Kræftens Bekæmpelse og overlæge langer ud efter Medicinrådet: Få nu færdiggjort anbefalingen af Enhertu

Kræftens Bekæmpelse synes, at sagsbehandlingstiden i Medicinrådet er for langsom, når det gælder lægemidler mod kræft.

Et håndgribeligt eksempel, som i forrige uge fik Kræftens Bekæmpelse til at udsende et statement, er Medicinrådets igangværende sagsbehandling af Enhertu som behandling til kvinder med behandlingsgenstridig brystkræft.

Det er enormt frustrerede for de her kvinder, at de ved, at der findes en potentielt set livsforlængende behandling, men at de ikke kan få adgang til den, fordi Medicinrådets behandlingstid er langsom

Jesper Fisker, administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse

Enhertu er godkendt af EMA, behandlingen indgår også i de europæiske retningslinjer på området, og i blandt andet Sverige, USA og Storbritannien har kvinder adgang til behandling med lægemidlet, der har vist sig at kunne forlænge overlevelsen meget mere end den standardbehandling, som benyttes i Danmark i dag.

Den lange sagsbehandlingstid frustrerer administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker, der fortæller, at frustrationen også er til at mærke hos patienterne, som ikke kan få adgang til behandlingen på det offentliges regning, men må kontakte privathospitaler.

»Det er enormt frustrerede for de her kvinder, at de ved, at der findes en potentielt set livsforlængende behandling, men at de ikke kan få adgang til den, fordi Medicinrådets behandlingstid er langsom. I Kræftens Bekæmpelse synes vi også, at det tager for lang tid, og at det må være muligt at kunne træffe de her afgørelser lidt hurtigere, så vi kan få en afklaring,« siger han.

Sjældent set forbedring

Også fra klinisk side er der frustration over, at der findes en rigtig god behandling, som lægerne ikke kan give til deres patienter, som tingene ser ud i øjeblikket.

Ann Søegaard Knop, der er overlæge og lægelig leder af den onkologiske kliniske forskningsenhed på Rigshospitalet, formand for Medicinsk Udvalg under DBCG (Den Danske Brystkræftgruppe) og dagligt har med kvinder med brystkræft at gøre, fortæller, at hun er helt på linje med Jesper Fisker.

Hun ser Enhertu som et sjældent set godt lægemiddel, der kan give danske kvinder med behandlingsgenstridig brystkræft markant bedre overlevelse end ved den behandling, som de kan modtage i dag.

Kliniske studier med Enhertu har blandt andet vist, at behandlingen ledte til, at 76 pct. af kvinder i behandling med Enhertu ikke oplevede sygdomsforværring efter et år. Ved standardbehandling var tallet 34 pct.

»Det er sjældent, at vi har set overlevelseskurver så langt fra hinanden. Der er en meget stor forskel på effekten af den nuværende behandling og Enhertu, og derfor er den så efterspurgt,« siger Ann Søegaard Knop.

Medicinrådet har før sagt ‘nej’

Medicinrådet har faktisk haft Enhertu til behandling tidligere.

Det skete i efteråret 2021 i forbindelse med en vurdering af lægemidlet som tredjelinjebehandling til kvinder med brystkræft.

Det er meget sjældent, at vi i Kræftens Bekæmpelse går ud på den her måde og blander os i Medicinrådets arbejde, men med de lange sagsbehandlingstider opstår der uklarheder, som rammer vores patienter

Jesper Fisker, administrerende direktør, Kræftens Bekæmpelse

Anmodningen om en anbefaling blev akkompagneret af resultater fra et ikke-randomiseret fase 2-forsøg, som viste, at behandling med Enhertu til meget tungt behandlede brystkræftpatienter forlængede den mediane progressionsfrie overlevelse til 19 måneder og den mediane overlevelse til 29 måneder.

Designet af studiet – altså at det ikke var randomiseret – gjorde dog, at man ikke direkte kunne påvise fordelen af Enhertu over standardbehandlingen. Sammenholdt med prisen valgte Medicinrådet derfor at afstå fra at anbefale Enhertu.

Ann Søegaard Knop forstår godt problemstillingen, når en medicinsk behandling bliver afvist på baggrund af prisen.

»Patienter med brystkræft udgør en stor del af Danmarks kræftpatienter. Derfor bliver en effektiv behandling, som patienterne skal have i mange måneder, selvfølgelig forholdsvis dyr. Men jeg håber og forventer alligevel, at behandlingen bliver anbefalet, og at den bliver anbefalet snart, så vi kan give kvinder med brystkræft en behandling, som virker bedre end det, som vi kan tilbyde dem i dag,« siger hun.

Et generelt problem

Jesper Fisker fortæller, at Kræftens Bekæmpelse har sendt et brev til Medicinrådet med håb om en hurtigere afklaring, men at rådet ikke har svaret tilbage på henvendelsen (Siden artiklen blev skrevet, men før udgivelsen, har Medicinrådet svaret på henvendelsen 12. oktober. red.)

Derudover ser han ikke sagen med Enhertu som et enestående tilfælde, men som et generelt problem med lange sagsbehandlingstider, som efterlader patienter med kræftsygdomme i limbo i mange måneder, hvor de ikke ved, om de kan få adgang til forbedret behandling eller ej.

For nogle bliver sagsbehandlingstiden også for lang.

»Jeg synes, at patienter med kræft har krav på at få at vide, om de kan forvente at modtage den nyeste, bedste og selvfølgelig godkendte behandling på et offentligt hospital, eller om de skal gå til det private. Det er meget sjældent, at vi i Kræftens Bekæmpelse går ud på den her måde og blander os i Medicinrådets arbejde, men med de lange sagsbehandlingstider opstår der uklarheder, som rammer vores patienter. Der er behov for at finde ud af, hvordan sagsbehandlingstiden kan blive hurtigere, uden at man samtidig går på kompromis med kvaliteten i vurderingsprocessen,« siger Jesper Fisker.

Dagens Medicin har forsøgt at få en kommentar fra Medicinrådet, der i en mail kommer med en skriftlig udtalelse fra rådets formænd Steen Werner Hansen og Jørgen Schøler Kristensen:

»Medicinrådet arbejder i øjeblikket med hele seks vurderinger af nye behandlingsmuligheder til patienter med brystkræft – heriblandt trastuzumab deruxtecan (Enhertu). Både fagudvalget vedrørende brystkræft og sekretariatets medarbejdere arbejder så hurtigt, de kan, men i øjeblikket har de flere sager, end de kan nå. På nuværende tidspunkt kan vi ikke sige, hvornår vi forventer at afslutte vurderingen af Enhertu.«

Tilknytninger

Følgende tilknytninger til relevante virksomheder er indberettet til Lægemiddelstyrelsen i 2020, 2021, 2022:

• Ann Søegaard Knop: AstraZeneca og Daiichi Sankyo Nordics i form af undervisning, foredrag, konsulentrolle og medlem af advisory boards.