Brystkræftlæger er begejstrede over Medicinrådets anbefaling af pembrolizumab

På det sidste rådsmøde i februar besluttede Medicinrådet at anbefale pembrolizumab (Keytruda) i kombination med kemoterapi som neoadjuverende behandling til patienter med lokalt fremskreden eller tidlig triple-negativ brystkræft med høj risiko for tilbagefald.

Medicinrådet havde fundet dokumentation for, at behandling med neoadjuverende behandling med pembrolizumab er bedre end den behandling, som patienter er blevet tilbudt hidtil, hvilket er neoadjuverende kemoterapi.

Behandling med pembrolizumab leder blandt andet til, at en højere andel af patienter oplever komplet tumorsvind i bryst- og lymfeknuder, når pembrolizumab kombineres med kemoterapi.

Tillæg af immunterapi medfører, at 63 pct. af patienterne vil få totalt tumorsvind, inden de opereres, og yderligere knap 10 pct. vil have minimal sygdom tilbage efter behandlingen

Ann Søegaard Knop, overlæge, Rigshospitalet

Dog advarer Medicinrådet også om risiko for alvorlige immunrelaterede bivirkninger ved behandling med pembrolizumab og opfordrer Danish Breast Cancer Group (DBCG) til over de kommende to år at opsamle data vedrørende blandt andet komplet tumorsvind og sikkerhed ved brugen af pembrolizumab kombineret med kemoterapi som neoadjuverende behandling.

Om to år vil Medicinrådet igen tage stilling til, om anbefalingen fortsat skal være gældende.

Begejstring hos overlæge

På patienternes vegne er de læger, som behandler kvinder med brystkræft, rigtig glade for beslutningen fra Medicinrådet.

Det fortæller overlæge og lægelig leder af den Onkologiske Kliniske Forskningsenhed på Rigshospitalet Ann Søegaard Knop. Anne Søegaard Knop er også formand for medicinsk udvalg under DBCG.

Hun fortæller, at anbefalingen gælder til en mindre gruppe patienter, nemlig de 10 pct. af patienter med brystkræft, der har operabel triple-negativ brystkræft af en vis størrelse og med spredning til regionale lymfeknuder.

Medicinrådets beslutning betyder ifølge Anne Søegaard Knop, at Danmark nu er på linje med andre europæiske guidelines, og at danske patienter nu kan tilbydes den samme behandling som i for eksempel Sverige og Tyskland.

Behandlingen er efterspurgt.

»Tillæg af immunterapi medfører, at 63 pct. af patienterne vil få totalt tumorsvind, inden de opereres, og yderligere knap 10 pct. vil have minimal sygdom tilbage efter behandlingen. Disse resultater afspejler sig også på den lange bane. Patienter, der har fået immunterapi, har cirka 50 pct. mindre risiko for at få metastatisk sygdom, hvilket med længere opfølgning også gerne skulle vise sig i en overlevelsesgevinst,« siger Ann Søegaard Knop.

Ingen anbefaling som adjuverende behandling

Behandling med pembrolizumab er dyrere end den nuværende behandling på området, men Medicinrådet vurderer, at omkostningerne til behandlingen er rimelige i forhold til den mereffekt, som medicinen kommer med.

Medicinrådet anbefaler behandling med pembrolizumab i kombination med kemoterapi i vægtbaseret dosis i op til seks måneder.

Vedrørende pembrolizumab som adjuverende behandling efter operation valgte Medicinrådet ikke at gå hele vejen og også anbefale lægemidlet i denne indikation.

Medicinrådet lægger til grund, at effekten endnu ikke er godt nok belyst i forhold til den behandling, som patienter får i dag.

Medicinrådet opfordrer fagudvalget til at foretage en ny vurdering af effekten af adjuverende pembrolizumab i forhold til gældende klinisk praksis

Samtidig opfordrer Medicinrådet MSD til at indsende yderligere data, der belyser effekten af pembrolizumab som adjuverende behandling.

Derefter vil Medicinrådet tage stilling til, om anbefalingen kan udvides.

Anbefalingen fra Medicinrådet sker på baggrund af data fra Keynote 522-studiet, som viste, at behandling med pembrolizumab i kombination med kemoterapi gav klinisk relevant forbedring af blandt andet sygdomsprogression før operation, udvikling af fjernrecidiv og treårig eventfri overlevelse sammenlignet med behandling med neoadjuverende kemoterapi.

Det har på baggrund af Keynote 522-studiet ikke været muligt at slå fast, om det også leder til forbedret overlevelse, men studiet er stadig i gang.

Faktaboks:

Der bliver i Danmark årligt stillet omkring 4.800 diagnoser med brystkræft, hvoraf omkring 15 pct. af alle brystkræfttilfælde er såkaldt triple-negative. I Danmark tester vi dog ikke for progesteron-receptorer, og derfor bruger vi oftest betegnelsen dobbelt-negativ, når brystkræft er kendetegnet ved negativ østrogenreceptor og normal HER2-receptor.

Patienter med denne form for brystkræft er ofte yngre og har forværret prognose med højere risiko for tilbagefald og død sammenlignet med andre brystkræftpatienter.

Risikoen er størst i de første tre år efter diagnosetidspunktet.

Femårsoverlevelsen for patienter, der har fået stillet en diagnose med tidlig triple-negativ brystkræft er ifølge data fra DBCG 82,5 pct. I Danmark får 375 personer årligt stillet diagnosen med tidlig triple-negativ brystkræft, og heraf vil omkring 150 være kandidater til neoadjuverende behandling.