Professor: Målrettet indsats over for kræftoverlevere med senfølger har betydelig effekt

Bedre livskvalitet og mildere symptomer er to af de mest markante resultater af målrettede tilbud om hjælp til tarmkræftpatienter med senfølger.

Det viser et studie, hvor 1.500 tarmkræftpatienter med senfølger er blevet fulgt over en periode på tre år på Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne på Aarhus Universitetshospital.

»Resultaterne viser, at en målrettet indsats for at hjælpe tarmkræftpatienter med senfølger har betydelig effekt,« siger professor Peter Christensen, der leder det nationale forskningscenter.

Han understreger, at forskningscentrets tilbud om hjælp kommer oven i den øvrige opfølgning fra andre dele af sundhedsvæsenet.

Uden initiativet ville patienterne stå alene med deres problemer med senfølger

Peter Christensen, professor

Senfølger var netop i fokus, da Sundhedsstyrelsen præsenterede det faglige oplæg til Kræftplan V i sidste uge. Her lød en af anbefalingerne, at alle kræftpatienters forløb fremover skal vurderes for at kunne tilbyde indsatser rettet mod potentielle senfølger.

Folketinget har afsat 600 mio. kr. årligt fra 2025 og 5 år frem til initiativer i Kræftplan V, men Peter Christensen er ikke bekendt med, hvordan pengene skal fordeles, og om der er allokeret midler til at drive regionale specialistcentre for senfølger.

»Effekten af indsatsen er veldokumenteret, så vi fortsætter selvfølgelig, og vores drift her på forskningscentret er nu sikret via en varig bevilling fra Region Midtjylland. Men der er brug for, at der med Kræftplan V bliver økonomisk mulighed for, at alle regioner kan oprette et videnscenter for senfølger, som de specialiserede afdelinger i regionen kan henvise til,« siger Peter Christensen.

Betydelig effekt

Resultaterne fra studiet med tarmkræftpatienterne viser, at et målrettet tilbud til tarmkræftpatienter med senfølger hjælper langt de fleste patienter. Tre år efter starten af forløbet havde fire ud af fem patienter i hele gruppen ‘meget’ eller ‘noget forbedret’ livskvalitet og mildere symptomer, fortæller Peter Christensen.

»Uden initiativet ville patienterne stå alene med deres problemer med senfølger. Patienterne har i forvejen haft muligheden for at få hjælp fra de respektive kirurgiske afdelinger, egen læge og deres kommune. Men det øvrige sundhedsvæsens fokus er på den oprindelige sygdom og risiko for tilbagefald, ikke på senfølger. Med et specialiseret tilbud som det vi kan tilbyde, kan vi hjælpe kræftoverlevere til at forholde sig til deres nye livssituation, og samtidig forsøge at forbedre deres symptomer på senfølger,« siger Peter Christensen.

Symptomer kan reduceres markant

Effekten af behandling for senfølger er vurderet for især de fire hyppigste former for sværere senfølger blandt tarmkræftpatienter: urinvejsproblemer, smerter, seksuel dysfunktion og tarmproblemer.

»Mange har problemer med diarré eller inkontinens. Godt halvdelen af symptomerne kan vi forbedre, og problemer med tarmfunktionen kan vi generelt forbedre, eller hjælpe patienterne med at finde hjælpemidler eller medicinering,« siger Peter Christensen.

Vi har dokumenteret, at systematisk screening for senfølger er praktisk gennemførlig

Peter Christensen, professor

Før effekten af målrettet behandling af senfølger blev systematisk opgjort, var der efter Peter Christensens vurdering ikke fokus på senfølger efter behandling for tarmkræft.

»Vores undersøgelser har vist, at følgesygdomme efter kræftsygdommen, som har betydelige negative konsekvenser for livskvaliteten, er almindelige. Men med struktureret evaluering og tværfagligt samarbejde mellem kirurger, gastroenterologer, specialuddannede sygeplejersker og diætister kan patienternes symptomer reduceres markant,« siger Peter Christensen.

Screening er gennemførlig

Forskningscentret i Aarhus har udviklet, testet og implementeret en metode til systematisk screening for senfølger ved hjælp af elektronisk patientrapporterede helbredsoplysninger (ePROMS). Sammen med seks andre kirurgiske afdelinger fra tre regioner har forskningscentret ved hjælp af ePROMS afprøvet metoden, og siden 2018 screenet flere end 4.000 tarmkræftpatienter for senfølger i tarme, urinveje, seksuel dysfunktion og smerter.

»Vi har dokumenteret, at systematisk screening for senfølger er praktisk gennemførlig, og at der er stor villighed blandt patienterne til at deltage. Responsraten var over 80 pct.,« fortæller Peter Christensen.

Blandt patienter med endetarmskræft ønskede 31 pct. at blive kontaktet telefonisk for at få vurderet deres senfølger, og 16 pct. blev efterfølgende henvist til behandling for senfølger. For patienter med tyktarmskræft var de tilsvarende tal henholdsvis 19 og 8 pct.

Næsten hver femte patient med tyktarmskræft rapporterede ét år efter behandling om nedsat livskvalitet på grund af tarmproblemer.

Læs også:

15/01-25: Her er Sundhedsstyrelsens anbefalinger til Kræftplan V

15/01-25: Senfølger får en central plads i Sundhedsstyrelsens oplæg til Kræftplan V