og i så fald med måneder eller år, reducerer den sygdommens omfang, og i så fald hvor meget, er bivirkningerne værre end ved den eksisterende behandling, og er den nye behandling væsentlig dyrere?,« skriver Schøler.

Han peger derudover på, at det er medicinalvirksomhederne, der sætter priserne på nye lægemidler:

»Og når prisen er urimelig høj i forhold til den dokumenterede effekt, er Medicinrådets eneste mulighed at sige nej og opfordre virksomheden til at vende tilbage med en lavere pris, så ressourcerne i sundhedsvæsenet rækker længst muligt. Det har virksomhederne altid mulighed for at gøre. I 13 tilfælde, siden Medicinrådet blev oprettet i 2017, er en ikke-anbefaling blevet til en anbefaling, fordi virksomheden efter Medicinrådets opfordring har sænket prisen til et acceptabelt niveau.«

Læs også:

18. april 2024: På 3 år har Medicinrådet afvist 21 ud af 40 nye kræftlægemidler

18. april 2024: Medicinrådet møder kritik fra flere sider for at afvise kræftlægemidler

18. april 2024: Se, hvilke kræftlægemidler der er afvist i Danmark, men anbefalet i England, Frankrig og Tyskland