Dette kendetegner danskere med avanceret ikke-småcellet lungekræft med KRAS G12C-mutation

Med mulig tilkomst af spritnye behandlinger til patienter med KRAS-muteret avanceret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC) er det blevet relevant at få lavet en karakteristik af, hvordan denne del af patienter med lungekræft klarer sig på de nuværende behandlinger.

Den karakteristik har danske forskere netop lavet for danske patienter, og analysen viser blandt andet, at rigtig mange NSCLC-patienter med KRAS G12C-mutation har højt udtryk af PD-L1, hvorfor de også ofte behandles med immunterapi.

Immunterapier har på den måde betydet rigtig meget for, hvordan patienter med KRAS G12C-muteret NSCLC klarer sig i dag, hvilket også belyser, at de nye behandlinger til KRAS-muteret NSCLC ikke længere adresserer et fuldstændigt unmet need, men at de skal måles op imod noget, der allerede har haft stor betydning for overlevelsen

Ifølge en af forskerne bag studiet kan resultaterne bruges til at sammenligne resultaterne af kliniske studier af nye behandlinger til patientgruppen med data fra den virkelige verden.

»Vores data vil give et bedre grundlag for at vurdere de nye behandlinger, fordi vi kan sammenligne de overlevelsesgrader, som man finder i kliniske studier af de nye behandlinger, med, hvordan tingene ser ud i den virkelige verden i en dansk kontekst,« fortæller læge Matilde Grupe Frost fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Forskningen er offentliggjort i Lung Cancer.

Gennemgået danske tal for patienter

I studiet har forskerne via de danske registre identificeret alle danskere, som i perioden fra første januar 2018 til 30. juni 2021 havde fået stillet en diagnose med fremskreden NSCLC.

Forskerne opdelte de 7.440 patienter alt efter deres KRAS-mutationsstatus i grupperne KRAS G12C, en hvilken som helst KRAS-mutation (inklusiv KRAS G12C) og KRAS/EGFR/ALK-vildtype.

Det var forventeligt, at de klarer sig på niveau med andre patienter med NSCLC, men det var alligevel overraskende, at så mange præsenterede med høje niveauer af PD-L1

Matilde Grupe, læge, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

De nye behandlinger, som for nogles vedkommende allerede er godkendt af FDA og EMA, er indtil videre tiltænkt patienter med KRAS G12C. Det europæiske lægemiddelagentur EMA har allerede godkendt behandlingerne, men Medicinrådet har indtil videre takket nej på danskernes vegne, blandt andet fordi der på tidspunktet for beslutningen ikke forelå data fra fase 3-studier.

I det danske studie har forskerne karakteriseret de forskellige grupper af patienter med KRAS-muteret NSCLC i forhold til blandt andet behandling, varighed af behandling, overlevelse, PD-L1-status mm.

»Blot fordi man har KRAS-muteret NSCLC, betyder det ikke, at man er kandidat til de nye behandlinger. Det kræver, at man har KRAS G12C, og derfor har vi i dette studie valgt at fokusere på at lave en karakteristik af denne del af patienterne og sammenlignet dem med de andre patienter, hvor målrettet behandling ikke er tilgængelig,« forklarer Matilde Grupe Frost.

Stor andel er kvinder, og mange har højt PD-L1-udtryk

Resultatet af undersøgelsen viser blandt andet, at ud af de 7.440 patienter med NSCLC, var 40 pct. undersøgt for KRAS-mutation. Heraf testede 11 pct., hvilket svarer til 328 patienter, positive for KRAS G12C.

Størstedelen af patienter med KRAS G12C var kvinder. Det drejede sig om hele 67 pct. Kigger man bredt i gruppen af patienter NSCLC, er fordelingen mellem kønnene tættere på 50/50.

86 pct. var rygere (rygestatus var ukendt for 12 pct.), og 54 pct. præsenterede med høje niveauer af PD-L1-ekspression på over 50 pct. Gruppen af patienter med KRAS G12C-muteret NSCLC havde derfor også oftere end de andre grupper modtaget anti-PD-L1-immunterapi som behandling i første linje.

I dag er det blot nødvendigt med PD-L1-udtryk over én pct. for at være kandidat til behandling med immunterapi i første linje, men i løbet af undersøgelsen gik indikationen fra kun at gælde patienter med PD-L1-udtryk over 50 pct. til også at gælde patienter med meget lavere niveauer af PD-L1-udtryk.

På tværs af alle grupper var overlevelsen bedre for patienter med høje niveauer af PD-L1 efter behandling med immunterapi. Da flere patienter med KRAS G12C havde højt udtryk af PD-L1, var overlevelsen således også bedre samlet set hos denne del af patienterne sammenlignet med de andre, men ikke efter forskerne stratificerede efter PD-L1-niveau.

Komorbiditeter, performancestatus og overlevelse var sammenlignelig på tværs af alle de tre undersøgte grupper.

»Tidligere har det været sådan, at patienter med KRAS-mutationer klarer sig dårligere, men sådan ser det ikke ud i den gruppe af patienter, som vi har undersøgt. Det var forventeligt, at de klarer sig på niveau med andre patienter med NSCLC, men det var alligevel overraskende, at så mange præsenterede med høje niveauer af PD-L1,« siger Matilde Grupe Frost.

Nye behandlinger kan ikke kombineres med immunterapi

Matilde Grupe Frost mener, at resultatet er interessant, når snakken falder på, hvor de nye KRAS G12C-målrettede terapier eventuelt skal have en plads i behandlingen af patientgruppen.

Indtil videre har data fra kliniske studier ikke vist, at de målrettede behandlinger kommer med en overlevelsesfordel for patienter med KRAS G12C-muteret NSCLC. De har kun vist en forbedret progressionsfri overlevelse.

Samtidig er det på grund af risikoen for levertoksicitet ikke muligt at behandle med både immunterapi og de målrettede behandlinger på samme tid i første linje.

»For nuværende er det svært at se, at de her behandlinger kan komme ind i første linje, særligt hos patienter med høje niveauer af PD-L1, da det for denne gruppe vil være relevant at få immunterapi, som kommer med en god effekt. Der er aktuelt mange kliniske studier i gang, der undersøger forskellige kombinationsstrategier med de nye målrettede behandlinger. Forhåbentligt vil nogle af disse kombinationer vise sig at øge effekten med en samtidig acceptabel toksicitet, så disse patienter kan leve længere og bedre, end de gør med de aktuelle behandlingsmuligheder,« siger Matilde Grupe Frost.

Hun uddyber, at det i en dansk kontekst er vigtigt med danske tal, hvis man vil sammenligne med det, som man ser i kliniske studier.

Som eksempel benytter man i kliniske studier ofte en sammenligning med behandling med docetaxel, hvilket ikke bliver benyttet særligt meget til patienter med NSCLC i Danmark.

»Her kan vi sammenligne overlevelsesgrader i kliniske studier med det, som vi ser i Danmark, med den behandling, som vi benytter i Danmark. Derudover har vi nu også data, som vi kan sammenligne med, hvis de nye målrettede behandlinger bliver godkendt i Danmark. Så kan vi direkte se, hvilken effekt behandlingerne har på specifikt denne patientgruppe sammenlignet med de behandlinger, som vi benytter i dag. Derudover får vi også nogle tal fra den virkelige verden, hvor patienterne sjældent er i lige så god almen tilstand som patienterne i kliniske studier,« siger Matilde Grupe Frost.