Formand for screeningsgruppe: Screening for lungecancer vil være en vigtig investering i tidlig diagnostik

Efter et årelangt tilløb kunne indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), i forbindelse med lanceringen af en ny sundhedspakke 23. maj, meddele, at regeringen snarest vil igangsætte et treårigt pilotstudie, som skal afdække muligheden for et nationalt screeningsprogram for lungekræft blandt midaldrende storrygere.

Udmeldingen kommer godt to år efter, at Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) sendte et forslag til et nationalt screeningsprogram til Sundhedsstyrelsen og et år efter, at DLCG i samarbejde med Sundhedsstyrelsen sendte et forslag til et pilotprojekt til Sundhedsministeriet.

Derfor glæder det formanden for DLCGs screeningsgruppe Zaigham Saghir, at regeringen nu officielt støtter iværksættelsen af et pilotprojekt.

Vi ved, at effekten af screeningen er der, men hvordan får vi identificeret de borgere, der har gavn af at deltage i screeningen, og får dem til at møde op til en scanning?

Zaigham Saghir, lektor, Herlev-Gentofte Hospital

»En investering i tidlig diagnostik er helt afgørende for at kunne forbedre overlevelsen ved lungekræft. Den videnskabelige evidens for effekten af at screene udvalgte risikogrupper for lungekræft er vist i store randomiserede studier i USA, Holland og Belgien, så derfor er det glædeligt, at vi nu kan komme videre med den proces, vi har ventet på og sukket efter,« siger Zaigham Saghir, der er afdelingslæge og klinisk lektor på lungemedicinsk afdeling på Herlev-Gentofte Hospital.

En netop offentliggjort undersøgelse fra DLCG, som er baseret på journalaudits fra fire af fem regioner, viser, at flere end 85 pct. af alle patienter, der får diagnosticeret lungekræft i det allertidligste kliniske stadie – hvor chancen for at blive helbredt er størst – påvises ved tilfældige bifund i forbindelse med CT-scanninger.

Scanninger, som gennemføres på andre indikationer end mistanke om lungekræft, og på tidspunkter, hvor patienterne ikke har nogen symptomer på lungekræft.

»Resultaterne understreger, at vi står med et alvorligt dilemma, som et nationalt screeningsprogram på sigt forhåbentlig vil kunne bidrage til at afhjælpe,« siger Zaigham Saghir.

Lokalt forankret opgave

I og med at DLCG’s screeningsgruppe repræsenterer de faggrupper, som skal udføre screeningen, er det også Zaigham Saghirs forventning, at screeningsgruppen inden for kort tid vil blive inddraget i planlægningen af det kommende pilotprojekt.

Den store opgave i de kommende måneder bliver at designe udformningen af projektet.

»Vi ved, at effekten af screeningen er der, men hvordan får vi identificeret de borgere, der har gavn af at deltage i screeningen, og får dem til at møde op til en scanning? Skal vi invitere alle i en bestemt aldersgruppe, eller skal vi lave en form for præ-screening, så vi kun inviterer de relevante personer, der er rygere eller tidligere rygere? Jeg tror, at vi kan lade os inspirere af erfaringer fra Storbritannien, hvor et tilsvarende pilotprojekt har været lokalt forankret, og bygget op om områdets praktiserende læger, kombineret med en personlig invitation og muligheden for at blive undersøgt lokalt i en mobil enhed,« siger Zaigham Saghir, der erkender, at ikke alle potentielle screeningsdeltagere kan findes via egen læge.

»Den største gruppe af personer, vi gerne vil nå, er formodentlig blandt dem, der ikke har den store kontakt med sundhedsvæsenet. Derfor bør der være en multi-adgang til et screeningsprogram, som inddrager almen praksis, kommuner, sociale medier og oplysningskampagner, og hvor vi samtidig er meget bevidste om socio-økonomiske barrierer, som kan hindre folk i at deltage. Afstand til det sted, hvor du kan blive screenet, kan også afholde nogle fra at deltage. Derfor tror jeg, at vi – inspireret af de britiske erfaringer – skal gøre deltagelse så nemt som muligt for borgerne, og overveje at bruge mobile løsninger. Det vil samtidig have den fordel, at det giver mindst mulige påvirkning af det eksisterende sundhedssystem,« siger Zaigham Saghir.

Hvor er gevinsten størst?

En del af den kommende planlægning af pilotprojektet bliver udpegningen af et konkret område af landet.

DLCG’s førnævnte journalaudit viser, at Region Sjælland de senere år ikke i samme grad som de øvrige regioner har været i stand til at diagnosticere et stigende antal lungekræftpatienter i et tidligt stadie af sygdommen, hvilket slår igennem i form af den laveste overlevelse og den højeste dødelighedsrate blandt de fem regioner.

»Region Sjælland har nogle udfordringer i forhold til de øvrige regioner. Hvis jeg skulle pege på et område af landet, hvor pilotprojektet bør gennemføres, ville jeg fokusere på dér, hvor det er sværest at løfte opgaven, og hvor gevinsten vil være størst,« siger Zaigham Saghir, der netop er kommet hjem fra en fællesnordisk konference om lungekræftscreening.

»Erfaringerne fra Norge og Sverige er positive. Interessen for at deltage i de nationale pilotprojekter har været over det forventede,« siger Zaigham Saghir.

Han håber, at planlægningen af det kommende pilotstudie i Danmark hurtigt kommer i gang, så det kan indledes inden for maksimalt et år.

»Det vil være en stor ‘game-changer’ for de danske lungekræftpatienter, hvis vi kan påvise en gunstig effekt ved at investere mere i potentielt helbredende undersøgelser og behandlinger, frem for senere at skulle tilbyde patienterne dyre, livsforlængende behandlinger,« siger Zaigham Saghir.