Kræftplan V: Her er regionernes tre største ønsker

Set fra regionernes stol, har Kræftplan V helt grundlæggende til formål at fremtidssikre kræftområdet. Det var udmeldingen fra Helene Probst, sundhedsfaglig direktør i Danske Regioner, da hun tirsdag fortalte om Danske Regioners syn på Kræftplan V konferencen ‘Kræftdag 2024’.

Her sagde hun, at særligt kapacitet, forebyggelse og omstilling af sundhedsvæsenet er afgørende for at lykkes med at fremtidssikre kræftområdet. Hun er specielt bekymret for, at behovet for at sikre tilstrækkelig kapacitet bliver overset.

»Vi har brug for, at vi styrker kapaciteten på kræftområdet. Selv hvis vi lykkes med en stor omstilling af vores sundhedsvæsen, selv hvis vi får fjernet det, der ikke giver værdi, så kommer der flere kræftpatienter fremover, og dem skal vi have kapacitet til at behandle.«

Den kedelige snak om penge

Forudsigelsen fra Helene Probst er, at omstillingen af sundhedsvæsenet kommer til at tage tid. Men selv når omstillingen er færdig, skal vi huske på en ting.

»Det kommer til at tage år, før vi har omstillet vores sundhedsvæsen til, at mange flere patienter kan følges i det nære sundhedsvæsen efter endt behandling på hospital. Men vi skal huske, at selv når vi er færdige med omstillingen, vil meget kræftbehandling fortsat foregå på hospitalet. Derfor er kapaciteten stadig vigtig at huske.«

Kræftpakkerne skal se lidt anderledes ud i fremtiden, for der er sket en stor faglig udvikling, og det er nogle andre udfordringer, som pakkerne skal afhjælpe i dag end i 2007

Helene Probst, sundhedsfaglig direktør, Danske Regioner

Økonomien til kapaciteten er helt central for Helene Probst, fordi det for hende er et vigtigt parameter for at sikre kvalitet i fremtidens kræftforløb.

»Jeg ved godt, at det er kedeligt at tale om penge, men vi bliver nødt til at forholde os til økonomien. Det vil have kæmpestor betydning, hvis vi ikke kan fastholde den kapacitet, vi har i dag. Regionerne har fået en midlertidig bevilling på ca. 250 mio. kr. til at styrke behandlingen, der hvor vi mangler robusthed. Det vil være kritisk, hvis de penge falder væk, så vi håber, at de bliver en del af Kræftplan V,« siger hun.

Revision af kræftpakkerne

Sundhedsstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på et fagligt oplæg til Kræftplan V. Regionerne har siddet med i udarbejdelsen af det, og ser man helt overordnet på, hvordan det faglige oplæg foreløbigt ser ud, er Helene Probst rigtig godt tilfreds.

Hun er særligt godt tilfreds med, at det ser ud til, at kræftpakkerne skal igennem en grundlæggende revision sådan, at patienterne kan få mere differentierede forløb, som medtager deres livssituation og præferencer i tilrettelæggelsen af det enkelte forløb.

»Jeg tror, at kræftpakkerne skal se lidt anderledes ud i fremtiden, for der er sket en stor faglig udvikling, og det er nogle andre udfordringer, som pakkerne skal afhjælpe i dag end i 2007. I stedet for meget stramme forløb, så skal der være mere fokus på patienternes behov. Vurderingen skal stadig være fagligt funderet og evidensbaseret, men vi skal give plads til differentiering, præhabilitering og personlig medicin.«

Livet efter kræft

For regionerne er det afgørende, at der bliver taget hånd om den del af kræftbehandlingen, som har med livet efter kræft at gøre. Det understreger Helene Probst.

»Vi drømmer om en mere systematisk håndtering af senfølger og et endnu større mulighedsrum for differentiering og hensyntagen til patientens præferencer.«

Vi skal til at gøre mindre og skære det væk, som ikke giver værdi sådan, at vi udnytter ressourcerne bedst muligt

Helene Probst, sundhedsfaglig direktør, Danske Regioner

Almen praksis bliver ifølge Helene Probst en afgørende del af løsningen, hvis man skal lykkes med, at livet efter kræft bliver en prioritet i det enkelte kræftforløb. Det er også hos almen praksis, at rehabiliteringen og behandlingen af senfølger kommer til at bo i fremtiden.

»Vi ser positivt på de anbefalinger, der retter sig mod en større involvering af almen praksis i forløb med kræftbehandling. Vi har dog et stort fokus på at gøre det klogt. Vi kan ikke bare lægge opgaver ud til almen praksis, der har nok at se til i forvejen. Vi er nødt til at lægge opgaver gradvist ud, og få ansvar og forudsætninger på plads, før vi flytter opgaver ud. Ellers risikerer vi, at strukturerne ikke virker,« lyder det fra direktøren.

Ønsket om, at den basale palliation skal fylde mere i både det primære og sekundære sundhedsvæsen, er også et vigtigt punkt for Helene Probst.

»Vi er meget optagede af, at der er basal palliation både i kommunerne og på sygehusene. Vi har nogle dygtige specialiserede palliative afdelinger, som kan bidrage til at styrke den basale palliation på hele sygehuset, så indsatsen også kommer patienter til gavn, som ikke har en kræftsygdom.«

Stadig lidt malurt i bægeret

Men selvom det egentlig er emner, der alle sammen er med i det foreløbige faglige oplæg til Kræftplan V, så er der stadig specielt en ting, der ifølge Helene Probst fylder alt for lidt.

»Desværre er det sådan, at forebyggelse ikke rigtig har fået plads i det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen. Når vi nu ved, at vi kan forebygge op mod halvdelen af det samlede antal kræfttilfælde, så kan det godt undre. Der ligger et kæmpe potentiale i forebyggelse. Det handler om mere fokus på alkohol, rygning, kost og motion. Det er vores holdning, at vi er nødt til at tage fat i det nu.«

Hun savner også, at Kræftplan V lægger op til en ny kultur i det danske sundhedsvæsen.

»Vi skal til at gøre mindre og skære det væk, som ikke giver værdi sådan, at vi udnytter ressourcerne bedst muligt. Vi er bevidste om, at det er en svær opgave, men der er ting i pakkerne nu, som vi kun har indført for en sikkerheds skyld. Den kulturændring har vi også et ansvar for, og vi tager det driftsansvar på os, som er vores.«