Flere får tilbudt anbefalet MR-diagnostik af prostatacancer

52 pct. af de patienter, der sidste år skulle udredes for mulig prostatacancer, fik en MR-skanning i forbindelse med fastsættelsen af deres diagnose. Det er næsten en fordobling af andelen af MR-scannede patienter, fremgår det af årsrapporten for 2022 fra Dansk Prostata Cancer Database.

Databasens årsrapport har tidligere peget på store regionale forskelle i brugen af MR-diagnostik.

Med den stigende mulighed for at anvende MR som en del af diagnostikken, får lægerne et meget bedre grundlag for at stille en præcis diagnose og tilbyde den rette behandling, og mange mænd slipper for de ubehagelige nålebiopsier, som patienterne tidligere blev tilbudt, hvis de havde en forhøjet værdi af PSA (Prostata Specifikt Antigen) i blodet.

Derfor tøver professor Michael Borre, formand for Dansk Prostata Cancer Database i Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), heller ikke med at kalde indførelsen af MR i forbindelse med diagnostik af prostatacancer en mindre revolution, som kan have banebrydende betydning for behandling og i sidste ende dødeligheden blandt patienter med prostatakræft.

Når vi tidligere havde mistanke om prostatakræft, stak vi mere eller mindre i blinde 10-12 gange med nål ind i prostata, ofte gennem endetarmen med stor risiko for infektion

Michael Borre, formand, Dansk Prostata Cancer Database

»Det er den største gevinst for diagnosticering og udredning af prostatakræft i tyve år,« siger Michael Borre i en pressemeddelelse fra RKKP.

»Når vi tidligere havde mistanke om prostatakræft, stak vi mere eller mindre i blinde 10-12 gange med nål ind i prostata, ofte gennem endetarmen med stor risiko for infektion. Det svarer lidt til, at man i stedet for billeddiagnosticering af brystkræft stikker 10-12 gange med en biopsinål ind i brystet for at konstatere, om der er en knude,« siger Michael Borre.

Database vigtigt redskab

For de patienter, der nu kan tilbydes MR-diagnostik, betyder det, at urologer og radiologer nu ud fra MR-scanningens billeder kan målrette både et færre antal biopsier og også selve behandlingen.

»Den anden store gevinst er, at MR-scanneren stort set er blind for de små og ligegyldige tumorer, som vi tidligere har diagnosticeret så mange af og overbehandlet patienter,« siger Michael Borre i pressemeddelelsen, og peger på Dansk Prostata Cancer Database som en afgørende medspiller for implementeringen af MR i diagnostikken af prostatacancer.

»Databasen har været helt afgørende for dokumentation af scanningsaktiviteten. Databasens årsrapport har tydeligt peget på de afdelinger, som til trods for national enighed, ikke fik den nødvendige støtte og opbakning til at indføre den mere ressourcekrævende MR-skanning. Der skulle både investeres i skannere og efteruddannelse. Databasen har været et meget, meget vigtigt redskab,« siger Michael Borre.

Jeg har en forhåbning om, at dødeligheden fortsat vil falde, fordi udrulningen af MR-skanning betyder, at vi gennem en forbedret og mere præcis diagnostik fra starten får tegnet et mere korrekt billede af den enkelte patients sygdom

Michael Borre, formand, Dansk Prostata Cancer Database

For at understøtte implementeringen af den kliniske retningslinje udarbejdede databasens styregruppe en indikator, som måler andelen af prostatacancerpatienter med MR-aktivitet ved diagnose. Det er målopfyldelsen af den indikator, som på ét år er rykket fra 29 pct. til 52 pct., og som i fremtiden forventes at ligge på omkring 60 pct. Styregruppen for databasen forventede i årsrapporten for 2021, at en fremtidig standard ville lande mellem 60 og 75 pct., da det udelukkende er potentielt helbredelige patienter, der anbefales udredt med MR-scanning.

Langvarig proces

Brug af MR-skanninger som en integreret del af det diagnostiske forløb for prostatacancer har været anbefalet i europæiske og danske guidelines siden 2019, men i praksis havde de fleste regioner store problemer med at finde den nødvendige kapacitet til indføre MR som en del af den diagnostiske pakke.

For få radiologer med de nødvendige kompetencer til at vurdere skanningsbillederne betød bl.a., at Region Midtjylland i en periode indførte en aldersgrænse, som betød, at mænd over 65 år med mistænkt prostatacancer ikke blev tilbudt en MR-skanning forud for biopsi af prostata.

Bedre overlevelse?

Hvert år får ca. 4.500 mænd konstateret prostatakræft, og en analyse fra RKKP viste for nyligt, at dødeligheden for patienter med prostatakræft på ti år er faldet med 13 pct. Det er noget mindre end for brystkræftpatienter, hvor faldet er på det dobbelte, 26 pct.

Michael Borre håber, at udrulningen af MR-scanning kan rykke dødeligheden i en yderligere positiv retning.

»Grunden til, at overlevelsen ved prostatakræft generelt er så god, er, at vi tidligere fandt rigtig mange patienter med ufarlige kræftforandringer, som aldrig burde være fundet. De har trukket dødeligheden i en positiv retning. Dem fjerner vi nu fra ligningen. Derfor kan det være svært at sige, hvordan statistikken fremadrettet kommer til at se ud. Jeg har en forhåbning om, at dødeligheden fortsat vil falde, fordi udrulningen af MR-skanning betyder, at vi gennem en forbedret og mere præcis diagnostik fra starten får tegnet et mere korrekt billede af den enkelte patients sygdom og derved vil kunne tilbyde den optimale behandling,« siger Michael Borre i pressemeddelelsen fra RKKP.