Læger ønsker register over noduli i lungerne

I takt med at flere og flere danskere får foretaget en CT-scanning, opdager læger også flere og flere bifund.

Det kan som eksempel være, at en person får scannet hjertet eller ved mistanke om blodprop i lungerne får scannet lungerne, og lægerne tilfældigt opdager, at personen har pletter på lungerne.

Disse pletter på lungerne kan være såkaldte noduli, og vi bruger i sundhedssystemet rigtig mange ressourcer på opfølgning på disse fund for at sikre, at det ikke er kræft.

Da lungenoduli fylder så meget i sundhedssystemet, mener forskere og læger, at tiden er moden til at lave et register over patienter, hvor disse noduli er et bifund.

Registeret skal både skabe mere opmærksomhed omkring lungenoduli, men kan samtidig bruges som en forskningsressource med henblik på at blive klogere på, hvornår lungenoduli er ufarlige, og hvornår de kan udvikle sig til lungekræft.

»Hvis vi meget tidligt opdager, at en person har lungekræft, kan vi gøre noget ved det, og det medfører god overlevelse og raske patienter. Får lungekræften derimod lov til at sprede sig, bliver overlevelsen rigtig dårlig, og vi kigger i stedet ind i palliativ behandling. Derfor vil det være interessant, hvis vi kan blive klogere på, hvornår vi skal holde særligt godt øje med noduli i lungerne,« forklarer en af de forskere, der skubber på for et dansk register over lungenoduli, overlæge og ph.d. Morten Borg, der er lægefaglig leder af Lungepakken ved Medicinsk Afdeling på Sygehus Lillebælt Vejle.

Morten Borg har med sine kolleger publiceret en artikel om netop potentialet i et dansk register over lungenoduli i Cancer Epidemiology.

Selv om tre til fire pct. er få patienter, er det en væsentlig risiko for lungekræft, som der skal gøres noget ved

Morten Borg, overlæge, Sygehus Lillebælt Vejle

Lægerne i Dansk Lunge Cancer Gruppe har bedt Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) om at tage stilling til, om et sådant register vil være relevant, og om der kan findes penge til etableringen.

Tre til fire pct. af noduli er lungekræft

Morten Borg oplyser, at det ikke er unormalt, at der i forbindelse med en CT-scanning af brystet bliver gjort et bifund.

Det kan dreje sig om fund fra små pletter på tre til fire millimeter til større fund på flere centimeter.

Pletterne på scanningerne kan potentielt være udtryk for en meget tidlig lungekræft, og det skal derfor undersøges eller kontrolleres.

Blot tre til fire pct. viser sig at være lungekræft, mens resten er for eksempel infektioner eller arvæv.

»Men vi ved ikke på forhånd, hvad der er hvad, og derfor er det vigtigt at få fulgt op på alle patienterne. Selv om tre til fire pct. er få patienter, er det en væsentlig risiko for lungekræft, som der skal gøres noget ved. At opdage lungekræft tidligt har stor betydning for overlevelsesmulighederne,« forklarer Morten Borg.

Alt skal registreres automatisk

Der findes i dag både nationale og internationale retningslinjer for, hvad der skal ske ved fund af lungenoduli på en CT-scanning.

Vi vil gerne have en specifik diagnosekode for lungenoduli

Morten Borg, overlæge, Sygehus Lillebælt Vejle

Typisk skal personerne have foretaget en lavdosis CT-scanning tre til seks måneder senere, men ifølge tidligere undersøgelser sker det kun i omegnen af 30 til 40 pct. af tilfældene, siger Morten Borg.

Derfor ser han gerne et større fokus på området ved blandt andet etablering af et register, der skal samle oplysninger om, hvilken undertype af lungenodulus der er blevet fundet, hvor stor den er, hvordan den er blevet identificeret m.m.

Registeret kan ifølge Morten Borg være en naturlig del af Dansk Lunge Cancer Register, hvorved det også vil være muligt at følge, hvem der udvikler lungekræft efter fund af noduli på en CT-scanning.

»Det skal helst køre helt automatisk, så danskere med bifund i lungerne på CT-scanninger bliver registreret og kan følges op. Vi vil også gerne have en specifik diagnosekode for lungenoduli,« siger Morten Borg.

85 pct. af tidlige fund sker tilfældigt

Skulle RKKP nå frem til den samme konklusion som lægerne og forskerne, nemlig at det er en rigtig god idé med det omtalte register, ser Morten Borg et meget stort potentiale i det.

For det første vil registeret i sig selv gøre lungemedicinere opmærksomme på patienter med lungenoduli og på at følge dem efter retningslinjerne.

»Det vil alt andet lige også betyde, at flere personer med lungekræft vil blive opdaget tidsnok til, at de kan komme i en kurativ behandling frem for livsforlængende behandling. I flere lande er der opstartet lungekræftscreening med CT-scanning, men det er typisk kun personer med væsentlig rygehistorik, der kan deltage i screeningsprogrammerne. Ved at registrere lungenoduli i forbindelse med scanninger af hjertet og lignende har vi alligevel muligheden for at fange de 43 pct. af lungekræftpatienterne, som ikke opfylder screeningskriterierne og kun har røget i mindre grad,« siger Morten Borg.

Han uddyber, at 85 pct. af alle fund af tidlig lungekræft sker tilfældigt i forbindelse med undersøgelser for noget andet.

Det helt store potentiale

Morten Borg ser dog forskningsmulighederne som det helt store potentiale i et nyt register.

Forskningen kan blandt andet afsløre, om nogle grupper af personer oftere får stillet en diagnose med lungekræft efter fund af lungenoduli end andre.

Med et register vil det også være muligt at følge de enkelte personer over tid og se, hvornår der første gang blev fundet en nodulus, hvordan det udviklede sig over tid, og om det udviklede sig til lungekræft.

»Det kan vi følge meget mere nøjagtigt i et register, og vi får et samlet billede af, hvor meget det fylder i Danmark. Lige nu laver vi opfølgning på patienterne, fordi det står i retningslinjerne, men vi ved ikke, hvordan vi bedst bruger ressourcerne. Og så kan vi også blive klogere på, om nogle undertyper af noduli hurtigere udvikler sig til lungekræft, hvor det vil være hensigtsmæssigt at sætte ekstra ind for at fange patienter med lungekræft så tidligt som muligt,« siger Morten Borg.