Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Kræft

De største nyheder fra sidste del af SABCS

Udgivet:
Kommentarer (0)

Det kan for nogle kvinder med tidligere brystkræft være sikkert at reducere antallet af mammografiundersøgelser, og så har forskere fundet ud af, at potentielle behandlingsmål hos kvinder med metastaserende brystkræft er mere almindelige end hidtil antaget. Dette er tophistorierne fra sidste dag på årets San Antonio Breast Cancer Symposium.


På sidste dag af San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) var der fokus på især mammografi og mutationer.

Et af de studier, der tiltrak sig mest opmærksomhed, viste blandt andet, at kvinder over 50 år, der skruer ned for antallet af mammografiundersøgelser tre år efter kurativ behandling for tidlig brystkræft, ikke oplever et forværret udfald sammenlignet med kvinder, der bliver mammografiundersøgt hvert år.

Studiet viser, at mindre hyppige mammografier ikke er dårligere end årlige mammografier for denne gruppe af kvinder

Janet Dunn, professor, University of Warwick, Storbritannien

Rundt om i verden er anbefalingerne vedrørende mammografiundersøgelser forskellige, men fælles de fleste steder er, at kvinder i hvert fald bør undersøges hvert år i fem år efter en kurativ behandling for brystkræft.

I USA er anbefalingen, at kvinder bliver mammografiundersøgt hvert år resten af livet, mens man i for eksempel Storbritannien skruer ned til undersøgelser hvert tredje år efter de første fem år til kvinder over 50 år.

Hyppig mammografi er ingen fordel

I fase 3-studiet Mammo-50 deltog 5.235 kvinder, der havde gennemgået en kurativ operation for at fjerne deres kræft, ikke havde haft tilbagefald inden for tre år efter operationen og var 50 år eller ældre på diagnosetidspunktet.

Deltagerne blev randomiseret til at modtage årlig mammografi eller mindre hyppig mammografi defineret som hvert andet år hos patienter, der havde gennemgået brystbevarende kirurgi, og hvert tredje år hos patienter, der havde fået foretaget en fuld fjernelse af brystet.

Efter fem års opfølgning var den brystkræftspecifikke overlevelse 98,1 pct., og den samlede overlevelse var 94,7 pct. blandt patienterne i den årlige mammografi-gruppe.

For patienter, der modtog mindre hyppig mammografi, var den brystkræftspecifikke overlevelse 98,3 pct. og den samlede overlevelse 94,5 pct.

Tilsvarende havde 5,9 pct. af patienterne i den årlige mammografi-gruppe og 5,5 pct. af patienterne i den gruppe, der mindre hyppigt blev mammografiundersøgt, oplevet tilbagefald.


Læs hele dækningen af SABCS 2023 her.


»Studiet viser, at mindre hyppige mammografier ikke er dårligere end årlige mammografier for denne gruppe af kvinder. Det er vigtigt at udføre denne type forsøg for at strømline behandlingerne, hvor det er muligt, uden at det går ud over patienterne. Nedtrapning af mammografisk overvågning reducerer byrden for sundhedssystemet, mindsker ulemperne for kvinder, der skal gennemgå disse mammografier, og reducerer den tilknyttede stress ved at vente på resultaterne,« fortæller en af forskerne bag studiet, professor Janet Dunn fra University of Warwick, Storbritannien.

Fusioner repræsenterer nye potentielle behandlingsmål

I et andet studie, der også blev præsenteret på sidste dag af SABCS, kunne forskere vise, at en omfattende profilering af fusions RNA hos en stor gruppe kvinder med metastaserende brystkræft afslørede mutationer, der muligvis kan være mål for nye terapier.

Fusionsmutationer opstår, når dele af ét gen bliver sat sammen med en del af et andet gen. Det kan skabe gener med helt nye funktioner, og denne type fusionsmutationer er hyppige inden for kræft, der er karakteriseret ved genom-ombytning og strukturel skade på DNA, herunder ved brystkræft.

»Fusions-RNA kan benyttes som biomarkør for meget specifikke former for kræftceller, have unikke funktioner, der kan drive kræftprogression, og potentielt være mere personlige cancerspecifikke behandlingsmål,« forklarer en af forskerne bag studiet, postdoc Nolan Pridigkeit fra Dana-Farber Cancer Institute, MIT, og Broad Institute, Harvard, i en pressemeddelelse.

Fusioner er hyppige i brystkræftceller

Der har længe eksisteret godkendte behandlinger til at hæmme fusionsproteiner i en række forskellige kræftformer, men prævalensen og fusions-RNAs rolle i brystkræft har ikke før nu været grundigt kortlagt.

I studiet lavede forskerne en retrospektiv undersøgelse af RNA-sekvenser fra to kohorter af kvinder med metastaserende brystkræft. I alt er prøver fra 466 kvinder benyttet i studiet.

Forskerne fodrede RNA-sekvenserne til fem forskellige algoritmer til at finde fusioner i gener. Højt udtrykte fusioner, der blev identificeret af to eller flere algoritmer, og som ikke var til stede i normalt væv, blev karakteriseret som kræftspecifikke med høj sikkerhed (HCCS – Hich-Confidence and Cancer-Specifik.

Forskerne fandt, at omkring en tredjedel af de undersøgte tilfælde af metastaserende brystkræft var karakteriseret med mindst ét højt udtrykt HCCS-fusions-RNA, hvilket er en meget højere andel, end forskerne havde forventet.

Der kan måske være lavfrekvente fusioner, som vi kan ramme med lægemidler, vi allerede har til rådighed i dag, men som vi misser i de nuværende test-standarder

Nolan Pridigkeit, postdoc, Dana-Farber Cancer Institute, MIT, og Broad Institute, Harvard

Fusioner var hyppigst blandt tumorer af basal subtype og mindst hyppige blandt tumorer af typen luminal A.

Analysen viser desuden, at 64,5 pct. af patienter med HCCS-fusioner havde mindst én fusion i et cancerrelateret gen, hvilket antyder, at nogle af disse mutationer kan være drivende for kræften.

Det gen, som oftest var involveret i fusioner, var i studiet ESR1, der koder for en østrogenreceptor.

Forskerne påpeger, at de i studiet både fandt nye og allerede kendte ESR1-fusioner, hvoraf mange var til stede både under og efter hormonterapi og resulterede i tab af et bindingssted for østrogenreceptor-hæmmere.

Frekvensen af ESR1-fusioner var omkring fem pct. i østrogenreceptor-positive patienter.

Ydermere identificerede forskerne HCCS-fusioner involveret i nogle kræftfremmende kinaser, hvilket der for nogles vedkommende allerede eksisterer godkendte hæmmere. Disse små molekyler kan dermed muligvis være en behandlingsmulighed til allerede tungt behandlede patienter med få andre behandlingsmuligheder.

»Der kan måske være lavfrekvente fusioner, som vi kan ramme med lægemidler, vi allerede har til rådighed i dag, men som vi misser i de nuværende test-standarder, eftersom de er svære at finde med traditionelle sekventeringsplatforme. Der er et kritisk behov for at forstå, hvad der vil være optimale teststrategier, så vi ikke overser fusioner med et potentiale som behandlingsmål,« siger Nolan Pridigkeit.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere