Måling af kræft-DNA i blodet: Fremtidens supplement til cancerscreening?

En simpel blodprøve, som kan teste patienten for kræft-DNA, der cirkulerer i blodet, kan måske inden for relativt få år blive et vigtigt supplement til screeningsprogrammer for kræftsygdomme. Metoden har potentiale til at kunne reducere antallet af kræftdødsfald markant. Det mener professor Claus Lindbjerg Andersen, Aarhus Universitetshospital, der leder Dansk Forskningscenter for cirkulerende tumor DNA guided kræftbehandling.

»Blandt befolkningerne i den rige del af verden er cancersygdomme nu den hyppigste dødsårsag. Og selv om vi har indført en række nationale screeningsprogrammer i Danmark, dør ca 16.000 danskere hvert år af kræft. Langt de fleste, 84 pct., dør af cancersygdomme, som vi ikke screener for,« siger Claus Lindbjerg Andersen og fortsætter:

»Kun 16 pct. af dødstilfældene skyldes kræftformer, som vi har et screeningsprogram imod – livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft. Hvis det er en overordnet målsætning at forlænge danskernes levetid, bliver vi nødt til at fokusere på at reducere dødeligheden af de kræftformer, som vi ikke screener for i dag.«

Muligt at screene for stort set alle cancerformer

Og her kan den blodbaserede cancerscreening måske blive et vigtigt supplement. Hos det nationale forskningscenter arbejder Claus Lindbjerg Andersen og hans kolleger rundt om i landet med en række forskningsprojekter, der tager udgangspunkt i, at solide tumorer frigiver DNA til blodcirkulationen. Kræft-DNA’et bevarer sine karakteristika i cirkulationen, hvilket gør det muligt at afgøre, om det DNA, der er i blodet, kommer fra kræftceller eller normale celler.

Hvis det er en overordnet målsætning at forlænge danskernes levetid, bliver vi nødt til at fokusere på at reducere dødeligheden af de kræftformer, som vi ikke screener for i dag

Claus Lindbjerg Andersen, Aarhus Universitetshospital, der leder Dansk Forskningscenter for cirkulerende tumor DNA guided kræftbehandling

»Ny forskning viser, at det via blodprøver er muligt at screene for stort set alle cancerformer. Med en kombination af blodbaseret cancerscreening og de nuværende screeningsprogrammer vil det således have potentiale til at øge det absolutte antal cancertilfælde, der bliver fundet gennem screening,« siger Claus Lindbjerg Andersen.

En blodprøveanalyse muliggør ikke alene identifikation af kræft, men via kræft-DNA’et kan man også forudsige, hvilken kræftform der er tale om. Analysen er også en særdeles lovende strategi til at monitorere effekten af kræftpatienters behandling, og ikke mindst til at opspore tilbagefald af kræft. Flere studier peger på, at målinger af cirkulerende kræft-DNA kan bruges til at finde tilbagefald af kræft, flere måneder før patienten selv får symptomer, eller det er muligt at spore tilbagefaldet med andre metoder.

Kombination med screening?

Claus Lindbjerg Andersen mener, at en eventuel fremtidig anvendelse af cirkulerende kræft-DNA i en større skala skal tænkes sammen med de nationale screeningsprogrammer.

»Alt peger på, at vi inden længe også får et nationalt screeningsprogram for lungecancer. En kvindelig ryger over 50 år vil dermed være omfattet af alle fire screeningsprogrammer og desværre have en akkumuleret risiko for et falsk positivt svar på mere end 20 pct. Spørgsmålet er, om vi er parate til at acceptere så stor en risiko, eller om vi skal overveje at supplere screeningerne med en enkel test for cirkulerende kræft-DNA,« siger Claus Lindbjerg Andersen.

Blandt de pan-cancertests, som allerede er markedsført, har den såkaldte Galleri-test i øjeblikket de bredeste anvendelsesmuligheder: Galleri-testen kan anvendes til at teste for flere end 50 forskellige cancerformer og kan derfor finde mange af de typer cancer, vi i dag ikke har screeningsprogrammer til. Samlet for alle cancerformer er Galleri-testens sensitivitet 51,5 pct., men varierer betydeligt. F.eks. har testen en meget høj sensitivitet for kræfttyper som cancer i lever- og galdeveje, hoved/hals, spiserør, bugspytkirtlen og æggestokkene. Til gengæld er sensitiviteten relativt lav for cancer i f.eks. prostata, nyre, livmoder, bryst og blære. Galleri-testens sensitivitet er også markant større ved de mere fremskredne sygdomsstadier, end ved de tidlige stadier. Specificiteten er med 99,5 pct. meget høj og har med andre ord en falsk positiv andel på kun 0,5 pct.

Jeg kan ikke forestille mig, at screening med en cirkulerende kræft-DNA-test vil vinde indpas, før vi har resultaterne af flere kliniske studier, som dokumenterer en signifikant cancerdødelighedsreduktion og et skift til diagnostik i tidligere stadier

Claus Lindbjerg Andersen, Aarhus Universitetshospital, der leder Dansk Forskningscenter for cirkulerende tumor DNA guided kræftbehandling

Selvom effekten af en pan-cancertest som Galleri ser lovende ud, er der fortsat en række udestående spørgsmål, som kommende forskningsprojekter skal finde svar på, mener Claus Lindbjerg Andersen.

»Hvis vi anvender testen til screening, vil vi så finde de ekstra tilfælde af kræft i tidligere stadier, end det sker i dag? Målet er jo at reducere cancerdødeligheden. Det vil kræve, at cancerne findes i tidligere stadier end i dag. Vi ved endnu ikke, om testen kan indfri dette krav. Og dermed er det uklart, om testen vil kunne reducere cancerdødeligheden. Ligeledes er det uklart, om det overhovedet er gennemførligt at indføre en blodprøvetest på populationsniveau. Hvor stor vil interessen være for at deltage, og hvordan vil en bred anvendelse af testen påvirke deltagernes livskvalitet?« spørger Claus Lindbjerg Andersen.

Behov for kliniske studier

Baseret på amerikanske data for pan-cancertesten har udviklerne af testen beregnet, at den vil have potentiale til at finde 485 cancertilfælde per 100.000 screenede personer, reducere antallet af cancerdiagnoser, som stilles i sene stadier, med 78 pct., og reducere femårscancerdødeligheden med 39 pct. blandt de personer, som får identificeret en cancersygdom. Det svarer til, at der for hver 100.000 screenede vil kunne undgås 104 cancerdødsfald, eller 26 pct. af alle cancerdødsfaldene.

Tilsvarende har forskerne, med udgangspunkt i britiske data, beregnet, at prisen per ekstra identificeret cancer ved brug af Galleri-testen er ca. en femtedel af prisen for at finde et cancertilfælde ved de eksisterende screeningsprogrammer.

Men selvom potentialet ved at bruge pan-cancertest til screening på papiret ser lovende ud, understreger Claus Lindbjerg Andersen, at der er brug for store, gode og veldesignede kliniske studier, som kan dokumentere fordelene ved metoderne.

»Jeg kan ikke forestille mig, at screening med en cirkulerende kræft-DNA-test vil vinde indpas, før vi har resultaterne af flere kliniske studier, som dokumenterer en signifikant cancerdødelighedsreduktion og et skift til diagnostik i tidligere stadier,« siger Claus Lindbjerg Andersen.

Stort engelsk studie kan bane vejen

Målet er jo at reducere cancerdødeligheden. Det vil kræve, at cancerne findes i tidligere stadier end i dag. Vi ved endnu ikke, om testen kan indfri dette krav. Og dermed er det uklart, om testen vil kunne reducere cancerdødeligheden

Claus Lindbjerg Andersen, Aarhus Universitetshospital, der leder Dansk Forskningscenter for cirkulerende tumor DNA guided kræftbehandling

Et bidrag til at levere denne dokumentation blev taget for få uger siden i Storbritannien, hvor det nationale sundhedsvæsen, NHS, står bag et stort studie: ‘NHS-Galleri Trial’. 140.000 personer uden symptomer på kræftsygdom skal i de kommende måneder og år inkluderes i studiet. 70.000 deltagere får deres blodprøve screenet med Galleri-testen, de øvrige deltageres blodprøver gemmes og testes på et senere tidspunkt. Formålet med studiet er at undersøge, om indførelse af en ctDNA-pan-cancertest som Galleri kan føre til, at flere cancertilfælde findes i tidligere stadier end med de nuværende diagnostiske metoder. De første resultater fra det britiske studie ventes i 2023, og hvis de falder positivt ud, er det planen at inkludere yderligere én million deltagere i 2024 og 2025.

»Det kan blive et studie, som får stor betydning for den fremtidige brug af ctDNA-tests. Der kommer tilsvarende studier med andre tests. Nationalt forventer vi også at kunne gennemføre kliniske forsøg, som skal undersøge brugen af ctDNA-analyser til tidlig opsporing af cancer hos patienter uden symptomer og til at vurdere behandlingseffekt og eventuel restsygdom hos patienter, som er i gang med kræftbehandling,« siger Claus Lindbjerg Andersen.