Mange kvinder med brystkræft kan formentlig undgå at få fjernet alle lymfeknuder i armhulen

En del kvinder med brystkræft i neoadjuverende kemoterapibehandling får efter kemoterapibehandlingen fjernet alle lymfeknuderne i armhulen, fordi der fortsat bliver fundet metastaser i dem.

Behandlingen, der kaldes aksilrømning, kommer dog med store konsekvenser for omkring 30 til 50 pct. af kvinderne, som oplever langvarige senfølger som lymfødem og smerter, der kan gøre det svært at udføre helt almindelige ting i hverdagen.

Nu viser et nyt dansk studie, at det måske er muligt at undgå aksilrømning hos en stor del af kvinder med brystkræft og lymfemetastaser efter behandling med neoadjuverende kemoterapi.

Spørgsmålet er, om nogle karakteristika er forbundet med meget lidt spredning til lymfeknuderne i armhulen, og om det til denne gruppe kvinder havde været muligt med en anden form for behandling efter targeret aksildissektion

Frederikke Munck, læge, Herlev-Gentofte Hospital

Har kvinder haft et komplet tumorsvind på kemoterapien i brystet, eller er der kun enkeltcellemetastaser tilbage i lymfeknuderne, er risikoen for at have mere end tre metastaser, der ikke er blevet fjernet ved targeteret aksildissektion, meget lille.

Ifølge en af forskerne bag studiet peger det i retning af en potentiel ny måde at gå til behandlingen af en gruppe brystkræftpatienter, så de ikke skal leve resten af livet med senfølger efter aksilrømning.

»Vores håb er, at vi i stedet for at lave aksilrømning, når vi hos en gruppe patienter med for eksempel komplet respons på adjuvant kemoterapi finder enkelte metastaser i lymfeknuderne, behandler med stråleterapi mod lymfeknuderne,« fortæller Læge og ph.d.-studerende Frederikke Munck fra Herlev-Gentofte Hospitals Afdeling for Brystkirurgi.

Frederikke Munck har netop offentliggjort sine forskningsresultater på San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS).

727 danske kvinder med i studie

I sit studie har Frederikke Munck lavet en retrospektiv undersøgelse af mængden af lymfeknudemetastaser hos danske kvinder med brystkræft behandlet med neoadjuvant kemoterapi i perioden fra 2016 til 2021.

727 patienter indgik i studiet. De var alle opereret med targeteret aksildissektion efter behandlingen med neoadjuverende kemoterapi.

Ved targeteret aksildissektion fjerner kirurgen skildvagtsknuden sammen med én markeret lymfeknude, der indeholder spredning fra brystkræft på tidspunktet for brystkræftsdiagnosen. Disse lymfeknuder bliver herefter undersøgt for, om der forsat er spredning af brystkræft.

Hvis det viser sig, at lymfeknuderne stadig indeholder kræftceller, bliver kvinderne opereret med en komplet aksilrømning.

Frederikke Munck undersøgte i studiet, om gruppen af kvinder, som havde fået foretaget targeteret aksildissektion med efterfølgende aksilrømning havde nogle specielle karakteristika, som kunne bruges til at forudse, hvilke kvinder der havde få metastaser i de lymfeknuder, der blev fjernet ved aksilrømning.

»Spørgsmålet er, om nogle karakteristika er forbundet med meget lidt spredning til lymfeknuderne i armhulen, og om det til denne gruppe kvinder havde været muligt med en anden form for behandling efter targeret aksildissektion,« forklarer hun.

Mange kvinder kan undgå aksilrømning

Resultatet af undersøgelsen viser for det første, at 54 pct. af de patienter, der havde været behandlet med neoadjuvant kemoterapi, havde mindst én kræftramt lymfeknude tilbage i armhulen, som blev fundet ved targeteret aksildissektion. De resterende 46 pct. havde normale lymfeknuder.

Ud af de 54 pct., hvilket modsvarer 383 patienter, havde 49 pct. kun metastaser i de lymfeknuder, der blev fjernet ved targeteret aksildissektion – ikke i dem, der blev fjernet ved aksilrømning.

Disse patienter havde derfor i princippet ikke nogen forventet behandlingsgevinst ved aksilrømning – kun potentielle bivirkninger.

Yderligere viser undersøgelsen, at patienter, der efter neoadjuverende behandling opnåede et komplet tumorsvind i brystet, og patienter, som kun havde enkeltcellemetastaser i lymfeknuderne, blot havde op til fire pct. risiko for at have mere end tre metastaser tilbage.

Det er ifølge Frederikke Munck et meget lavt tal.

Læs hele dækningen af SABCS 2023 her.

»Vores beregninger viser, at 14 pct. af de kvinder, der behandles med neoadjuverende kemoterapi for brystkræft med spredning til lymfeknuderne, er dækket ind af disse faktorer, som peger i retning af muligheden for en mere skånsom behandling end aksilrømning. I vores datamateriale kunne 54 patienter ud af 383 have været behandlet med stråleterapi for at undgå aksilrømning,« siger hun.

Frederikke Munck fortæller, at forskerne gerne ser undersøgelsen udført på data fra andre lande, og at ændringer i den behandling, der gives i dag, skal drøftes mellem brystkirurger, stråle-onkologer og andre relevante specialer, inden det kan tilbydes denne gruppe patienter.

»Vi håber på, at vi i fremtiden ikke vil lave aksilrømning på de patienter, som har komplet tumorsvind efter neoadjuverende behandling, eller hvor vi finder enkeltcellemetastaser i lymfeknuderne. Og hvis patientbehandlingen ændres på baggrund af disse forskningsresultater, vil vi gerne følge patienterne fremover, så vi ved, hvordan det går dem,« siger hun.