Målrettet kræftbehandling kan godt betale sig – også økonomisk

I Danmark er behandling med venetoclax plus obinutuzumab godkendt af Medicinrådet til patienter med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) med del17p/TP53-mutation.

Mange læger kunne dog godt tænke sig at få udvidet godkendelsen, idet behandlingen har vist sig også at kunne gøre noget for patienter uden mutationen. Det samme kan behandling med et andet målrettet lægemiddel, ibrutinib.

Indtil videre har Medicinrådet dog af økonomiske årsager afvist at udvide indikationen for de to lægemidler, men nu viser et nyt studie, at meromkostningen ved behandling med venetoclax plus obinutuzumab er inden for den accepterede økonomiske skive, når man ser på gevinsten i forventede kvalitetsjusterede leveår (QALY).

Man er nødt til ikke bare at kigge på prisen på behandlingen, men regne ud, hvad det forventeligt kommer til at koste at behandle patienten i personens restlevetid, hvis man behandler med det ene eller det andet lægemiddel

Lars Holger Ehlers, professor, Nordic Institute of Health Economics

Det gælder dog ikke ibrutinib, hvor prisen stadig ikke står mål med det, som patienter får mere ud af behandlingen.

»Når man finder ud af, at et lægemiddel, der er godkendt til en snæver patientgruppe, kan benyttes til en bredere gruppe, opstår der generelt den problematik, at prissætningen kan være skæv i forhold til, hvor meget det vil koste samfundet at behandle få eller mange patienter. Derfor er det nødvendigt at regne på, hvor stor gevinsten er ved at benytte en bedre behandling, og hvad det koster, så vi kan tage stilling til, om prisen er mergevinsten værd. Det er netop det, som vi har gjort i dette studie med målrettede behandlinger til patienter med CLL,« forklarer en af forskerne bag studiet, professor og leder af Nordic Institute of Health Economics Lars Holger Ehlers.

Forskningen er offentliggjort i Blood Advances.

Det hele handler om QALY

I studiet har forskerne meget simpelt holdt merudgiften ved behandling med venetoclax plus obinutuzumab eller ibrutinib til patienter med CLL op imod kemoterapi og set på, hvad patienterne og samfundet får ud af denne merudgift.

Begge behandlinger er i første linje forbundet med forbedret progressionsfri overlevelse, forbedret overlevelse og færre bivirkninger sammenlignet med kemoterapi.

Lars Holger Ehlers fortæller, at mange patienter måske starter i behandling med kemoterapi, hvilket alt andet lige er den billigste form for behandling af de tre, men at en stor del alligevel kommer i behandling med enten venetoclax plus obinutuzumab eller ibrutinib efter tilbagefald.

Forskerne har deres data fra danske patienter og har sammenholdt resultaterne af beregningen med en antaget villighed til at betale mellem 180.000 kr. og 250.000 kr. pr. QALY.

»Man er nødt til ikke bare at kigge på prisen på behandlingen, men regne ud, hvad det forventeligt kommer til at koste at behandle patienten i personens restlevetid, hvis man behandler med det ene eller det andet lægemiddel. Her skal det også tages i betragtning, at man behandler med venetoclax og obinutuzumab i en afgrænset periode, mens man behandler med ibrutinib indtil sygdomsprogression, hvilket i nogle tilfælde kan være resten af patientens liv,« forklarer Lars Holger Ehlers.

»Måske sparer man noget ved at give kemoterapi indledningsvist, men skal man betale mere for de opfølgende behandlinger, er det alligevel ikke en besparelse,« siger han.

Prisen på venetoclax plus obinutuzumab er inden for skiven

Resultatet af beregningen viser, at kemoterapi på den lange bane stadig er billigst, men at behandling med venetoclax plus obinutuzumab faktisk ikke er så meget dyrere, når man ser på gevinsten i QALY.

Alting udvikler sig, og hver gang der sker en ny medicinsk landvinding, bliver vi stillet spørgsmålet, om det økonomiske billede følger med

Lars Holger Ehlers, professor, Nordic Institute of Health Economics

QALY-gevinsten ved behandling med venetoclax plus obinutuzumab skyldes blandt andet færre bivirkninger forbundet med den direkte behandling og en længere periode med progressionsfri overlevelse.

Den progressionsfrie overlevelse bør i princippet ikke koste noget, idet patienterne ikke sættes i ny behandling, samtidig med at de formentlig opnår en længere overlevelse.

Ligeledes er behandling med ibrutinib forbundet med endnu bedre QALY, men her står prisen ikke længere mål med gevinsten.

»Det tyder på, at venetoclax plus obinutuzumab er omkostningseffektivt at inddrage i førstelinjebehandlingen af en bredere gruppe patienter med CLL, mens ibrutinib ikke er det,« siger Lars Holger Ehlers.

Ibrutinib er alt, alt for dyrt til at kunne bruges bredt

Dykker man dybere ned i tallene, vil behandling med venetoclax og obinutuzumab være forbundet med en gevinst på 1,3 QALY og 1,42 leveår sammenlignet med kemoterapi. Det modsvarer lige over 90.000 kr. for de ekstra leveår og lige over 70.000 kr. per QALY.

Disse priser er ifølge Lars Holger Ehlers klart inden for det, som vi som samfund har valgt at acceptere for at forlænge livet hos kræftpatienter.

Anderledes ser det ud med ibrutinib.

I sammenligningen med venetoclax plus obinutuzumab var behandling med ibrutinib ganske vist forbundet med en gevinst på 0,82 QALY og 1,74 leveår, men prisen løber i så fald op i en merudgift pr. ekstra QALY på i omegnen af 2,2 mio. kr.

En pris på 2,2 mio. kr. pr. QALY rammer ved siden af skiven i forhold til det, som de danske sundhedsmyndigheder er villige til at betale.

»Med venetoclax og obinutuzumab ligger vi et leje, hvor vi kan sige, at vi får nok sundhed for pengene, og at man bør overveje, om det ikke giver mening at godkende denne behandling til en bredere patientgruppe med CLL. Når det kommer til ibrutinib, må man sige, at der skal forhandles en ny pris på plads, før det kan komme på tale,« siger Lars Holger Ehlers.

Han mener, at forskningen sker inden for et område, der formentlig kommer til at være meget mere fokus på i fremtiden, fordi mange af de målrettede behandlinger, der i dag er dyre, men kun godkendt til en smal patientgruppe, formentlig vil vise sig at kunne anvendes meget bredere.

»Alting udvikler sig, og hver gang der sker en ny medicinsk landvinding, bliver vi stillet spørgsmålet, om det økonomiske billede følger med. For at kunne svare på den slags spørgsmål er vi nødt til at lave beregner som disse for helt præcist at pege på, om vi får nok for pengene, og om noget behandling måske skal godkendes lidt bredere, fordi det rent faktisk giver økonomisk mening,« siger Lars Holger Ehlers.