Kvinder med brystkræft venter på Medicinrådets næste udmelding

Får en dansk kvinde med brystkræft først stillet diagnosen fremskreden triple-negativ brystkræft, er udsigten mørk.

For det første kommer kræftformen med en meget dårlig prognose i sig selv, og for det andet er adgangen til gode behandlinger begrænset i Danmark – selv om de er godkendt af EMA og benyttes i de andre nordiske lande.

Indtil videre har Medicinrådet sagt nej til sacituzimab govitecan (Trodelvy) og olaparib (Lynparza) to gange, og her i marts skal rådet tage stilling til trastuzumab-deruxtecan (Enhertu).

Ann Søegaard Knoop, der er overlæge og lægelig leder af den Onkologiske Kliniske Forskningsenhed på Rigshospitalet, fortæller om den sidste afvisning i februar 2024:

»Jeg var sikker på, at adjuverende olaparib ville blive godkendt, fordi resultaterne fra de kliniske forsøg var så overbevisende. For en måned siden var jeg også helt sikker på, at trastuzumab-deruxtecan til HER2-low ville blive godkendt, fordi de kliniske data har været så gode, men nu er jeg da lidt bekymret,« siger hun.

Dansk studie peger på ringe overlevelse

Ann Søegaard Knoop har selv for nylig været med til at udgive en videnskabelig undersøgelse af, hvordan det gik danske kvinder med avanceret triple-negativ brystkræft i perioden fra 2017 til 2019.

Desuden viser resultaterne med al tydelighed, at der for denne forholdsvis lille patientgruppe virkelig mangler gode behandlingstilbud

Ann Søegaard Knoop, overlæge, Rigshospitalet

Cirka 80 danske kvinder får hvert år stillet diagnosen, og resultatet af studiet viser, at prognosen er rigtig ringe.

Ifølge data fra studiet, som inkluderede 243 kvinder, havde de, der blev behandlet i første linje, en median overlevelse på 11 måneder.

For anden og tredje linje var tallene 6,5 måneder for begge linjer.

Desuden viser tallene, at kun hhv. 59 pct. og 36 pct. af patienterne overhovedet fik behandling i anden og tredje linje.

»Først og fremmest tænker jeg, at det er resultater, onkologen skal have i baghovedet, når de sammen med patienten skal tage stilling til, om der overhovedet skal gives mere systemisk behandling efter første linje. Desuden viser resultaterne med al tydelighed, at der for denne forholdsvis lille patientgruppe virkelig mangler gode behandlingstilbud,« siger Ann Søegaard Knoop.

Behandling godkendt til nogle danske kvinder

Og netop gode behandlingstilbud findes faktisk.

I 2020, altså efter dataopgørelsen fra det danske studie, er atezolizumab i kombination med kemoterapi blevet godkendt som førstelinjebehandling til kvinder med triple-negativ brystkræft, hvis udtrykket af PD-L1 IC er over én pct., og der enten er gået over 12 mdr. siden endt neoadjuverende behandling, eller hvis patienterne har nydiagnosticeret metastatisk sygdom.

Kun årligt ca. 25 patienter, der får stillet en diagnose med fremskreden eller metastaserende triple-negativ brystkræft, opfylder disse betingelser, hvorfor der fortsat mangler et tilbud til resten af gruppen.

Ann Søegaard Knoop har selv været med til at udgive et studie, som viser, at denne behandling (hvis indikationen overholdes) leder til en median overlevelse på 19 mdr., hvilket er en markant forbedring i forhold til før 2020.

»Denne gevinst skal dog selvfølgelig tages med et stort gran salt, da kun meget få patienter indgik i opgørelsen, og fordi opfølgningstiden var kort. Alligevel er muligheden for immunterapi kun til stede for en meget lille del af kvinder med triple-negativ brystkræft,« siger Ann Søegaard Knoop.

Afvisning på afvisning

Og så er vi fremme ved de nyeste (og afviste) behandlinger til kvinder med fremskreden eller metastaserende triple-negativ brystkræft.

Studier med PARP-hæmmeren olaparib har vist, at denne behandling kan forlænge den progressionsfrie overlevelse for gruppen af patienter, og det betyder længere tid uden sygdomsforværring og ikke mindst længere tid uden behov for kemoterapi.

Denne forholdsvis lille patientgruppe har en virkelig dårlig prognose

Ann Søegaard Knoop, overlæge, Rigshospitalet

Olaparib blev dog afvist af Medicinrådet i 2019 til kvinder med fremskreden eller metastaserende triple-negativ brystkræft.

Så er der sacituzumab govitecan.

Et fase 3-studie fra 2021 viste, at behandlingen kunne fordoble den mediane overlevelse for tungt behandlede patienter med avanceret eller metastaserende triple-negativ brystkræft fra 6,5 mdr. til 12,1 mdr.

Ann Søegaard Knoop bider mærke i, at overlevelsen i kontrolgruppen er nøjagtig den samme, som blev fundet i det nye studie på danske patienter i perioden fra 2017 til 2019.

Et studie fra i år med data fra 6.000 patienter viste desuden, at behandlingen kan give gruppen af kvinder en overlevelsesfordel med en hazard ratio på 0,48 sammenlignet med lægens valg af anden behandling.

Data fra blandt andet disse studier ledte til, at EMA godkendte behandlingen, og at den blev taget ind i de andre nordiske lande.

Medicinrådet sagde som sagt nej tak. Begrundelse for afvisning af sacituzimab govitecan findes her

Overlevelsesfordel på seks måneder

Det, som Ann Søegaard Knoop og mange kvinder med brystkræft nu venter spændt på, er, hvad Medicinrådet siger til trastuzumab-deruxtecan.

Medicinen er særligt velegnet til kvinder med metastaserende brystkræft og et højt udtryk af HER2-receptoren og blev godkendt af Medicinrådet til denne indikation i 2023, men også kvinder med metastaserende brystkræft med lavt udtryk af HER2-receptoren, altså HER2-low brystkræft – uanset om man har en hormon-receptor positiv eller triple-negativ brystkræft – har ifølge Ann Søegaard Knoop gavn af behandlingen.

Kliniske forsøg med trastuzumab-deruxtecan har vist, at behandlingen kan give denne gruppe kvinder en overlevelsesfordel på seks mdr. sammenlignet med lægens valg af behandling.

Disse data blev sidste år fremlagt i fase 3-studiet DESTINY-Breast04.

Ann Søegaard Knoop håber på, at Medicinrådet denne gang finder frem til, at behandlingen skal gennem nåleøjet og ud til danske kvinder med triple-negativ brystkræft.

»Denne forholdsvis lille patientgruppe har en virkelig dårlig prognose, og når vi ved, at der findes EMA-godkendte behandlinger, der bruges i andre nordiske lande, som forlænger – ja fordobler – overlevelsen eller giver nogen tid uden kemoterapi, tænker vi jo, at den mulighed bør de danske patienter da også have,« siger Ann Søegaard Knoop.