Mange patienter med lungehindekræft har medfødte genvarianter associeret med kræft

Risikoen for udvikling af lungehindekræft er hovedsageligt associeret til asbesteksponering. Dog har studier det seneste årti vist, at der hos en gruppe af patienter med lungehindekræft findes en genetisk disposition til udvikling af lungehindkræft.

Et nyt dansk studie offentliggjort i Lung Cancer viser nu, at der også er en klar kobling mellem lungehindekræft og medfødte genetiske varianter i gener associeret med udvikling af kræft.

Opdagelsen giver forskere bedre indsigt i nogle af de signalveje, som har betydning for udvikling af lungehindekræft.

»Det er klart, at når vi finder, at nogle patienter med lungehindekræft har medfødte patogene varianter, som vi kan ramme med målrettet behandling, kan det blive relevant at se på, om vi helt generelt skal til at lave germline-undersøgelse af patienter med lungehindekræft for at identificere, om nogle af dem kandiderer til målrettede kræftbehandlinger, der enten allerede eksisterer i dag eller er under udvikling. Det er blandt andet noget, som vores Fase 1 Enhed kigger meget på,« forklarer en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Laïla Belcaid fra Kræftafdelingen på Rigshospitalet.

Kan give mening at screene for genetisk disponering

Studiet udspringer fra en dansk undersøgelse fra 2019, som viste, at medfødte genetiske varianter i kræftassocierede gener ikke er helt ualmindeligt blandt personer med lungehindekræft.

Vi forstår ikke helt, hvorfor nogle personer udvikler lungehindekræft, selvom de ikke har en kendt eksponering for asbest, og det er klart, at i den sammenhæng er det vigtigt at få belyst, hvad den medfødte genetiske risiko bærer af ansvar

Laïla Belcaid, forsker, Rigshospitalet

På den baggrund satte forskerne bag det nye studie sig for at undersøge forekomsten af medfødte genetiske varianter, som kan associeres med kræft, hos 44 personer med diagnosticeret lungehindekræft henvist til Fase 1 Enheden på Rigshospitalet.

Laïla Belcaid forklarer, at det er vigtigt at blive klogere på, om personer med medfødte genetiske varianter forbundet med høj risiko for udvikling af kræft kan udvikle lungehindekræft ved langt mindre asbest-udsættelse sammenlignet med personer uden disse genetiske varianter.

»Vi forstår ikke helt, hvorfor nogle personer udvikler lungehindekræft, selvom de ikke har en kendt eksponering for asbest, og det er klart, at i den sammenhæng er det vigtigt at få belyst, hvad den medfødte genetiske risiko bærer af ansvar,« siger hun.

36 pct. blev født med genetisk disposition

Resultatet af studiet viser, at ud af 44 patienter med lungehindekræft havde 16 patienter, svarende til 36 pct., medfødte genetiske risikovarianter i 13 gener associeret til kræft.

Det drejede sig om generne TM, BAP1, BRCA2, CDKN2A, FANCA, FANCC, FANCD2, FANCM, MUTYH, NBN, RAD51B, SDHA og XPC.

De 36 pct. er højere end i andre tidligere studier, som har indikeret, at omkring 12 pct. af patienter med lungehindekræft har medfødt genetisk risiko for kræft.

»36 pct. peger på, at det kan være relevant at udføre en germline-undersøgelse på patienter med lungehindekræft for at finde frem til dem, som har medfødt genetisk risiko. Formålet er at kunne genetisk rådgive familiemedlemmer samt at identificere genetiske varianter, hvor målrettet kræftbehandling potentielt kan tilbydes,« siger Laïla Belcaid.

I studiet fandt forskerne, at fire patienter (ni pct.) havde genetiske varianter, der kan behandles med målrettet behandling. Det drejede sig blandt andet om to patienter med BRCA2-varianter.

Forskerne fandt også frem til medfødte genetiske varianter i to gener, som ikke før var blevet associeret til lungehindekræft (NBN og RAD51B), og hvor yderligere studier ifølge Laïla Belcaid kan be- eller afkræfte en sikker ætiologisk sammenhæng.

75 pct. af genetiske fejl er i samme biologiske proces

I studiet undersøgte forskerne også patienterne for at identificere eventuelle forskelle mellem patienter med eller uden genetisk disposition for kræft. Forskerne undersøgte for forskelle i køn, alder, lokation af lungehindekræft, histologisk type, asbesteksponering, familiehistorik med kræft samt tidligere kræftdiagnoser.

Denne del af undersøgelsen viste, at kun patienter med medfødte genetiske varianter for kræft var statistisk signifikant associeret med familiehistorik med kræft.

Andre studier har peget på, at personer med genetiske varianter forbundet med udvikling af kræft ikke i samme grad har behov for at være eksponeret for asbest, men denne sammenhæng kunne de danske forskere ikke finde i deres data.

Endelig kunne forskerne i deres studie også vise, at de genetiske varianter, som var til stede hos en tredjedel af de undersøgte patienter med lungehindekræft, hører til den såkaldte homologous recombination repair-signalvej, som har med reparation af arvematerialet at gøre.

Hele 75 pct. af de identificerede gener spiller en rolle i denne signalvej.

»Det peger på, at det vil give mening at undersøge denne signalvej yderligere, for hvis vi forstår den, og hvorfor der er en overrepræsentation af medfødte genetiske fejl i denne signalvej hos patienter med lungehindekræft, kan det pege på fremtidige mål for behandling,« siger Laïla Belcaid.

Lungehindekræft i Danmark

I dag får omkring 140 danskere om året stillet en diagnose med lungehindekræft.

Prognosen ved lungehindekræft er generelt dårlig, da sygdommen ofte opdages sent og har en aggressiv karakter. Tidlig diagnosticering og individuel behandlingsplanlægning er afgørende for at forbedre resultaterne. Forebyggelse af lungehindekræft fokuserer primært på at undgå eksponering for asbest og beskytte arbejdstagere mod farlige miljømæssige påvirkninger.