Første nationale guidelines for håndtering af senfølger efter tarmkræftsygdom

For første gang forholder nationale kliniske retningslinjer sig konkret til, hvordan læger, sygeplejersker, terapeuter, diætister og andre sundhedsprofessionelle bedst kan hjælpe tarmkræftpatienter, der døjer med senfølger efter deres sygdomsforløb.

De nationale kliniske retningslinjer for håndtering af senfølger efter tarmkræftsygdom er en milepæl inden for kræftbehandling.

Peter Christensen, professor og leder af det nationale forskningscenter for senfølger til kræft i bækkenorganerne

De nye retningslinjer er netop blevet formelt godkendt af DCCG, Danish Colorectal Cancer Group, og ventes at blive offentligt tilgængelige inden for få dage.

Ud over DCCG har DMCG, Danish Multidisciplinary Cancer Groups, og RKKP, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, bidraget til udarbejdelsen af de nye guidelines.

Professor Peter Christensen, der leder det nationale forskningscenter for senfølger til kræft i bækkenorganerne, mener, at de nye kliniske retningslinjer nu for første gang sætter en streg under, at sygehusafdelingerne har en pligt til at handle og hjælpe tarmkræftpatienter med deres senfølger.

»De nationale kliniske retningslinjer for håndtering af senfølger efter tarmkræftsygdom er en milepæl inden for kræftbehandling. De præciserer, at det er afdelingernes ansvar at sikre, at der bliver handlet, når en tarmkræftpatient har senfølger efter sit behandlingsforløb,« siger Peter Christensen.

Systematisk monitorering

Retningslinjerne understreger, at der er brug for blivende tilbud for at kunne håndtere et stort og stigende antal personer, der lever med en kræftdiagnose

Peter Christensen, professor og leder af det nationale forskningscenter for senfølger til kræft i bækkenorganerne

Der er en væsentlig risiko for, at sygehusene prioriterer opfølgende kontroller for tilbagefald af tarmkræftsygdom højere end at sikre korrekt håndtering af behandlingsrelaterede senfølger, fremgår det af de nye guidelines.

Heri anbefales systematisk monitorering af livskvalitet og senfølger efter behandlingen for at identificere de patienter, der har behov for yderligere vurdering, støtte og et individualiseret behandlingstilbud.

Tidligt i opfølgningsforløbet efter behandlingen skal patienten vurderes for senfølger, f.eks. psykosociale senfølger, tarmdysfunktion, behov for kostændringer eller træning af bækkenbundsmuskulatur, seksuel dysfunktion eller én af de mange øvrige former for senfølger, som hyppigt rammer tarmkræftpatienter.

Peter Christensen mener, at de nationale kliniske retningslinjer understreger behovet for specialiserede og tværfaglige tilbud til de mange danske kræftpatienter med senfølger.

»De tre nationale forskningscentre for senfølger blev til efter en tidsbegrænset bevilling. Retningslinjerne understreger, at der er brug for blivende tilbud for at kunne håndtere et stort og stigende antal personer, der lever med en kræftdiagnose,« siger Peter Christensen.