Forskere melder om forsigtig optimisme om bedre behandlingstilbud til patienter med bugspytkirtelkræft

Mens diagnostik og medicinsk og kirurgisk behandling af mange kræftformer har set store fremskridt de seneste årtier, er kræft i bugspytkirtlen én af de sygdomme, hvor større behandlingsgennembrud fortsat lader vente på sig.

Pancreascancer er stadig den stille dræber, hvor symptomerne er så diffuse, at diagnosen ofte først bliver stillet i et så fremskredent stadie af sygdommen, hvor relativt få patienter kan tilbydes operation. Men der kan være godt nyt på vej.

For et billigt og almindelig tilgængeligt blodtrykssænkende lægemiddel kan måske komme til at spille en vigtig rolle, fortæller læge, ph.d.-studerende Adile Orhan fra Center for Surgical Science (CSS), Kirurgisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Køge.

Betablokkere giver effekt

Sammen med forskere fra Rigshospitalet har hun netop inkluderet de første patienter i det såkaldte IMPULS-studie.

»Flere end 60 pct. af de opererede pancreascancerpatienter får tilbagefald inden for fem år, så det primære formål med studiet er at undersøge om og hvordan, vi kan optimere perioden op til kirurgien, og forhindre tilbagefald,« siger Adile Orhan.

Af de aktuelt ca. 1.300 danskere, der årligt får pancreascancer, er det kun ca. 20-25 pct., der kan tilbydes operation. Hovedparten får tilbagefald, og femårsoverlevelsen i hele gruppen af patienter med pancreascancer er derfor samlet set kun ca. ti pct.

Hvis overlevelsen skal løftes markant, er det derfor nødvendigt at kunne stille diagnosen på et tidligere tidspunkt, så flere patienter med pancreascancer kan tilbydes mulig helbredende behandling.

Men det er også afgørende at finde frem til metoder, som kan reducere risikoen for, at patienter, der tidligere er behandlet for pancreascancer, får tilbagefald.

Tidligere studier har påvist, at patienter med pancreascancer, der har været i behandling med betablokkere, har en bedre overlevelse.

Desuden har et australsk studie vist, at gener associeret med spredning af kræftceller var betydeligt mindre hos brystkræftpatienter, som fik betablokkeren propranolol inden deres operation, sammenlignet med patienter som fik placebo, forklarer Adile Orhan.

»Propranolol skabte så at sige et mere årvågent immunsystem, som kom til udtryk ved flere immunceller i og omkring kræftcellerne i kræftknuden. Derfor vil vi undersøge, om propranolol kan påvirke og øge immuncellernes respons på tumorceller hos patienter med pancreascancer, og dermed potentielt nedsætte den ellers høje risiko for tilbagefald,« siger hun.

Dobbelt effekt

I IMPULS-studiet skal 30 pancreascancerpatienter, der kan tilbydes operation, randomiseres til behandling med propranolol eller placebo ca. 7-10 dage før operationen.

Vi håber at udvikle metoder, så vi kan rykke diagnosetidspunktet så meget frem, at vi kan fange sygdommen inden patienten får symptomer, og dermed kunne tilbyde flere patienter operation

Sidsel Christy Lindgaard, læge, Herlev Hospital

Tidligere opgørelser på cancerspecifik dødelighed har vist, at patienter med pancreascancer medicineret med beta-blokkere havde ca. 20 pct. reduceret cancerspecifik dødelighed, sammenlignet med patienter som ikke fik betablokkere. Hos de patienter, der ikke havde spredning af sygdommen, og som derfor oftest tilbydes operation, var reduktionen i dødelighed op til 40 pct.

»Det er resultater, som vi håber at kunne genskabe i en større patientpopulation,« siger Adile Orhan, der fortæller, at forskerne bag studiet gerne ser, at det kan overgå til at omfatte patienter fra alle de fire centre i landet, som opererer patienter med pancreascancer.

»Resultaterne kan på længere sigt måske også få betydning for, om de opererede patienter efterfølgende vil kunne tilbydes adjuverende behandling med immunterapi,« siger Adile Orhan.

Hun påpeger, at behandling med betablokkere også kan have en anden effekt på de patienter, der kan tilbydes operation for deres pancreascancer.

»Ud over den blodtrykssænkende indikation, er betablokkere også medicin, som hyppigt anvendes kortvarigt til behandling af patienter med angstsymptomer. Bekymring og angst fylder forståeligt nok meget hos disse patienter. Derfor er det også vores håb, at behandling med propranolol vil give patienten mere ro inden den omfattende operation, som de står over for. Dermed kan studiet forhåbentlig også bidrage til at øge fokus på patienternes mentale sundhed både før, under og efter en stor og livsændrende operation,« siger Adile Orhan.

Optimistisk på fremtiden

Hvis overlevelsen blandt patienter med pancreascancer skal løftes, er det også nødvendigt at udvikle metoder, som kan bidrage til at stille diagnosen på et tidligere tidspunkt i sygdomsforløbet. Det kan f.eks. være ved at screene blodprøver hos risikopersoner for specifikke proteiner.

Med ca. 1.300 nye tilfælde af pancreascancer om året, vil det ikke give mening at gøre det til en standardtest for den brede befolkning, siger læge, ph.d. Sidsel Christy Lindgaard, afdeling for kræftbehandling på Herlev Hospital, der forsker i brug af biomarkører til diagnostik af pancreascancer.

»Vi håber at udvikle metoder, så vi kan rykke diagnosetidspunktet så meget frem, at vi kan fange sygdommen inden patienten får symptomer, og dermed kunne tilbyde flere patienter operation,« siger Sidsel Christy Lindgaard.

Sammen med professor Søren Brunak fra Center for Proteinforskning ved Københavns Universitet arbejder de på at finde frem til specifikke proteiner, som kan hjælpe ved tidlig diagnostik af pancreascancer. Hvis det lykkes, skal testen ikke bruges til generel screening af blodprøver.

»Det vil snarere være en test, som kan bruges til risikoindivider. F.eks. personer med kendte genetiske mutationer i BRCA-generne, personer over 50 år med nydiagnosticeret diabetes, eller førstegradsslægtninge til pancreascancerpatienter,« siger Sidsel Christy Lindgaard. Selv om nye redskaber til tidlig diagnostik ikke er klar endnu, ser hun optimistisk på fremtiden.

»Hvis vi kan kombinere en proteintest af risikopersoner med en test, som tidligt kan opfange tegn på tilbagefald af sygdommen blandt opererede patienter – f.eks. ved at måle cirkulerende tumor-DNA i blodet – vil det have potentiale til at løfte overlevelsen betragteligt på et område, hvor der i mange år kun har været små fremskridt,« siger Sidsel Christy Lindgaard.

Måling af cirkulerende tumor-DNA til at vurdere eventuelt tilbagefald efter operation for pancreascancer er aktuelt ved at blive undersøgt i det store nationale kliniske studie CIRCPAC.

For at sætte fokus på ny viden om årsagerne til sygdommen og fremskridt inden for diagnostik og behandling, afholder Dansk Selskab for Cyto- og Histokemi et symposium 30. september.