Formand for kræftlæger efter overskridelser: Vi er nødt til at differentiere ventetiderne

Mandag var der skarp kritik fra Statsrevisorerne af regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, fordi en undersøgelse viser, at danske kræftpatienters rettigheder i forhold til reglerne om maksimale ventetider ikke er blevet overholdt.

En stikprøvekontrol viser, at kræftpatienter i perioden juli 2019 til juli 2023 i seks procent af forløbene uden gyldig grund ikke er startet i behandling inden for tidsfristen af de maksimale ventetider. Det svarer til 6.400 kræftforløb. Ud af dem er 98 procent ikke blevet henvist til et andet behandlingstilbud, som reglerne ellers foreskriver.

Det får regionerne til på deres side at kritisere metoden med en stikprøvekontrol, fordi det ikke giver et retvisende billede af virkeligheden.

Man sigter efter en monitorering fremfor, hvad der er fagligt belæg for

Michael Borre, formand, DMCG

Som den tredje part sidder kræftlægerne, der som sådan ikke er overrasket over, at seks procent af kræftforløbene ikke overholder de maksimale ventetider.

Det siger Michael Borre, overlæge ved Urinvejskirurgisk afdeling K på Aarhus Universitetshospital og formand for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG), der samler de 24 kræftgrupper, der arbejder med at forbedre behandlingen inden for deres sygdomsområder.

Han mener, at den aktuelle diskussion om overholdelse af ventetidsgarantier eller ej er helt forfejlet.

»Som udgangspunkt vil vi selvfølgelig allerhelst bare kunne opfylde de krav, og ikke mindst lovkrav, der er til os. Når det så er sagt, er der jo tale om politisk bestemte garantier, der er sat i den bedste mening, fordi man gerne vil have, at det skal gå stærkt. Derfor er der trukket streger i sandet, men stregerne er lavet ved et skrivebord og er ikke fagligt begrundet. Og i et sundhedsvæsen, hvor der – for at sige det mildt – er kapacitetsudfordringer, og vi ikke har den bufferkapacitet til at tage de udsving, der kommer, så vil der være perioder, hvor man er nødt til at sikre, at patienterne kommer til i den rigtige rækkefølge,« siger Michael Borre.

Urealistisk bufferkapacitet

Derfor skal man ifølge DMCG-formanden starte diskussionen et helt andet sted end ved en garanti på 14 dage for alle kræftpatienter.

Ventetidsgaranti for kræftpatienter

En kræftpatient har ret til at starte i behandling inden for 28 dage, efter at patienten er henvist til behandling, og maksimalt 14 dage, fra patienten samtykker til behandlingen.

Hvis en region ikke kan starte en patients behandling inden for tidsfristen, skal regionen tilbyde patienten at blive behandlet i en anden region, på et privathospital eller i udlandet.

Hvis regionen ikke kan finde et andet behandlingstilbud inden for den maksimale ventetid, vil ansvaret for at henvise patienten til et behandlingstilbud overgå til Sundhedsstyrelsen.

»Vi har sagt det længe: Der bør differentieres. Kræft er ikke én sygdom, det er mange forskellige sygdomme. Inden for mit eget område, prostatacancer, viser studier, at det er fløjtende ligegyldigt, om det tager tre eller seks måneder, inden vi behandler,« siger Michael Borre.

Derfor mener han, at det handler om hurtigt at give patienterne en diagnose og en risikovurdering.

»Når det er kortlagt, så kan man tage stilling til, hvor hurtigt patienten skal ind i behandlingssystemet, og der kan man differentiere meget mere, end man gør i dag.«

Gør man det, kan operationssygeplejersker og opvågningspersonale og alle omkring operationerne kanaliseres derhen, hvor behovet er størst, hvilket altid vil være til en patient med kræft i bugspytkirtlen frem for en med prostatacancer, påpeger Michael Borre.

For skal alle kunne behandles inden for den nuværende behandlingsgaranti, vil det kræve en enorm bufferkapacitet.

»Patienterne kommer jo i klynger. Lige pludselig er der 10, så er der 4 og så 15. Hvis man skal kunne honorere der, hvor der er flest, så skal man have en bufferkapacitet, som ingen har i dag. Alle ved jo, at vi mangler hænder, operationslejer, anæstesipersonale og så videre. Og det sker der sådan set heller ikke noget ved, så længe fagligheden får lov til at differentiere patienterne,« siger Michael Borre.

Kontrol frem for patienter

Han mener, at systemet i dag ser ud, som det gør, af kontrolhensyn og ikke af hensyn til patienterne.

»Når man har et system med one size fits all, hvor der er nogle tider, der gælder, uanset hvad man fejler, så skyldes det jo, at det er meget lettere at monitorere tingene på den måde. Så man sigter efter en monitorering fremfor, hvad der er fagligt belæg for. Går man én dag ud over det måleapparat, så dumper man. Men når man ikke kan få det til at gå så stærkt i det sundhedsvæsen, vi har, så er man nødt til at se på, hvad der er fagligt belæg for,« siger Michael Borre.

Den genopretningsplan, der kom efter AUH-skandalen, var jo i virkeligheden, at vi skal bruge endnu flere kræfter på at kontrollere os selv

Michael Borre, formand, DMCG

Også fordi, at der faktisk er patienter, der ikke er i stand til at modtage en behandling efter 14 dage.

»Der er nogle patienter, der har behov for at blive optimeret for at kunne tage imod behandling. Vores beviser for, at behandlinger virker, er jo lavet gennem lodtrækningsforsøg på mennesker, der har en kræftsygdom, men som ikke fejler andet. Vores reelle patienter bliver ældre og ældre. Nogle er rigtigt slidte. De har andre sygdomme og spiser en masse medicin. Derfor passer den evidens, vi har, måske ikke rigtigt på vores patienter i dag, og ikke mindst derfor er der behov for at differentiere,« påpeger Michael Borre.

Og mange af de patienter kan heller ikke bare sendes ud af landet eller andre steder hen.

»Det er de slet ikke interesserede i. Og kapaciteten er der heller ikke. I dag mødes man på cheflægeniveau online på ugentlig basis, men realiteten er, at der er fuldt booket alle steder. Og det samme gør sig gældende i udlandet. De kan ikke tage vores patienter, eller også har de længere ventetid, end vi selv har, så det er sjældent praktisk muligt,« siger Michael Borre.

Det går faktisk godt

I stedet ønsker han sig en diskussion blandt de relevante parter, som ikke foregår i medierne.

»Vi er jo i kontakt med både styrelser og Kræftens Bekæmpelse, som også er lydhøre over for differentiering. Vi skal have noget evidens for, hvor det skal gå stærkt, og hvor det kan gå knapt så stærkt, og så må vi blive enige om, hvad der skal til. Den genopretningsplan, der kom efter AUH-skandalen, var jo i virkeligheden, at vi skal bruge endnu flere kræfter på at kontrollere os selv. Det går der rigtigt mange hænder til, som i stedet kunne være brugt på at behandle patienter. Det er i hvert fald den forkerte retning at gå,« siger Michael Borre.

I kølvandet på Statsrevisorernes skarpe kritik mandag sagde sundhedsminister Sophie Løhde (V), at tilliden til kræftområdet nu skal genoprettes.

Men ifølge Michael Borre er der ingen grund til ikke at have tillid til den danske kræftbehandling.

»Det har aldrig gået bedre,« siger han, med betoning af hvert eneste ord, og henviser til en analyse fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), der blev offentliggjort i maj 2023.

Den viser, at der fra 2010 til 2021 var et gennemsnitligt fald på to procent i dødelighed på tværs af alle kræftdiagnoser om året.

»Og det fortsætter. Og det er der ingen andre, der kan vise. Men det, der er virkeligt slemt ved at sidde og se sådan en TV Avis (DR’s nyhedsudsendelse mandag aften, red.), som vi så i går aftes, er, at der nu sidder patienter og en hel befolkning, som bliver utrygge og tror, at vi har et dårligt system og en dårlig kræftbehandling. Det er rigtigt ærgerligt, for det er der absolut ingen grund til,« mener Michael Borre.