Her er topnyhederne fra førstedagen på stor brystkræftkonference

Det årlige San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) er i fuld gang, og allerede på førstedagen blev der præsenteret interessante internationale resultater, der kan få betydning for behandling af kvinder med brystkræft i fremtiden.

Et af disse resultater kommer fra et forsøg, hvor læger har behandlet kvinder med ikke-operérbar lokalfremskreden eller metastaserende HER2-positiv brystkræft med en kombination af de to HER2-målrettede lægemidler tucatinib og trastuzumab emtasine.

I undersøgelsen sammenlignede forskerne kombinationsbehandlingen med behandling med trastuzumab emtasine alene.

Der er tale om det såkaldte HER2CLIMB-02 fase 3-studie.

Kombinationsbehandling forlænger tiden til sygdomsprogression og død

Trastuzumab emtasine er godkendt som behandling til HER2-positiv brystkræft i både tidlige og sene stadier, men ikke alle patienter opnår et langvarigt respons på behandlingen.

Tanken bag HER2CLIMB-02 var, at kombinationen med tucatinib, der er et lille molekyle, som kan bremse sygdomsprogression til centralnervesystemet, måske kan styrke effektiviteten af trastuzumab emtasine.

Læs hele dækningen af SABCS 2023 her.

I studiet blev 463 patienter randomiseret til behandling med tucatinib plus trastuzumab emtasine eller placebo plus trastuzumab emtasine. 44,1 pct. af patienterne havde hjernemetastaser ved baseline.

Studiet viser, at kombinationsbehandlingen kommer med fordele for både kvinder med eller uden spredning til hjernen.

Den mediane tid til sygdomsprogression eller død var i kombinationsgruppen 9,5 mdr. mod 7,4 mdr. i placebogruppen. Det modsvarer en risikoreduktion på 24,1 pct.

Hos kvinder med hjernemetastaser var tallene 7,8 mdr. mod 5,7 mdr., hvilket modsvarer en risikoreduktion på 36,1 pct.

De rene overlevelsesdata er på tidspunktet for dataudtræk stadig umodne efter mediant 24,4 mdr. opfølgning.

Forskerne bag studiet noterer sig, at der i kombinationsgruppen var flere bivirkninger til behandlingen, hvilket betød større behov for dosisjusteringer og behandlingsstop. Alligevel betegner forskerne bivirkningerne som håndterbare med monitorering og klinisk intervention.

»Dette studie er et af meget få brystkræft-studier til prospektivt at evaluere effekten af de nyeste behandlinger til kvinder med brystkræft med hjernemetastaser. Selvom der er stor interesse i at forbedre udfaldet for kvinder med HER2-positiv brystkræft med hjernemetastaser, er de fleste studier med systemiske behandlinger begrænset af en lille patientpopulation, et retrospektivt design eller en eksplorativ analyse af data fra et større studie,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor og leder af Division of Hematology and Oncology ved University of Washington Department of Medicine Sarah A. Hurvitz.

Nogle kvinder kan springe strålebehandling til lymfeknuderne over

Et andet studie (NRG Oncology/NSABP B-51/RTOG 1304) fra første dag på SABCS viser, at neoadjuvant kemoterapi kan få nogle kvinder til at slippe for regional lymfeknudestråling.

Nogle patienter foretrækker at springe stråling mod lymfeknuderne over for at undgå komplikationer til behandlingen, for eksempel smerter, træthed eller lymfødem

Eleftherios Marmounas, forsker, University of Central Florida

Helt præcist viser studiet, at kvinder, der gik fra at være lymfeknude positive til at være lymfeknude negative efter neoadjuverende kemoterapi, ikke har øget risiko for sygdomstilbagefald og død inden for fem års opfølgning efter kirurgisk indgreb.

Når først kvinder med brystkræft med spredning til lymfeknuderne er behandlet med neoadjuverende kemoterapi og operation, kan kræften være forsvundet fra lymfeknuderne igen, men der er ingen etableret standard for, hvad man så gør med den efterfølgende behandling, og om kvinderne skal behandles som lymfeknude positive patienter eller lymfeknude negative patienter.

Hvis kvinderne skal behandles som lymfeknude positive patienter, hedder behandlingen stråling mod brystvæggen og lymfeknuderne regionalt efter fjernelse af hele brystet eller stråling mod resten af brystet og lymfeknuderne regionalt ved brystbevarende operation.

Hvis kvinderne er lymfeknude negative kan man udlade strålingen efter kirurgi.

»Nogle patienter foretrækker at springe stråling mod lymfeknuderne over for at undgå komplikationer til behandlingen, for eksempel smerter, træthed eller lymfødem. Derfor er det vigtigt at evaluere, om denne behandling sikkert kan udelades i denne patientpopulation,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og professor ved University of Central Florida Eleftherios Marmounas, i en pressemeddelelse fra SABCS.

Ingen gavn af strålebehandling

I studiet deltog 1.641 kvinder med lymfeknude positiv ikke metastaserende brystkræft, hvis lymfeknuder var kræftfrie efter neoadjuverende kemoterapi og enten fjernelse af brystet eller brystbevarende operation.

Patienterne blev randomiseret til enten strålebehandling efter operationen eller en tilgang, hvor lægerne i stedet observerede patienterne og først greb ind, hvis de fandt noget bekymrende.

Resultatet af undersøgelsen viser, at sammenlignelige andele af patienterne ikke havde oplevet genkomst af kræft inden for fem år efter behandlingen.

91,8 pct. af de kvinder, der ikke havde modtaget stråleterapi, var fortsat kræftfrie, og det samme var 92,7 pct. af de kvinder, der havde modtaget stråleterapi.

94 pct. af de kvinder, der ikke havde modtaget stråleterapi, var i live efter fem år, og det samme var 93,6 pct. af de kvinder, der havde modtaget stråleterapi.

»Vores fund antyder, at nedgradering af kvinder med kræftpositive lymfeknuder med neoadjuverende kemoterapi kan gøre, at nogle kvinder kan springe regional stråleterapi til lymfeknuderne over, uden at det har stor indvirkning på det onkologiske udfald. Vi fortsætter med at følge patienterne over tid,« siger Eleftherios Marmounas.