Kræftdag 2023: Immunterapi vinder stadig frem

Dokumentationen for, at tidlig behandling med immunterapi kan forbedre prognosen væsentligt for nogle grupper af kræftpatienter, bliver stadig bedre. Det fremgik af flere af de faglige oplæg på Dagens Medicins Kræftdag 2023 tirsdag.

Malignt melanom var det første område, hvor brug af immunterapi vandt indpas. Overlæge Eva Ellebæk, Herlev og Gentofte Hospital, kunne på konferencen fortælle, at der inden for behandling af malignt melanom aktuelt er meget fokus på, om behandling med immunterapi skal rykkes helt frem i første linje.

»Nye forskningsresultater peger på, at behandling med immunterapi ‘up-front’, inden operation, ser ud til at have god effekt på patienter med stor tumorbyrde,« fortalte Eva Ellebæk, der samtidig påpegede den store usikkerhed, som specialisterne fortsat har om den optimale anvendelse af immunterapi.

»Det diskuteres aktivt, hvad der er den bedste behandling at give forud for operation, og om immunterapi skal gives som del af en kombinationsbehandling. Vacciner baseret på patientens egne kræftceller kombineret med pembrolizumab har også vist lovende resultater i tidlige studier,« sagde Eva Ellebæk.

Umuligt dilemma

Onkologien er både globalt og nationalt et af de hurtigst voksende terapiområder. Og med en aldrende befolkning og en stigende forekomst af kræftsygdomme, er der udsigt til, at udgifterne til behandling vil eskalere yderligere i de kommende årtier.

Det er små skridt frem og brug af mange typer medicin, som har ført til de større overlevelsesgevinster for patienter med tarmkræft

Per Pfeiffer, professor, Odense Universitetshospital

Flere af præsentationerne på tirsdagens konference illustrerede også det vanskelige valg, som landets onkologer allerede til en vis grad står i: Med stigende forekomst af kræftsygdomme og udgifter bliver klinikere og sundhedsvæsenet som helhed i stigende grad udfordret af et umuligt dilemma, hvor nye og meget specialiserede lægemidler kan give mindre grupper af uhelbredeligt syge kræftpatienter nogle måneders ekstra levetid. Men de vundne levemåneder kommer ofte til en meget høj pris, hvor der på samme tid kan mangle ressourcer til at udføre standardiserede behandlinger af større grupper patienter med hyppigt forekommende kræftformer, og med udsigt til at blive helbredt.

1.000-1.100 danskere får hvert år konstateret blærekræft, mange udvikler metastaser, og prognosen er generelt ikke god. Patienter med metastaserende blærekræft har typisk levet 1-1,5 år. Samtidig har behandlingsalgoritmerne været stort set uændrede de seneste 20 år, men også her ser immunterapi ud til at rykke ved behandlingsmulighederne, fortalte overlæge og klinisk lektor Andreas Carus, Aalborg Universitetshospital.

»Behandlingen af både metastaserende og ikke-metastaserende blærekræft er under transformation. Immunterapi med pembrolizumab alene har forbedret overlevelsen med ca. syv måneder, sammenlignet med kemoterapi, viser nye resultater,« sagde Andreas Carus.

Han fremhævede resultaterne af studier, hvor pembrolizumab er anvendt sammen med enfortumab vedotin til blærekræftpatienter med metastaserende sygdom. 68 pct. af deltagerne responderede på kombinationsbehandlingen, 29 pct. fik komplet respons, og den gennemsnitlige overlevelse steg fra 16 til 32 måneder, fortalte Andreas Carus.

Forbedret overlevelse ved lungekræft

Kemoterapi danner ofte rygraden i behandling af lungekræft, men også her gør brugen af immunterapi sig i stigende grad gældende, fortalte ledende overlæge Christa Haugaard Nyhus, Vejle Sygehus. Lungekræftpatienter, der behandles med henblik på helbredelse, kan nu også få behandling med immunterapi.

Som onkolog vil jeg gerne have mulighed for at vælge de bedste behandlingsmuligheder for mine patienter, men desværre er prisen afgørende for behandlingsvalget i Danmark

Niels Fristrup, Afdelingslæge, Aarhus Universitetshospital

»Mange patienter med lungekræft overlever længere, hvilket bl.a. skyldes indførelsen af immunterapi og tyrosinkinasehæmmere. Den mediane overlevelse var før fire til fem måneder, nu er den op til næsten to år. Nu kan vi give både immunterapi og kemoterapi inden operation, og i år er det også blevet godkendt at give immunterapi efter kirurgi,« sagde Christa Haugaard Nyhus.

Et andet aspekt af den forbedrede overlevelse er ifølge Christa Haugaard Nyhus, at medicin og kirurgi ofte kan suppleres med genomisk profilering og behandlingsmetoder som stereotaktisk strålebehandling, radiofrekvensablation og cryobehandling af tumorerne.

Immunterapi har også vundet indpas til behandling af metastaserende brystkræft, men effekten på overlevelsen er det på nuværende tidspunkt svært at måle, fortalte overlæge Hanne Melgaard Nielsen, Aarhus Universitetshospital.

»Nye stoffer til behandling af patienter med metastaserende brystkræft, som abemaciclib og neoadjuverende behandling med pembrolizumab, er karakteriseret ved at give en længere progressionsfri overlevelse, og ved at være mindre toksiske,« sagde Hanne Melgaard Nielsen.

Små fremskridt

Behandlingen af patienter med tarmkræft bliver i stigende grad individualiseret ud fra en genomisk profilering, fortalte professor Per Pfeiffer, Odense Universitetshospital.

»Det er små skridt frem og brug af mange typer medicin, som har ført til de større overlevelsesgevinster for patienter med tarmkræft. De stoffer vi har, virker begrænset, men for patienter med tarmkræft i et tidligt stadie er vi aktuelt i gang med et studie, hvor vi giver én behandling med immunterapi inden kirurgi. De fleste patienter er allerede inkluderet, og vi har store forhåbninger til resultaterne,« sagde Per Pfeiffer.

Afdelingslæge Niels Fristrup, Aarhus Universitetshospital, måtte i sin præsentation af nyt inden for behandling af nyrekræft konstatere, at der p.t. er uoverensstemmelse mellem internationale guidelines og Medicinrådets godkendelser.

»De internationale guidelines anbefaler behandling med immunterapi plus sunitinib til nyrekræftpatienter med en god prognose, og dobbelt immunterapi til patienter med dårlig prognose. Så alle patienter bør efter internationale guidelines have immunterapi. Den mulighed vil vi også gerne have i Danmark,« sagde Niels Fristrup, og sigtede til, at Medicinrådet aktuelt ikke anbefaler immunterapi som hverken første-, anden- eller tredjevalgsbehandling til patienter med nyrekræft.

Ifølge Niels Fristrup viser nye forskningsresultater, at kombinationsbehandling med pembrolizumab og lenvatinib har en næsten dobbelt så høj responsrate sammenlignet med sunitinib alene, 71 pct. mod 36 pct. Den progressionsfri overlevelse blandt nyrekræftpatienter med dårlig prognose er også markant bedre: 24 måneder mod 9 måneder.

»Som onkolog vil jeg gerne have mulighed for at vælge de bedste behandlingsmuligheder for mine patienter, men desværre er prisen afgørende for behandlingsvalget i Danmark,« sluttede Niels Fristrup.