Kræft er hovedfokus i ny storstilet sundhedspakke

Det blev hurtigt klart, hvad der stod højest på dagsordenen, da statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag formiddag præsenterede regeringens nye sundhedspakke ved et pressemøde på Rigshospitalet. 400 mio. kr. i år og næste år skal »genskabe tilliden til dansk kræftbehandling,« lød det fra statsministeren.

Alt i alt indebærer sundhedspakken et varigt løft på fem mia. kr. årligt til sundhedsvæsenet og udover de 400 mio. kr. i år og næste til kræftområdet, øremærkes i alt 600 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til gennemførelsen af en Kræftplan V.

Skandaler og bekymrende tal

En væsentlig årsag til, at sundhedspakken lanceres netop nu, er ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), at nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at kun 74 pct. af de registrerede kræftpakkeforløb i 2022 blev gennemført inden for standardforløbstiden, hvilket er det laveste nogensinde. Samtidig har tarmkræftsagen fra Aarhus Universitetshospital med sundhedsministerens ord »bidraget til at svække borgernes tillid til kræftbehandlingen i Danmark.«

Derfor vil regeringen med den nye sundhedspakke bl.a. genoprette tilliden til kræftområdet med en nu-og-her indsats, samt en Kræftplan V, som skal videreudvikle og fremtidssikre kræftbehandlingen i Danmark.

Den akutte pengetilførsel til kræftområdet og udviklingen og implementeringen af en Kræftplan V skal ifølge sundhedsministeren bygge ovenpå genopretningsplanen for kræftområdet fra marts 2023.

Det er glædeligt, at man på den måde handler på de mange problemer, som patienter, læger og andre sundhedsprofessionelle har bragt for en dag

Camilla Rathcke, formand, Lægeforeningen

»Patienter og pårørende skal i Danmark kunne have tillid til, at kvaliteten i kræftbehandlingen er i top. Derfor vil vi på den korte bane genoprette kræftområdet, og vi begynder samtidig arbejdet med at styrke og videreudvikle området med en Kræftplan V. For selvom kræftbehandlingen er blevet markant bedre de seneste 15-20 år, må vi ikke gå i stå, og derfor tager vi næste skridt med en ny kræftplan,« siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Første skridt mod screening for lungekræft

Ved dagens lancering af den ny sundhedspakke bebudede sundhedsministeren også, at regeringen snarest vil igangsætte et treårigt pilotstudie, som skal afdække muligheden for et nationalt screeningsprogram for lungekræft.

Fem lægefaglige selskaber repræsenteret i Dansk Lunge Cancer Gruppe anbefalede for tre år siden Sundhedsstyrelsen, at midaldrende storrygere skulle tilbydes screening for lungekræft.

Et andet element i sundhedspakken er en ændring i §166 i sundhedsloven, som skal sikre, at mennesker med f.eks. kræft, der har brug for tandpleje efter tandskader som følge af stråleterapi eller anden kræftbehandling, kan få dækket udgifter til tandlægebehandling. Til det formål øremærkes 50 mio. kr. i 2924, og fra 2025 100 mio. kr. årligt.

Ny enhed skal følge højtspecialiserede funktioner

Til at følge kapaciteten af den højtspecialiserede behandling vil regeringen desuden nedsætte en tværregional specialenhed med fokus på højtspecialiserede funktioner.

»Enheden skal løbende monitorere kapacitetsudfordringer og understøtte en effektiv udnyttelse af kapaciteten bl.a. via aftaler mellem sygehuse i ind- og udland. Enheden skal sikre, at der laves et årligt kapacitetstjek af den højtspecialiserede behandling og kunne iværksætte stikprøveundersøgelser på udvalgte områder og afdelinger,« fremgår det af udspillet fra regeringen.

Her er det ikke nærmere præciseret, om enheden skal fungere i regi af Sundhedsstyrelsen, der som bekendt normalt har det overordnede ansvar for at overvåge kapacitet og kvalitet af hospitalernes højtspecialiserede funktioner, eller om enheden skal have et liv parallelt med Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning.

Lægeforeningen er positiv

Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke er overordnet tilfreds med indholdet af regeringens sundhedspakke.

»Det er glædeligt, at man på den måde handler på de mange problemer, som patienter, læger og andre sundhedsprofessionelle har bragt for en dag. Det gælder helt akut for kræftområdet, som nu både genoprettes og løftes, og ikke mindst gennem længere tid for psykiatrien og flere andre områder. Det er vigtigt for både patienter og pårørende, men også for det personale, der skal levere behandling af ordentlig kvalitet, og det kvitterer vi for fra Lægeforeningens side,« siger Camilla Rathcke i en skriftlig udtalelse.

Camilla Rathcke pointerer samtidig, at de ekstra midler ikke kan stå alene. Til trods for de ekstra mia. kr., vil der stadig være behov for at prioritere i sundhedsvæsenet, fordi der er stor mangel på arbejdskraft både nu og de kommende år.

En analyse, Lægeforeningen har udarbejdet viser, at der i 2030 vil mangle 40.000 sundhedsprofessionelle i forhold til i dag.

Kræftplan V

Sundhedsstyrelsen skal nu igang med at udarbejde et fagligt oplæg til en Kræftplan V, som forelægges for regeringen i slutningen af 2024. Oplægget skal bl.a. kortlægge indsatsområder og mulige tiltag med fokus på tidlig opsporing og diagnostik, så kræft opdages tidligere. Oplægget skal også have fokus på tiden efter kræftbehandling i form af senfølger, rehabilitering og smertelindring, og skal også komme med bud på tiltag, som kan reducere den geografiske og sociale ulighed i adgangen til diagnostik og behandling af kræft.