Kræft
Gigant studie: Disse gener er relevante for brystkræft-risiko
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Vi kan nu med meget større sikkerhed fortælle, hvilke gener der øger risikoen for brystkræft, og hvilke der ikke gør. Vi kan også sige, hvad en mutation forskellige steder i risikogener har af betydning for den enkelte kvindes risiko for at udvikle kræft inden for de næste fem år afhængigt af hendes alder,« fortæller professor og overlæge Stig Egil Bojesen fra Herlev og Gentofte Hospital, der er en af de danske bidragydere til det nye studie.
Forskere fra blandt andet Danmark har været med til at lave det til dato største studie af risikogener for brystkræft. Mange fjernes fra liste over potentielle risikogener.
Et nyt stort studie slår fast, hvilke genetiske mutationer der er relevante at screene for, hvis man vil undersøge kvinders risiko for at udvikle brystkræft.
Hidtil har mange små studier peget på en palet af gener, men mange af de gener bliver nu fejet af bordet, og tilbage er ni, der er relevante at screene for, hvis man vil danne sig et overblik over den enkelte kvindes genetiske brystkræftrisiko.
I studiet har indgået mere end 100.000 kvinder, der har fået deres genomer sekventeret. Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital har bidraget til forskningen, som er publiceret i New England Journal of Medicine.
»Det er den foreløbige kulmination på et stort forskningssamarbejde, der er støttet af EU. Vi kan nu med meget større sikkerhed fortælle, hvilke gener der øger risikoen for brystkræft, og hvilke der ikke gør. Vi kan også sige, hvad en mutation forskellige steder i risikogener har af betydning for den enkelte kvindes risiko for at udvikle kræft inden for de næste fem år afhængigt af hendes alder. Det lægger op til, at vi skal til at ændre vores strategi i forhold til at tilbyde genetiske brystkræftscreeninger,« fortæller en af de danske bidragydere til det nye studie, professor og overlæge Stig Egil Bojesen fra Herlev og Gentofte Hospital.
Vi kan afvise, at en masse af de 34 gener er signifikant associeret med øget risiko for at udvikle brystkræft. De har ingen betydning, og vi har så at sige renset op i det brogede felt, så man nu kan koncentrere sig om de gener, der rent faktisk har en betydning
Stig Egil Bojesen, professor og overlæge, fra Herlev og Gentofte Hospital
Kun ni ud af 34 gener øger risiko
Baggrunden for forskningsarbejdet er det væld af gener, der i de seneste år er koblet sammen med øget risiko for at udvikle brystkræft.
Kommerciel interesse har gjort, at mange private aktører er trådt ind på markedet og tilbyder genetiske screeningsundersøgelser for en masse risikogener, der dog kun er identificeret i forskellige små studier. Resultatet af de private aktørers screeninger efterlader heller ikke kvinderne klogere end før undersøgelsen.
I det nye studie har forskerne undersøgt 34 potentielle risikogener hos 60.000 kvinder med brystkræft og 53.000 kvinder uden brystkræft. Forskerne sammenlignede forekomsten af generne mellem de to grupper og fandt, at langt størstedelen af generne alligevel ikke er forbundet med øget risiko for at udvikle brystkræft.
Tilbage er blot ni gener, der i større eller mindre grad øger risikoen for at udvikle brystkræft. Fem gener er stærk associeret med risikoen for at udvikle brystkræft. Det drejer sig om generne, ATM, BRCA1, BRCA2, CHEK2 og PALB2. Fire gener er mindre stærkt associeret med risikoen for at udvikle brystkræft. Det drejer sig om generne BARD1, RAD51G, RAD51D og TP53.
»For det første kan vi afvise, at en masse af de 34 gener er signifikant associeret med øget risiko for at udvikle brystkræft. De har ingen betydning, og vi har så at sige renset op i det brogede felt, så man nu kan koncentrere sig om de gener, der rent faktisk har en betydning,« siger Stig Egil Bojesen.
Kortlægger meget klart den enkeltes risiko
Forskningen viser blandt andet, at mutationer i en gammel kending, BRCA1, er forbundet med den højeste risiko for at udvikle brystkræft. Samlet set er mutationer i genet forbundet med 10,5 gange højere risiko for at udvikle brystkræft. Til sammenligning er mutationer i CHEK2 ”kun” forbundet med 2,5 gange forøget risiko.
Til gengæld er forekomsten af CHEK2 på befolkningsniveau meget mere almindelig end BRCA1, hvilket betyder, at det på individniveau måske er mest relevant at kigge efter mutationer i BRCA1, mens det på befolkningsniveau kan være mere relevant at identificere kvinder med mutationer i CHEK2.
Ydermere har forskerne også fastlagt, hvad individuelle mutationer i de enkelte gener har af betydning for risikoen for, at den enkelte kvinde i den givne alder udvikler brystkræft inden for de næste fem år.
Hvad betyder det som eksempel, at en kvinde på 20 år får identificeret en mutation i en specifik del af BRCA1 sammenlignet med samme mutation hos en kvinde på 50 år eller en mutation et andet sted i BRCA1?
»Det er data, som vi kan bruge i den virkelige verden, hvis vi ønsker at screene kvinder for deres risiko for brystkræft. Så kan vi med kendskab til givne mutationer fortælle præcist, hvad den enkelte kvindes risiko er,« siger Stig Egil Bojsen.
Danmark bør ændre screeningstrategi
Stig Egil Bojesen mener, at forskerne nu har så præcise risikoestimater, at det kan give mening at ændre på eksempelvis den screeningstaktik, som vi i Danmark og mange andre lande har valgt i forhold til at identificere kvinder med mulig genetisk disposition for brystkræft.
Vi har gjort det på én måde i over 20 år, så det er på tide, at vi skifter strategi. Indledningsvist bør vi lave nogle lodtrækningsstudier, hvor vi kigger på, hvad vi kan gøre med den viden, som kan komme ud af brede genetiske screeninger.
Stig Egil Bojesen, professor og overlæge, fra Herlev og Gentofte Hospital
I dag tilbydes genetisk screening til kvinder, der har familiemedlemmer med genetisk disposition for at udvikle brystkræft, men priserne på helgenomsekventeringer er ifølge forskeren efterhånden kommet så langt ned, at det nu giver mening at lave bredere screeninger.
Blandt andet fortæller han, at vi i dag kun fanger omkring 10 pct. af de kvinder, der er genetisk disponeret for at udvikle brystkræft, hvilket alt andet lige ikke er et højt tal. Det tal kan komme højere op, hvis vi på landsplan screener bredere.
»Vi har gjort det på én måde i over 20 år, så det er på tide, at vi skifter strategi. Indledningsvist bør vi lave nogle lodtrækningsstudier, hvor vi kigger på, hvad vi kan gøre med den viden, som kan komme ud af brede genetiske screeninger. Hvordan tackler eksempelvis en kvinde på 20 år, at hun er bærer af et risikogen. Jeg tror godt, at både hun og sundhedssystemet kan bruge den viden til noget konstruktivt,« siger Stig Egil Bojesen.
»Det gode er også, at vi i modsætning til mange andre genetiske sygdomme rent faktisk ved, hvad vi skal gøre, hvis en kvinde har forøget risiko for at udvikle brystkræft eller udvikler brystkræft. Derfor giver det også mening at screene bredere for det«.
Del artiklen: