Dansk succes med eksperimentel kræftkirurgi

Ud af de mere end 4.000 danske mænd, som årligt får prostatakræft, behandles omkring 600 af mændene med strålebehandling af kræften. Cirka halvdelen vil selv efter strålebehandling havde restsygdom, og så er lægerne på landets kræftafdelinger så godt som løbet tør for andre kurerende behandlingsmuligheder. Patienterne er i mangel af bedre ord dødsdømte.

Vi forventer, at mellem 50 og 100 patienter årligt vil kunne hjælpes med denne behandling. Derved kan vi give patienterne noget andet end bare livsforlængende behandling. Så er det også rart, at vi med denne succes også kan gøre det til et nationalt tilbud

Mads Hvid Aaberg Poulsen, overlæge og sektionsleder, Forskningsenheden for Urologi og Urinvejskirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

Det ændrer sig dog nu, efter danske kirurger fra Odense Universitetshospital har vist, at det er muligt med succes at operere restkræft efter strålebehandling og samtidig minimere risikoen for komplikationer.

Lægerne har indtil videre udført behandlingen (salvage prostatektomi) på fem patienter, og det er gået så godt, at behandlingen nu tilbydes mange flere danske mænd med tilbagefald efter behandling for prostatakræft.

»Vi forventer, at mellem 50 og 100 patienter årligt vil kunne hjælpes med denne behandling. Derved kan vi give patienterne noget andet end bare livsforlængende behandling. Så er det også rart, at vi med denne succes også kan gøre det til et nationalt tilbud,« fortæller Mads Hvid Aaberg Poulsen, der er overlæge og sektionsleder for prostatacancer ved Forskningsenheden for Urologi på Urinvejskirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, samt klinisk lektor ved Syddansk Universitet.

Stor risiko for alvorlige komplikationer

Ifølge Mads Hvid Aaberg Poulsen er der en grund til, at man ikke før nu har tilbudt kirurgi til patienter, som i forbindelse med prostatakræft har været i massiv stråleterapi. Det er muligt at operere, hvilket nogle kirurger også gør en gang imellem, men det er bøvlet, fordi vævet er så beskadiget.

På grund af de store vævsskader, som stråleterapi efterlader, stiger risikoen markant for, at syningerne i forbindelse med operationen ikke holder, og at der kan komme brud på endetarmen eller urinvejene. Går der først hul på vævet, får patienten næsten helt sikkert behov for kolostomi, urostomi eller begge dele.

Ifølge Mads Hvid Aaberg Poulsen er et forsigtigt bud, at 10 pct. af patienter, der er forsøgt behandlet kirurgisk efter stråleterapi for prostatakræft, får behov for den ene, den anden eller begge former for stomi.

»Det er noget, vi har tænkt meget over, inden vi begyndte dette pilotforsøg med patienter. Behandlingen skal stå mål med risikoen, og vi ville også se på, hvordan vi kunne nedbringe risikoen for, at patienterne oplevede alvorlige komplikationer i forbindelse med det kirurgiske indgreb. Det gjorde vi blandt andet ved at hive erfarne kollegaer ind fra Tyskland og Sverige til at assistere os i de første operationer,« siger han.

Strenge selektionskrav

I skrivende stund har lægerne på Odense Universitetshospital opereret fem patienter med prostatakræft, og de næste patienter er på vej.

Patienterne repræsenterer en højselekteret gruppe, hvilket betyder, at de ikke havde fjernmetastaser, ikke havde væsentlige komorbiditeter og havde en forventet restlevetid på mere end 10 år. Havde de været i hormonbehandling, skulle deres niveauer af testosteron være oppe igen.

Derudover skulle patienterne acceptere de risici, som fulgte med det kirurgiske indgreb, og lægerne skulle også vurdere, at det gav mening at operere dem.

De fem patienterne var på operationstidspunktet i gennemsnit 71 år gamle.

Fem gode udfald af operationer

Resultatet af de fem operationer har været meget positivt.

Når det her setup virker hos os, kan det også virke nationalt. Det giver nogle patienter, som vi ellers ikke har andre behandlingsmuligheder til, en ekstra mulighed for at blive kræftfrie

Mads Hvid Aaberg Poulsen, overlæge og sektionsleder, Forskningsenheden for Urologi og Urinvejskirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

Den største komplikation har været, at den ene af patienterne havde behov for kateter to uger længere, end det oprindeligt var planlagt. To af patienterne udviklede blærebetændelse, som blev behandlet med antibiotika.

Efter operationen er patienterne utætte for urin, men langsomt genvinder de kontrollen over urinen og bliver kontinente. De havde alle behov for bleer de første tre til seks mdr. efter operationen, men derefter genvandt de kontinensen. Alle fem var før operationen impotente og er det også efter behandlingen.

Den person, som var den første til at blive opereret, blev opereret for 17 mdr. siden. Alle fem patienter har i dag ingen tegn på resttumor. Mads Hvid Aaberg Poulsen tør endnu ikke sige, at de er kurerede, men behandlingen har som minimum resulteret i en ganske god tumorkontrol.

Han fortæller, at de på afdelingen har været meget tilfredse med resultatet.

»Efter stråleterapi er der ikke den samme blodforsyning til vævet, og får patienterne en infektion, er er der stor sandsynlighed for, at syningen ikke holder. Så ryger endetarmen, fordi den er blevet skrøbelig, og så skal patienten have stomi. Men det har vi ikke oplevet med nogle af vores patienter. Tidligere har man sagt, at cirka 10 pct. af patienterne er i risiko for at skulle have stomi, men måske er tallet slet ikke så stort, hvis operationen bliver udført på bedst mulige vis,« siger Mads Hvid Aaberg Poulsen.

Han fortæller også, at de fem første operationer blev assisteret af en svensk kollega, der havde stor erfaring med netop denne type operationer, fordi man i Sverige tilbyder dem ved tilbagefald efter stråleterapi til patienter med prostatakræft. Det samme gør man i Tyskland.

Starter også op på Herlev

I lyset af de positive resultater bliver behandling med salvage prostatektomi nu tilbudt i hele landet.

Odense Universitetshospital er det ene sted, hvor operationen bliver tilbudt, mens Herlev Hospital nu starter op med det samme tilbud.

Begge steder vil internationale eksperter assistere ved de første 10 operationer, for at de danske kirurger kan lære af deres erfaring.

»Når det her setup virker hos os, kan det også virke nationalt. Det giver nogle patienter, som vi ellers ikke har andre behandlingsmuligheder til, en ekstra mulighed for at blive kræftfrie. Fremadrettet bliver det også sådan, at vi her og på Herlev hjælper hinanden med at selektere patienterne, så vi kan støtte hinanden i at vælge de rette patienter og få så mange succeshistorier som muligt og kun få tilfælde af komplikationer,« siger Mads Hvid Aaberg Poulsen.

LÆS OGSÅ:Eksperimentel prostatakræftkirurgi får økonomisk indsprøjtning

Midtjylland fjerner kontroversiel aldersgrænse for MR-diagnostik af mistænkt prostatakræft