Her er Sundhedsstyrelsens anbefalinger til Kræftplan V

Flere og flere overlever kræft i dag. Det stiller her 25 år efter den første kræftplan nye krav til sundhedsvæsenet. Derfor har Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V netop fokus på at sikre et godt liv med og efter kræft.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Sundhedsstyrelsens direktør, Jonas Egebart, har netop overrakt det faglige oplæg med 11 anbefalinger til sundhedsminister Sophie Løhde (V). Sundhedsstyrelsens faglige oplæg skal danne grundlag for regeringens videre arbejde med Kræftplan V.

Anbefalingerne byder både på individuelt tilrettelagte patientforløb, styrkede sundhedstilbud og øget kvalitet ved brug af ny viden og teknologi til gavn for den enkelte patient. Få overblik over anbefalingerne her:

Her er Sundhedsstyrelsens 11 anbefalinger til Kræftplan V

Individualisering og differentiering af indsatser gennem forløbene

1. Sundhedsstyrelsen opdaterer pakkeforløb for kræft i overensstemmelse med formålet om at skabe veltilrettelagte forløb med hurtig udredning og afklaring samt hurtig behandling og opfølgning efter kræftsygdom, der understøtter sammenhængende forløb med mulighed for differentiering på tværs af sektorer indenfor rammerne af de lovbundne maksimale ventetider. Opdateringen sker med inddragelse af faglige miljøer, patientrepræsentanter, ansvarlige myndigheder mv.

2. Afklaring af patienters situation, muligheder og præferencer etableres som fast praksis og lægges til grund for fælles beslutningstagning om behandlingsmål og indsatsernes tilrettelæggelse i forløbene. Der anvendes systematiske arbejdsgange samt faglige og brugerinddragende metoder.

3. Tydeliggørelse af ansvar og opgaver i almen praksis før henvisning til udredning ved mistanke om kræft, blandt andet via pakkeforløb samt proaktiv indsats under behandling og opfølgning efter behandling, herunder særlig støtte til sårbare patienter.

Tilrettelæggelse af indsatser i forløbene

4. Sundhedsstyrelsen igangsætter en analyse af og beskriver de nationale screeningsprogrammer med sigte på mere risikobaseret screening. Dette med inddragelse af faglige miljøer, patientrepræsentanter, ansvarlige myndigheder mv.

5. Der arbejdes systematisk med at udvikle kvaliteten i arbejdet med rettidig diagnostik og udredning, herunder øget brug af risikostratificering og muligheder for at kvalificere beslutningsgrundlaget i almen praksis og diagnostiske centre.

6. I alle patientforløb for kræft tilrettelægges rehabilitering som en integreret del, så der tages stilling til patienter/borgeres rehabiliteringsbehov før, under og/eller efter endt behandling. Der skal være ensartede indsatser landet over for at fremme borgernes funktionsevne og livskvalitet. Der anvendes systematiske arbejdsgange samt faglige og brugerinddragende metoder.

7. I alle kræftpatienters forløb vurderes behovet for at tilbyde indsatser rettet mod potentielle senfølger. Indsatserne skal have samme høje kvalitet landet over, og skal være kendte for både patienter og sundhedsprofessionelle.

8. I patientforløbene tages der stilling til palliative indsatser i sammenhæng med behandlingsmål i øvrigt. Palliative indsatser skal have samme høje kvalitet landet over. Mennesker med livstruende sygdom lindres gennem forløbet ved behov og med mulighed for en værdig død i eget hjem. Regionernes, kommunernes og almen praksis’ ansvar og opgaver i relation til de respektive målgrupper og indsatser kendes og anvendes i tæt samarbejde.

Udvikling af kvalitet i indsatserne

9. Forskning, kvalitetsudvikling og anvendelse af sundhedsdata skal bidrage til differentierede og effektive indsatser af høj kvalitet for borgere med og efter kræft, i hele patientforløbet og på tværs af sundhedsvæsenet.

10. Modne AI-teknologier og andre sundhedsteknologier udbredes og anvendes på kræftområdet landet over. Innovation, udvikling og ibrugtagning understøttes.

11. Robust udrednings- og behandlingskapacitet til at tage hånd om det stigende antal kræftpatienter.

Kilde: Fagligt oplæg til Kræftplan V