Forskellige opgørelsesmetoder mudrer billedet af blærekræftoverlevelse i Norden

Modsat, hvad Sundhedsministeriets og Sundhedsstyrelsens tilgængelige data viser, er Danmark på niveau med vores nordiske nabolande, når det kommer til overlevelse efter blærekræft.

De andre lande tager de godartede polypper med i opgørelsen, men det dør man ikke af

Peter Thind, overlæge, Urologisk afdeling, Rigshospitalet

Faktisk er vi, både når det gælder 1-års- og 5-års-overlevelsen inden for blærekræft, efter alt at dømme bedre end de andre lande, forklarer flere forskere.

I et svar i Folketinget fra begyndelsen af marts i år oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ellers, at blærekræft er et af de kræftområder, hvor Danmark halter efter vores nordiske nabolande.

Men ministerens svar, der er baseret på en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen, tegner det forkert billede af overlevelsen ved blærekræft i Danmark, fortæller flere eksperter, som Dagens Medicin har talt med.

»Det halter bestemt ikke i Danmark,« fastslår professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Jørgen Bjerggaard Jensen.

Han er en af landets førende forskere på området og formand for Blærecancergruppen i Dansk Urologisk Selskab.

»Det er et spørgsmål om, at man opgør data forskelligt. I virkeligheden går det bedre i Danmark end i resten af Norden for patienterne. Incidensen er dog højere i Danmark,« forklarer Jørgen Bjerggaard Jensen.

Nævnt som en warning

Han bliver suppleret af Peter Thind, der er overlæge på urologisk afdeling på Rigshospitalet og leder af hospitalets blærecancerteam.

»De andre lande tager de godartede polypper med i opgørelsen, men det dør man ikke af. Alligevel kalder de det hele for cancer,« siger Peter Thind.

Af Sundhedsstyrelsens bilag fremgår det, at data om overlevelsen ved blærekræft kommer fra Nordcan, der er en database med kræftstatistik for de nordiske lande.

Netop data inden for blærekræft er dog ikke ‘direkte’ sammenlignelige, forklarer Siri Larønningen, der er leder af Nordcans sekretariat og tilknyttet Kreftregisteret, den norske pendant til Cancerregisteret.

Hun henviser til et studie fra 2017, der netop konkluderer, at der er ‘talrige forskelle i registreringerne, klassificeringssystemer og inklusion af tumorer’.

»Forekomsten af blære- og urinvejscancer er ikke direkte sammenlignelig mellem de nordiske lande. Dette har vi også nævnt som en warning,« skriver hun i en mail til Dagens Medicin.

De andre lande inkluderer ufarlige tumorer

Jørgen Bjerggaard Jensen fortæller, at det i faglige kredse inden for blærekræft længe har været en kendsgerning, at Nordcans tal for overlevelse på blærekræftområdet ikke kan sammenlignes på tværs af landegrænser i Skandinavien.

Årsagen er til dels, at vi herhjemme helt generelt er bedre til at registrere kræfttilfælde. Den mest væsentlige årsag er dog, at vores nabolande også tæller de godartede såkaldte Ta-tumorer med i deres registre over blærekræftpatienter.

Ifølge Lægehåndbogen udgør tilfælde med Ta-tumorer omkring 50 procent af alle nyregistrerede tilfælde med blærekræft i de udenlandske datasæt, og Ta-tumorer har et såkaldt progressionspotentiale på ti procent på fem år. Det vil sige, at inden for fem år vil 10 procent af patienterne opleve, at tumoren udvikler sig og bliver invasiv.

Dermed bliver populationen i de norske, finlandske og svenske datasæt udvandet. Konsekvensen er, at den procentuelle overlevelse stiger, da datasættene inkluderer personer med ufarlige blæretumorer, som i de fleste tilfælde ikke spreder sig.

Nabolandene skeler til os

For netop at kunne sammenligne overlevelsen for blærekræft på tværs af landegrænser har Danmark forsøgt at rette i data, inden de lander i Nordcans database, så det også inkluderer personer med Ta-tumorer, fortæller Jørgen Bjerggaard Jensen. Men forsøget har ikke båret frugt, og dertil har inklusionen af Ta-tumorer skabt endnu et statistisk problem.

Politikerne har jo fået de data, der findes, men det er ikke sammenlignelige data, og derfor kan man reelt ikke konkludere ret meget på dem

Jørgen Bjerggaard Jensen, professor, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet

»Dermed er sammenligningen i Norden ikke kun på blærekræft, men også på ikke-kræft-patienter. Og det er problematisk, fordi vi ser en generel dårligere overlevelse for en gennemsnitsdansker sammenlignet med en nordmand, uden det på nogen måde har med kræft at gøre,« siger han.

Tallene, som Sundhedsministeriet bruger i deres opgørelse, er altså ikke sammenlignelige og dermed misvisende, og de kan nemt give et indtryk af, at udredning og behandlingen af blærekræft er dårligere i Danmark end i vores nabolande. Selvom det sandsynligvis forholder sig helt modsat.

»Faktisk har vi i Danmark været model for de andre nordiske lande i forhold til at samle blærecancerbehandlingen på få centre. Vi har fem centre i Danmark, som behandler blærecancer kirurgisk set, og det har man brugt som inspiration blandt andet i Norge og Finland for at højne kirurgien,« siger Gitte Lam, som har været overlæge med speciale i blærekræft i mere end 12 år.

Ifølge Gitte Lam, som sammen med Jørgen Bjerggaard Jensen en del af den nordiske arbejdsgruppe inden for blærecancer, foretog Sverige cystektomier, der er et kompliceret kirurgisk indgreb, hvor man helt fjerner urinblæren, på 30 forskellige lokaliteter indtil for fem år siden, hvor man har nedbragt antallet af operationssteder med henblik på specialisering.

Stort set samme behandling

Peter Thind forklarer, at den medicinske behandling, som består af kemo- og immunterapi, er mere eller mindre ensartet i hele Norden, dog med den forskel, at man i Danmark behandler lidt mere ‘aggressivt’.

»Behandlingen er den samme. Faktisk behandler vi mere aggressivt, altså endnu tidligere, og det vil give bedre overlevelse,« siger han.

Han nævner, at der tidligere har været problemer med udredningen, som er gået for langsom, men det blev der rettet op på for 15 år siden.

»Vi har tidligere lavet en opgørelse, hvor vi kunne se, at patienter gik mellem 6-8 måneder, før vi så dem, og så skal du behandle inden for 14 dage, og der er det allerede for sent.«

»Men de praktiserende læger blev dengang kritiseret, og nu ved de fleste praktiserende læger, at når en patient meddeler, at man har tisset blod, så bliver de henvist, med mindre der er en anden klar årsag. Sådan har det ikke været tidligere,« siger han

Pas på med at bruge tal

Samlet set risikerer Folketinget altså ifølge Jørgen Bjerggaard Jensen at komme på afveje, hvis danske lovgivere ikke tager højde for blandt andet de forskellige opgørelsesmetoder i data for blærekræft i Nordcans database. Han kan godt frygte, at det ikke er tilfældet.

»Politikerne har jo fået de data, der findes, men det er ikke sammenlignelige data, og derfor kan man reelt ikke konkludere ret meget på dem.«

»Og man skal slet ikke bruge dem som baggrund for politiske beslutninger, medmindre man er 100 procent bevidst om, hvordan data er opnået, og hvad der er af fejlkilder heri. Og det budskab er jeg ikke sikker på, er gået videre til politikerne,« siger han.

I et skriftligt svar oplyser Sundhedsstyrelsen, at der ikke er tale om en faglig analyse eller afdækning af området for blærekræft, og at der ikke var tid til at kvalificere Nordcans data, hvis tidsfristen skulle overholdes.

»Vi har i forbindelse med udarbejdelsen af svaret til Sundhedsudvalget taget udgangspunkt i rapporten ‘Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på kræftområdet til brug ved udarbejdelsen af Kræftplan IV’, som Statens Institut for Folkesundhed udarbejdede for Sundhedsstyrelsen i 2016,« skriver kommunikationsafdelingen i Sundhedsstyrelsen til Dagens Medicin og fortsætter:

»I rapporten anvendes data fra den nordiske cancerdatabase Nordcan, og vi har trukket opdaterede data for de enkelte sygdomsområder fra Nordcan til besvarelsen. Inden for tidsfristen for besvarelsen var det ikke muligt at kvalificere data fra Nordcan yderligere i de faglige miljøer.«