Dansk studie skal bane vejen for mere individualiseret kræftbehandling

Afdelingen for Kræftbehandling på Rigshospitalet har igangsat et nyt studie, hvor forskere ved hjælp af en overflod af patientdata fra den virkelige verden vil bane vejen for, at behandling af kræft i fremtiden bliver mere datadreven fremfor kun at være baseret på kliniske studier.

2.400 danskere med bryst- eller lungekræft skal deltage i studiet, hvori patienterne vil blive fulgt hele vejen gennem deres sygdomsforløb. Behandlingseffekt, patientforløb, bivirkninger og genomprofiler bliver alt sammen kortlagt, og data kan forhåbentlig blive ikke bare en grundsten i kræftbehandling, men også en model for hvordan man fremadrettet kan udnytte data til at designe bedre behandlinger til patienter med andre sygdomme.

Selvom det har været skrevet ind i alle fire kræftpakker, at behandlingen skal gøres bedre ved brug af data, sker det slet ikke

Ulrik Lassen, professor, ledende overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling

Navnet på det nye studie er Copenhagen Master Observation Trial (C-MOT), og manden bag det, professor Ulrik Lassen, som til dagligt er ledende overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling, fortæller, at der er et himmelråbende behov for mere datadreven tilgang til behandlinger.

»Selvom det har været skrevet ind i alle fire kræftpakker, at behandlingen skal gøres bedre ved brug af data, sker det slet ikke. Jeg tror, at de fleste patienter vil blive chokeret over at vide, at deres behandling med dyre former for medicin udelukkende er baseret på baggrund af resultaterne fra kliniske studier af en mere selekteret patientgruppe, og at vi slet ikke indsamler data på patienter for at se, hvordan medicinen har en effekt på en bred vifte af patienter i den virkelige verden,« siger Ulrik Lassen.

»C-MOT er et forsøg på netop at indsamle data på patienter i behandling for kræft og bruge de data til at lave bedre behandlingsforløb til fremtidens patienter«.

Unik indsigt

I studiet skal 1.800 patienter med lungekræft og 600 patienter med metastatisk brystkræft indgå. Patienterne kommer fra Herlev Hospital og Rigshospitalet. Patienterne bliver eller vil blive behandlet med standardbehandling eller deltager i tilgængelige kliniske forsøg efter de gældende anbefalinger.

Forskerne bag C-MOT vil løbende indsamle kliniske data fra patienterne vedrørende effekt og bivirkninger, og de data vil blive koblet sammen med elektroniske patientjournaler, spørgeskemaundersøgelser og helgenomsekventeringer.

Håbet er, at datasættet kan bidrage til at give myndighederne en bedre forståelse af den sande værdi af al den kræftmedicin, som kommer ud på markedet i disse år

Ulrik Lassen, professor, ledende overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling

Resultatet af den store dataindsamling vil give forskerne et uhørt stort datasæt, som vil give dem unik indsigt i blandt andet sygdomsforløb ved forskellige mutationer, behandlingseffekt af givne behandlinger til forskellige patientgrupper og risiko for bivirkninger og senfølger for den enkelte patient.

»Det bliver et unikt og ikke-selekteret datasæt, fordi vi følger patienterne hele vejen gennem sygdomsforløbet og ikke bare i den primære behandling. Netop ved at indsamle og koble forskellige datakilder kan vi få en bedre indsigt i, hvordan patienterne responderer forskelligt på deres behandling, og vi vil kunne forske i mulige årsagssammenhænge,« siger Ulrik Lassen.

»Håbet er, at datasættet kan bidrage til at give myndighederne en bedre forståelse af den sande værdi af al den kræftmedicin, som kommer ud på markedet i disse år«.

Genomsekventering skal være hjørnesten

En central del i C-MOT er tilbud om helgenomsekventering.

De deltagende patienter vil i løbet af studiet få tilbud om både at få sekventeret deres genom og deres kræftknuder tidligt i behandlingsforløbet for på den måde hurtigere at tilbyde dem behandling baseret på deres genetiske profil.

Genomisk kortlægning vil også gøre læger bedre i stand til at afsøge muligheden for at tilbyde deres patienter deltagelse i kliniske forsøg med behandlinger under afprøvning på Afdeling for Kræftbehandling i andre kliniske studier.

»Det vil udvide de behandlingsmuligheder, som vi kan tilbyde vores patienter i fremtiden. Målet er, at alle patienter en dag skal kunne tilbydes en mere personlig behandling. C-MOT-studiet er et stort skridt i den retning,« siger Ulrik Lassen.

Skal fremskaffe manglende data

Ulrik Lassen fortæller, at datasættet også kan hjælpe til med at belyse, om de lægemidler, som benyttes som første-, anden-, tredjelinjebehandling osv., rent faktisk har den effekt, som man håber på.

Som tingene ser ud i dag, bliver mange former for kræftmedicin godkendt som førstelinjebehandling til patienter med forskellige kræftformer. Når det sker, rykker tidligere førstelinjebehandlinger længere ned i behandlingsrækken, uden at man dog har gjort sig klart, om behandlingerne har en god effekt som andenlinjebehandling efter førstelinjebehandling med andre lægemidler.

»Derfor giver man rigtig mange behandlinger, som man ikke har data på effekten af, og som man så ikke ved, hvordan virker. Det vil vi selvfølgelig gerne vide mere om, men det kræver, at man har adgang til indsamlede data, så man kan gennemgå behandlingseffekten,« siger Ulrik Lassen.

»I dag indsamler vi ikke systematisk disse data, så hvis man vil undersøge effekten af en eller anden form for behandling i den virkelige verden, skal man gennemgå tusinder af patientjournaler. Derfor er det så vigtigt med en struktureret dataindsamling, så vi løbende kan evaluere effekten af givne lægemidler til givne patientgrupper«.

Første projekt i stort dataindsamlings-indsats

Selvom C-MOT er et afgrænset projekt på tre år, håber Ulrik Lassen, at det vil være med til at skabe en ny standard for en mere datadreven tilgang til behandling af patienter.

Målet er, at alle patienter en dag skal kunne tilbydes en mere personlig behandling. C-MOT-studiet er et stort skridt i den retning

Ulrik Lassen, professor, ledende overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling

Blandt andet vil forskerne med C-MOT udvikle et robust system for dataindsamling og databehandling, som kan benyttes i andre sammenhænge, hvor der også mangler data fra den virkelige verden til at underbygge behandlingsvalget til den enkelte patient.

I den sammenhæng er C-MOT en del af OSCAR-projektet, som har til formål at etablere en sikker platform til indsamling og sammenkædning af sundhedsdata. De indsamlede data vil efterfølgende kunne anvendes til hurtigt at lave analyser uden at kompromittere den enkelte borgers rettigheder over egne data.

»Med C-MOT-studiet får vi anvendt den nye platform på kliniske data i et omfang, som ikke er prøvet før – både i forhold til antallet af deltagere og i forhold de forskellige typer af data, som indsamles. Med C-MOT-studiet og OSCAR-projektet placerer Danmark sig helt i front i forhold til at udvikle og teste nye løsninger til bedre brug af sundhedsdata sikkert og fortroligt og til gavn for fremtidige patienterne,« forklarer Troels Bierman Mortensen, projektleder for OSCAR og administrerende direktør i DataFair.

Ulrik Lassen mener også, at der kan være en økonomisk gevinst ved at gøre tingene på den rigtige måde.

»Vi håber på, at myndighederne også følger med i det her og kan se, at der er mulighed for at spare en masse penge ved at bruge data bedre. Det er den store tese, og vores projekt vil være det første til i den sammenhæng at bruge data sikkert og fornuftigt,« siger han.