Kræftens Bekæmpelse med millionbevilling til bedre overvågning af kræftopererede

Det nye system hedder WARD og har kvalifikationer til at afløse det nuværende system til overvågning af patienter. Ved dette års uddeling af forskningsstøtte har Kræftens Bekæmpelse bevilget 4,5 mio kr. til forskerne bag systemet.

Vi tror på, at WARD i løbet af de næste år vil være i bred anvendelse på de danske hospitaler

Eske Kvanner Aasvang, overlæge og professor, Rigshospitalet og KU

Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.

Forskerteamet skal bruge bevillingen til at vise, at WARD-systemet er bedre til at overvåge patienter, der er opereret for forskellige kræftformer, end det system, som anvendes på nuværende tidspunkt.

Med WARD sættes små trådløse sensorer på patientens hud. De små sensorer måler konstant patientens blodtryk, puls og andre vitale parametre, som kan fortælle noget om patientens tilstand.

Sensorernes målinger sendes direkte til en computer, som kan bearbejde dataene ved hjælp af kunstig intelligens. Hvis systemets registrerer, at patienten har brug for behandling, slår systemet alarm og giver besked til sundhedspersonalet via telefon og computer.

Klar til at vise sit potentiale

WARD-systemet bygger på en bevilling fra Knæk Cancer i 2016. Siden da er det blevet udviklet til et fuldt udbygget digitalt overvågningssystem.

»Vi er meget glade for, at Kræftens Bekæmpelse var klar til at satse på os med den bevilling, som vi fik fra Knæk Cancer i 2016 og igen med den nye bevilling. De gamle metoder er ikke længere nok i forhold til at øge patientsikkerheden. Vi er nødt til at gøre tingene klogere, og vi tror på, at WARD i løbet af de næste år vil være i bred anvendelse på de danske hospitaler,« siger overlæge og professor Eske Kvanner Aasvang, der er en af WARD-systemets ophavsmænd.

Indtil nu har WARD-systemet kun kørt som et forskningsprojekt, hvor det i 2020 blev anvendt i et projekt, hvor man ville overvåge patienter, der var indlagt med COVID-19.

Nu skal systemet indgå i en undersøgelse med 1.100 patienter på Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og Aarhus Universitetshospital. Her vil den ene halvdel af patienterne blive overvåget med WARD, hvoraf den anden halvdel bliver overvåget med det eksisterende system ‘Early Warning Score’ (EWS). Det eksisterende system måler patienternes puls og blodtryk hver 8.-12. time.

»Vi vil vise, at WARD-systemet kan nedsætte mængden og alvorligheden af komplikationer, fordi systemet holder øje med patienternes vitale parametre døgnet rundt og alarmerer sundhedspersonalet, når patienten har brug for behandling,« fortæller en af forskerne bag WARD, overlæge ved Bispebjerg Hospital Christian S. Meyhoff.

Undersøgelsen er planlagt til at gå i gang i januar 2023.