Danske forskere i stort gennembrud: Gulerødder kan mindske risikoen for kræft

For 25 år siden viste en befolkningsundersøgelse foretaget af Anne Tjønneland, forskningsleder og professor med speciale i kræftforebyggelse, at dem, der spiste mange gulerødder, også havde mindre risiko for at få tarmkræft.

Vi er glade, hvis vi kan nedsætte forekomsten af tarmkræft med de 20-30 pct. som f.eks. befolkningsscreenings programmet gør

Gunnar Baatrup, forskningsleder, Kirurgisk afdeling OUH

Det fortæller Gunnar Baatrup, forskningsleder på Kirurgisk afdeling på OUH Svendborg Sygehus:

»Man mente i starten, at det var på grund af de carotener, man får ind i blodet, når man spiser gulerødder. Carotener er antioxidanter, og på det her tidspunkt var man af den overbevisning, at antioxidanter kunne helbrede stort set alt. Men da forsøgene, hvor man isolerede carotenerne, slet ikke virkede, gik de fleste væk fra ideen om, at gulerødder kan være kræftforebyggende,« siger han.

Men ikke alle. For mens de fleste danske forskere indstillede deres forskning i gulerødderne, fortsatte en lille forskningsenhed på Syddansk Universitet. Her arbejdede de videre ud fra en tese om, at sammenhængen kunne skyldes andre af gulerodens indholdsstoffer. Den nuværende forskningsleder, Gunnar Baatrup, var tilfældigvis bedømmer på en af gruppens artikler, og da gruppens forskning så ud til at strande, rakte han for 13 år siden ud til gruppen for at føre projektet videre.

Succesfulde dyreforsøg

Den nye forskergruppe rykkede væk fra SDU og til Svendborg Sygehus med et klart mål:

»Befolkningsstudier har også i andre lande vist, at personer, der spiser gulerødder, har mindre risiko for at få kræft. Men vi mangler at kunne bevise, at det er selve guleroden, der mindsker risikoen. For det kan jo godt være, at gulerodsspisere også generelt motionerer mere eller ryger mindre. Derfor har vi designet et forsøg, der skal undersøge, om der er en årsagssammenhæng,« fortæller Gunnar Baatrup.

Forskningslederen på projektet, Gunnar Baatrup

Efter flere års forskning gjorde forskerne et gennembrud. Det lykkedes i laboratorieforsøg og i forsøg med dyr at lokalisere et stof i guleroden, der har en kræftforebyggende effekt:

»Vi har fundet frem til et stof, der hedder falcarinol, som guleroden bruger til at beskytte sig mod svampeangreb. Stoffet har i forsøg med rotter vist sig at have en kraftig beskyttende effekt på tarmkræft – faktisk op mod 80 pct. beskyttelse,« fortæller Gunnar Baatrup.

De første spæde forsøg med mennesker viser positive tegn. Forskerne har dokumenteret, at det er muligt for mennesker at opnå den koncentration af falcarinol i blodet, der skal til, for at man kan få den kræftforebyggende effekt.

Udfordringer med bitre gulerødder

Nu mangler Gunnar Baatrup og hans team ‘kun’ at kunne vise, at falcarinolerne så også virker på samme måde på mennesker, som den gør på rotter.Og netop den del af processen har haft sine startvanskeligheder. Den første udfordring med at lave et vellykket menneskeforsøg har været, at stoffet falcarinol er et bitterstof, der med smagen for øje af producenterne historisk er blevet avlet ud af de almindelige gulerodssorter, man kan købe i supermarkederne.

Det betyder, at forskerne har været nødt til at indgå et samarbejde med Danroots i Nordjylland for at få fat i en producent, der kan dyrke gulerodssorten Night Bird, som har et højt indhold af det kræftforebyggende stof falcarinol. Indtil videre har den nordjyske rodfrugtsfarm i løbet af de sidste fire år produceret godt ti ton af den specielle lilla gulerod til forskerne.

Supermarkederne sælger ikke guleroden, fordi den er for bitter for forbrugerne. Og netop det faktum, at den smager dårligt, har givet forskerne et andet hovedbrud. For selvom man nu har fundet den rigtige type gulerod, og opbakningen til projektet ifølge Gunnar Baatrup er stor, så kræver det sin kvinde at skulle spise to til tre bitre gulerødder hver dag i et år.

Forskerne har derfor arbejdet hårdt for at gøre det nemmere og mere appetitligt for forsøgspersonerne at indtage gulerødderne.For eksempel har man forsøgt at løse problemet ved at lave en gulerodsjuice. I den forbindelse har man søgt hjælp fra et smagspanel til at udvikle den bedst muligt smagende juice.

»Naturfrisk på Fyn har udviklet en juice, der skal gøre det lettere for folk at tage den daglige dosis. For vi er selvfølgelig velvidende om, at det ikke er alle, der synes, at det er lige sjovt at spise to-tre bitre gulerødder om dagen i et helt år. Her gør juicen det lidt nemmere,« siger Gunnar Baatrup og fremhæver en vigtig pointe:

»For det er altså alfa omega, at de indtager 100 ml. dagligt, hvilket svarer til et halvt glas gulerodsjuice om dagen, hvis forsøget skal lykkes.«

Dagbog som kontrolværktøj

I forsøget indgår der 700 testpersoner, der alle har det tilfælles, at de har fået fjernet en højrisiko polyp i tarmen og dermed har høj risiko for tilbagefald.

De har hver især underskrevet og sagt ja til at drikke gulerodsjuice hver dag i et år, tage til statusmøde med en sygeplejerske hver tredje måned og skrive dagbog ved siden af. Dagbogen skal hjælpe forskerholdet med at følge med i, om forsøgspersonerne husker at drikke den daglige gulerodsmængde. Efter 12 måneder vil forskerholdet for at udelukke placebo sammenligne gulerodgruppens antal af polypper i tarmen med en sammenlignelig gruppe, der tror, at de ligeledes har drukket gulerodsjuice i 12 måneder.

Bevillingen fra Sygeforsikring Danmark falder på et tørt sted for forskerholdet på Svendborg Sygehus. Projektet har gennem årene været afhængig af private fondsbevillinger, og dem har der ikke været mange af på det seneste.

Den svære økonomiske situation opsummeres godt af, at Gunnar Baatrup sidste år var nødt til at afskedige den første af sine medarbejdere. Men med den nye økonomiske indsprøjtning ser det igen lyst ud, fortæller forskningslederen:

»Det hele var ved at spidse lidt til, for vi var ved at løbe tør for penge til gulerodsforskning. Pengene kommer derfor meget rettidigt. Nu kan vi beholde de folk, vi har på vores projekt, og endda også hente den fyrede medarbejder tilbage igen. Nu glæder vi os bare til at komme i gang.«

Forskerne får råderet over bevillingen fra Sygeforsikring Danmark på fem mio. kr. den 1. juli i år. Samme dato forventer man at være klar til at kunne begynde det endelige forsøg med mennesker. Det samlede mål med forskningen er at kunne nedsætte forekomsten af tarmkræft med 20-30 pct., som f.eks. screeningsprogrammer gør.

Om gulerodsforsøget

Aspirin og andre kemiske inhibitorer af COX-2 enzymerne som f.eks. Celcoxib, vides at reducere forekomsten af tarmkræft. Effekten er i samme størrelsesorden, som den man ser i det Danske Tarmscreenings Program. Desværre er bivirkningerne ved deres anvendelse i store befolkningsgrupper på højde med den gavnlige effekt.

Polyacetylenerne Falcarinol og Falcarindiol har vist at have en udtalt hæmmende effekt på COX-2 enzymerne i både rotter og mennesker, og de har tillige andre immunmodulerende effekter over for en række centrale cytokiner i raske forsøgspersoner. Tilsætning af gulerødder eller oprensede Falcarinoler til foderet har vist en op til 80 pct. hæmning af neoplastiske polypper i rotter, som behandles med carcinogene stoffer.

Kilde: Gunnar Baatrup, forskningsleder, Kirurgisk afdeling OUH