Hvis det var brystkræft, var der rullet hoveder

Prøv engang at sætte dig i denne patients sted: Din praktiserende læge har sendt dig videre til nærmere undersøgelse på sygehuset på grund af mistanke om prostatakræft. Du er nervøs og opskræmt over udsigten til at være alvorligt syg, men du ved også, at der er to diagnostiske metoder, hvoraf den ene er væsentligt mere præcis og med markant færre alvorlige bivirkninger og komplikationer end den anden. Hvilken undersøgelse håber du, at lægen vil tilbyde dig?

Spørgsmålet er vist det, man på moderne dansk kalder en ‘no brainer’, for der er kun ét muligt valg. For selvfølgelig håber alle på at blive tilbudt den bedste og mest skånsomme metode, uanset om det er til en selv, ens barn, ægtefælle, familiemedlem eller ven. Lige præcis det spørgsmål, hvad nu, hvis det var dig selv eller en af dine kære, ville du så finde dig i at modtage den næstbedste behandling, er centralt for de fleste danskeres opfattelse af et offentligt finansieret sundhedssystem som vores. Her er der en berettiget forventning om, at systemet er til for patienten, og at det blandt andet indebærer lige adgang til den bedst mulige behandling.

Prostatakræftpatienter er ikke kun er ramt af geografisk ulighed, men også af kønslig ulighed

I denne udgave af Dagens Medicin har vi undersøgt, om patienter med mulig prostatakræft så også tilbydes den bedst mulige diagnostik rundt omkring i landet. Og lad os bare slå fast med det samme, at det gør de ikke. Mens man i Region Hovedstaden er langt fremme med at implementere den MR-skanning, som de kliniske retningslinjer på området siden 2019 har anbefalet som best practice, og man i Region Sjælland fra på mandag 4. oktober ruller det samme tilbud ud til alle mænd i regionen, hvor der er mistanke om prostatakræft, så må lignende patienter i Region Midtjylland spejde forgæves efter den bedste diagnostik. Her har man med åbne øjne administrativt indført en øvre aldersgrænse på 65 år for brug af MR-skanning ved diagnostik af prostatakræft, selvom den gennemsnitlige alder ved diagnosen er 72 år.

I denne avis beskriver vi en case med en 44-årig mand, der var henvist til et sygehus i Region Midtjylland med mistanke om en aggressiv form for prostatakræft. Selvom han to gange bad lægerne om at få foretaget en biopsi baseret på en MR-skanning, fik han begge gange at vide, at det ikke kunne lade sig gøre. I stedet blev han undersøgt med den næstbedste metode, en ultralydsvejledt biopsi af prostata, hvilket udover at give et upræcist svar kostede ham en alvorlig blodforgiftning og efterfølgende indlæggelse i fire døgn. Netop risikoen for blodforgiftning ved biopsi er en af flere gode grunde til at bruge MR til diagnostik.

Samtidig fortæller patientforeningen for prostatakræft, PROPA, at eksemplet ovenfor langtfra står alene. Foreningen får løbende henvendelser fra mænd, der ikke bliver tilbudt en MR-skanning, men i stedet spises af med ultralyd. Det er et slående eksempel på, at prostatakræftpatienter ikke kun er ramt af geografisk ulighed, men også af kønslig ulighed. Tænk blot, hvis det havde handlet om diagnostik af brystkræft hos kvinder, så var der med garanti rullet hoveder.

Selvom ulighed i sundhed er blevet det prisme, som sundhedsvæsenet ofte bedømmes gennem, så handler det her ikke kun om ulighed. Det handler om, at alle skal have lige adgang til den bedste diagnostik og behandling. Derfor er det spørgsmål, der står tilbage, hvorfor mænd med mistanke om kræft i prostata med bopæl i Region Midtjylland skal lade sig nøjes med den næstbedste diagnostiske metode? Hvis det kan lykkes for Region Sjælland og Region Hovedstaden at opbygge kapacitet og organisere prostatakræftudredningen på en måde, så patienterne får den bedst tilgængelige diagnostik, hvorfor kan man så ikke finde ud af det i resten af landet?

Det svar blæser ikke i vinden – det skal findes i de øverste cheflag, både på afdelings-, sygehus- og koncernniveau. Her ligger ansvaret for at sikre, prioritere og organisere det bedst mulige forløb, således at patienterne uanset baggrund og bopæl er garanteret lige adgang til den bedste diagnostik og behandling. Men når det gælder prostatakræft, lyder meldingen lige nu på, at det formentlig først vil være tilfældet i efteråret 2023.

Måske det er på tide, at politikerne sørger for, at Sundhedsstyrelsen opdaterer den seneste kræftpakke for prostatakræft fra 2016 og en gang for alle slår fast, at brug af MR-skanning er obligatorisk i forbindelse med diagnostik.

Læs også:

Mange patienter med mistænkt prostatakræft har ikke adgang til den bedste diagnostik

Lang vej endnu til en national MR-diagnostik af prostatacancer