Forskere vil guide lungekræftscreeninger på baggrund af epigenetik

3.700 danskere får hvert år en diagnose med lungekræft, og mange af dem får stillet diagnosen så sent, at der ikke er noget at gøre for dem i forhold til at redde deres liv.

Et hollandsk studie, der blev publiceret i New England Journal of Medicine i 2020, har dog vist, at man med CT-scanninger af risikopersoner for lungekræft kan opdage kræft tidligt i sygdomsforløbet og sætte ind med livreddende behandling. I det hollandske studie kunne lægerne endda sætte ind ind med behandling så tidligt, at halvdelen af de diagnosticerede personers liv kunne reddes.

Man kunne på den baggrund fristes til at tro, at CT-scanninger i dag er standard på for eksempel danske sygehuse, men det er ikke tilfældet. De hollandske kriterier for tilbud om CT-scanning efterlader simpelthen flere personer til undersøgelser, end danske radiologer kan kapere.

Hele ideen med at scanne for lungekræft i en risikopopulation er at identificere risikopersoner, så de kan komme tidligt i behandling. Men det skal samtidig ske på en måde, så sygehusvæsenet kan følge med undersøgelserne

Stig Egil Bojesen, professor og overlæge, Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

Der er dog en anden mulighed, og det er, at henvisning til CT-scanning vejledes af epigenetiske undersøgelser for at indsnævre risikogruppen til blot dem, som det giver mening at undersøge.

Den mulighed skal nu undersøges i et nyt dansk forskningsprojekt, der skal klarlægge, hvordan epigenetik kan understøtte udvælgelsen af de patienter, som skal CT-scannes for lungekræft, og om sundhedssystemet derved kan komme ned på et antal relevante patienter, som det kan håndtere at undersøge.

»Hele ideen med at scanne for lungekræft i en risikopopulation er at identificere risikopersoner, så de kan komme tidligt i behandling. Men det skal samtidig ske på en måde, så sygehusvæsenet kan følge med undersøgelserne. Vi ved fra tidligere undersøgelser, at epigenetik kan benyttes til at identificere risikopersoner, og håbet er, at epigenetiske undersøgelser kan snævre feltet af risikopersoner så langt ind, at det åbner op for mulige screeninger i Danmark,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, professor og overlæge Stig Egil Bojesen fra Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.

Dansk Lungecancergruppe er medansøgere på projektet, som har fået bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Methylering af gen associeret med rygning

Baggrunden for det nye studie er tidligere undersøgelser foretaget af blandt andet Stig Egil Bojesen og hans kollegaer.

Her har forskerne og lægerne undersøgt, hvordan rygning kan lede til epigenetiske forandringer. Disse undersøgelser har vist, at specielt epigenetiske forandringer i genet AHRR på kromosom fem i hvide blodceller er associeret med rygning. Helt specifikt er rygning associeret med reduceret methylering af AHRR.

»Vi kan i blodprøver fra rygere se, at AHRR er meget mindre methyleret, og at selv når folk holder op med at ryge, går methyleringen kun meget langsomt tilbage mod det normale. Derfor tror vi på, at målinger af methyleringsgraden af AHRR kan være en meget snedig måde til også at vurdere risiko for udvikling af lungekræft, og at denne type undersøgelser kan være med til at definere en strammere risikopopulation, som det kan være relevant at undersøge med CT-scanner,« forklarer Stig Egil Bojesen.

Data fra 13.500 personer med i studie

I det nye studie tager forskerne fat i data fra den såkaldte Herlev-Østerbroundersøgelse, hvor de både har blodprøver og spørgeskemasvar angående rygning fra omkring 13.500 personer.

Blodprøverne vil forskerne analysere for graden af methylering i genet AHRR i de hvide blodceller for på den måde at risikostratificere dem i forhold til deres risiko for at udvikle lungekræft.

Blodprøveanalyserne vil forskerne kombinere med patientjournaler og data fra andre danske registre for at kortlægge, hvem af forsøgspersonerne der udviklede lungekræft inden for fem år af blodprøvetagningen.

Det er fascinerende, at knoglemarven husker, om folk har røget for 20 år siden. Den evne skal vi udnytte til at kunne tilbyde en screening for lungekræft, som vi ikke har kapacitet til at udbyde under de nuværende kriterier for inklusion

Stig Egil Bojesen, professor og overlæge, Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

»Vi har i Herlev-Østerbroundersøgelsen allerede facitlisten, fordi vi ved, hvem der udvikler lungekræft. Spørgsmålet er så, om vi kan bruge den information i kombination med den epigenetiske undersøgelse til at lave en klinisk relevant sortering af folk, så vi både får reduceret den grupper af personer, som det er relevant at screene, samtidig med at vi ikke snævrer gruppen så meget ind, at vi misser en masse af dem, som senere hen udvikler lungekræft,« siger Stig Egil Bojesen.

Kan implementeres hurtigt og let

Stig Egil Bojesen fortæller, at analyser for methyleringer af AHRR er en relativ simpel procedure, som let kan implementeres på landets hospitaler, ligesom testresultater uden problemer kan sendes på tværs af landet.

Det store spørgsmål er, om målingerne af methyleringsgraden bidrager med tilstrækkeligt i forhold til de screeningskriterier, som blandt andet de hollandske forskere benyttede sig af i deres studie, hvor de viste, at screeninger kunne opdage luftkræfttilfælde meget tidligere.

»Vi kommer til at prøve mange ting i vores computermodeller for at se, hvad der kan være klinisk relevant og muligt. Vi skal finde flere, der udvikler lungekræft, og frasortere flere, som ikke gør det. Det er fascinerende, at knoglemarven husker, om folk har røget for 20 år siden. Den evne skal vi udnytte til at kunne tilbyde en screening for lungekræft, som vi ikke har kapacitet til at udbyde under de nuværende kriterier for inklusion,« siger Stig Egil Bojesen.