International pris til ung dansk børnekræftforsker

Hvert år uddeler det internationale selskab for børnekræft SIOP (International Society of Paediatric Oncology) en forskningspris til en håndfuld unge forskere under 40 år, og i år gik en af priserne til en dansk forsker, nemlig ph.d. og idrætsforsker Martin Kaj Fridh fra Rigshospitalets Afdeling for Børn og Unge i Juliane Marie Centret.

Priskomiteen udvælger prisvinderne blandt de indsendte abstracts til den årlige SIOP-kongres, der i år blev afholdt i Barcelona fra 28. september til 1. oktober. Med prisen følger en invitation til at præsentere sine resultater på kongressen.

Martin Kaj Fridh modtog prisen for sit abstract med titlen: ‘Effects of a Physical Activity Programme for Children and Adolescents with Cancer from Diagnosis to one-year post Treatment on Cardiorespiratory Fitness and Physical Function’.

Det, at der er venner i nærheden til at deltage i aktiviteterne, motiverer de indlagte børn til at være mere aktive, komme ud af sengen og deltage i de fysiske aktiviteter

Martin Kaj Fridh, idrætsforsker, Rigshospitalets Afdeling for Børn og Unge i Juliane Marie Centret

»Det er superfedt at blive anerkendt, især når man er til en medicinsk-orienteret kongres, og at jeg så får prisen for et abstract om genoptræning. Det er jeg meget stolt over, og det kom også som en kæmpe overraskelse,« fortæller Martin Kaj Fridh, som pointerer, at han ikke modtager prisen for forskningsarbejde, han har udført alene, men for et arbejde, som er lavet i samarbejde med en masse kollegaer fra både Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital.

Ned ad bakke efter diagnose

Forskningsarbejdet blev initieret i 2011, hvor forskere fra Børneonkologisk Laboratorium i Afdeling for Børn og Unge på Rigshospitalet ville undersøge effekten af at inkludere raske klassekammerater til kræftsyge børn i genoptræningen på hospitalet. Projektet hedder RESPECT og blev ledet af seniorforsker Hanne Bækgaard Larsen.

Når børn får en kræftdiagnose, falder både deres kondition og fysik i et rasende tempo, og inden for 14 dage af diagnosetidspunktet har de en kondition som en 70-årig ryger.

Derfra bliver det kun værre, og Martin Kaj Fridh fortæller, at hvis man ikke laver en intervention til børn med kræft under indlæggelsen, kommer de aldrig tilbage til at kunne deltage på lige fysisk fod med deres venner.

»Når et barn får en kræftdiagnose, er de typisk indlagt mellem 120 og 180 dage, og når man er indlagt så længe og har det dårligt, bliver man afkoblet fra det sociale samvær. Man kommer også til at se anderledes ud på grund af behandlingen, og det kan påvirke børnene psykisk. Derfor begynder vi allerede på dag ét af indlæggelsen at træne dem, og i RESPECT-projektet har vi undersøgt, om det at inkludere en klassekammerat i træningen har betydning for udbyttet,« forklarer Martin Kaj Fridh.

Venner gør børn mere aktive

I programmet kan klassekammerater søge om at blive udvalgt til at følge deres ven på hospitalet og også blive indlagt for én dag, hvor de deltager i den kræftsyges dagligdag med alt, hvad dertil hører af skole og fysisk aktivitet.

I Martin Kaj Fridhs forskning har han undersøgt effekten af programmet på børnenes kondition og muskelstyrke ét år efter diagnosetidspunktet.

Forskerne har sammenlignet effekten mellem 120 børn, der modtog interventionen på Rigshospitalet, og 58 børn i en kontrolgruppe på Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital.

»Det, at der er venner i nærheden til at deltage i aktiviteterne, motiverer de indlagte børn til at være mere aktive, komme ud af sengen og deltage i fysiske aktiviteter. Dagen går også hurtigere, og så kommer der på den måde lidt skjult fysisk aktivitet ind i dagen, som børnene forhåbentlig har gavn af på sigt,« siger Martin Kaj Fridh.

Markant bedre fysisk form

Resultat af undersøgelsen viser, at de børn, der har haft mulighed for at få klassekammerater på besøg og har været aktive under behandlingen, fysisk klarer sig 30 til 40 pct. bedre seks måneder inde i deres behandling sammenlignet med de børn, som ikke har haft denne mulighed. Præliminære resultater viser, at den effekt varer ved ét år efter afsluttet behandling.

Vi ved, at hvis små børn er sengeliggende i lang tid, kan de for eksempel helt glemme, hvordan de går, og skal så lære det igen. Derfor er det vigtigt, at vi også til denne gruppe laver interventioner

Martin Kaj Fridh, idrætsforsker, Rigshospitalets Afdeling for Børn og Unge i Juliane Marie Centret

Martin Kaj Fridh fortæller, at det er gode tal, fordi man normalt siger, at blot fem pct. er nok til at være klinisk relevant.

»Vi ved også, at børnene kan mærke forskellen, fordi de efter kræftforløbet er tættere på samme niveau som deres klassekammerater og kan indgå på lige fod i lege og lignende,« siger han.

Implementeret i hele landet

Tilbuddet om besøg fra klassekammerater er siden forsøget blevet fast standard på Rigshospitalet, og siden 2019 er det blevet implementeret nationalt på alle sygehusene, blandt andet takket være finansiering fra Børnecancerfonden.

Forskerne har i forbindelse med forsøget også lavet andre undersøgelser, blandt andet hvad besøg af venner betyder for børnene ud over forbedringen i deres fysiske formåen.

Martin Kaj Fridh fortæller, at forskerne har interviewet børnene, som samstemmigt beretter, at det har betydet meget for dem at få deres venner på besøg, fordi det også giver vennerne indsigt i, hvad det vil sige at have kræft og være i behandling for kræft.

Børnene skal ikke på samme måde forklare, hvad kræft er, og hvorfor det kan være svært for dem for eksempel at komme op ad trapperne.

»Det betyder meget for dem, at deres venner har en forståelse for deres situation, og den forståelse bliver meget bedre, hvis vennerne har oplevet, hvordan det er at være indlagt med kræft,« siger Martin Kaj Fridh.

I gang med projekt med små børn

Martin Kaj Fridh fortæller, at de udpræget positive erfaringer med at holde børnene fysisk aktive under behandlingen nu også skal undersøges for endnu yngre børn i alderen ét til fem år.

Forskerne har derfor igangsat et projekt, der for det første skal finde ud af, hvordan de kan lave et lignende setup omkring vuggestue- og børnehavebørn. Det undersøges af ph.d.-studerende Anna Pouplier.

»Det handler om, at de skal udvikle sig fysisk på et alderssvarende niveau, selvom de har fået en kræftdiagnose. Vi ved, at hvis små børn er sengeliggende i lang tid, kan de for eksempel helt glemme, hvordan de går, og skal så lære det igen. Derfor er det vigtigt, at vi også til denne gruppe laver interventioner og griber ind for at støtte op om deres fysiske udvikling,« siger Martin Kaj Fridh.