Mangel på radiologer udskyder 120.000 screeninger for brystkræft

Akut mangel på mammaradiologer tvinger nu Region Hovedstaden til at nedprioritere screeningsprogrammet for brystkræft og fokusere på de kvinder, som har egentlige symptomer på brystkræft. Kvinderne vil dermed i stedet blive henvist til klinisk mammografi uden om det nationale screeningsprogram, skriver Berlingske.

Region Hovedstaden oplyser til avisen, at konsekvensen vil være, at op mod 110.000-120.000 kvinder, der skulle have været indkaldt i august, september og oktober, efter alt at dømme vil blive ramt af forsinkelse. I et notat, som Berlingske har fået adgang til, skriver regionen selv, at forsinkelsen vil betyde, at nogle kvinder først vil få kræftdiagnosen på et senere tidspunkt.

Kvinderne kan komme til at vente op til to år og seks måneder på undersøgelsen, hvilket er tre måneder længere, end det som Sundhedslovens § 85 tillader. Derfor vil de kvinder, der får udsat deres screening, og efterfølgende får konstateret brystkræft, have ret til erstatning.

Formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K) siger til Berlingske, at argumentet for at at nedprioritere screeningsprogrammet og fokusere regionens ressourcer på patienter, der har symptomer på brystkræft, er, at det er mere hensigtsmæssigt at prioritere patienter, der har symptomer, frem for patienter der som udgangspunkt er raske.

Tidligere kræftpatienter skal have fortrinsret

Overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling, Janne Villemoes Bigaard, siger i en udtalelse fra foreningen, at der blandt de kvinder, som nu får udsat deres screeninger, er 17.500 tidligere brystkræftpatienter. Deres risiko for tilbagefald eller en ny brystkræftdiagnose er større end kvinderne i befolkningen generelt. Derfor bør især disse kvinder have deres screening til tiden, mener Janne Villemoes Bigaard.

»Det er altid problematisk, når regionerne ikke kan overholde de intervaller, som sundhedsloven har fastsat i screeningsprogrammerne, for de er jo fastsat ud fra en faglig klinisk retningslinje, der følger EU’s anbefaling. Men det er helt uacceptabelt, når kvinder, der tidligere har haft brystkræft, får deres brystkræftscreening udsat. Vi ved, der er en øget risiko for at finde brystkræft hos netop disse kvinder, så de har ekstra meget brug for at blive undersøgt til tiden,« siger Janne Villemoes Bigaard og advarer mod de langsigtede konsekvenser for kvinderne ved at udskyde screeningsundersøgelserne:

»En senere diagnose kan være kritisk, ikke kun for den enkelte patient, som risikerer en dårligere prognose, og i yderste konsekvens, at sygdommen ikke kan helbredes. Men en sen diagnose er ofte lig mere omfattende behandling eller efterbehandling, så det vil belaste andre dele af sundhedssystemet, hvis flere kvinder får stillet senere brystkræftdiagnoser,« siger Janne Villemoes Bigaard.

Region Hovedstaden arbejder aktuelt på at frigøre tid hos mammaradiologerne ved f.eks. at fjerne administrative opgaver og ved at rekruttere udenlandske læger, ligesom personalet allerede nu påtager sig frivilligt ekstraarbejde. Regionen er også i gang med et projekt om implementering af kunstig intelligens til at aflæse screeningsbilleder, men regionen forudser selv, at det kan have lange udsigter at komme ned på et screeningsinterval, som holder sig inden for sundhedslovens rammer. Den nuværende toårige screeningsrunde er allerede forsinket, så kvinder i Region Hovedstaden kan flere år frem i tiden komme til at vente for længe på brystkræftscreeninger, frygter Kræftens Bekæmpelse