Dansk overlæge efter stor brystkræftkongres: Vil anbefale ændring af nationale retningslinjer

San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) er ofte stedet, hvor resultater med ny medicinsk behandling til patienter med brystkræft bliver fremlagt.

Sådan var det også på det netop overståede symposium, men i år var der også ekstra opmærksomhed på det kirurgiske aspekt af behandlingen af kvinder med brystkræft.

De store kirurgiske indgreb, hvor man fjerner det hele, ser ikke ud til at forbedre overlevelsen for disse kvinder, så jeg vil nu anbefale, at vi i Dansk Brystkræft Gruppe ændrer de nationale retningslinjerne på området

Tove Filtenborg Tvedskov, overlæge, Brystkirurgisk Afdeling på Gentofte Hospital

En hel session var dedikeret til store studier, hvori forskere havde undersøgt muligheden for at udelade aksilrømning og strålebehandling til kvinder med brystkræft og lymfeknudespredning, og resultaterne af disse studier pegede på, at vi i mange år formentlig har overbehandlet denne gruppe patienter.

I fremtiden kommer vi derfor til at gøre det anderledes. Det fortæller en af de danske forskere, som deltog i kongressen.

»På baggrund af det, som jeg har set på kongressen, har vi nok i mange år gået lidt for hårdt til værks, når vi har behandlet kvinder med brystkræft med kun en smule spredning til lymfeknuderne. De store kirurgiske indgreb, hvor man fjerner det hele, ser ikke ud til at forbedre overlevelsen for disse kvinder, så jeg vil nu anbefale, at vi i Dansk Brystkræft Gruppe ændrer de nationale retningslinjerne på området,« siger overlæge Tove Filtenborg Tvedskov fra Brystkirurgisk Afdeling på Gentofte Hospital.

Patienter med få metastaser skal ikke aksilrømmes

Tove Filtenborg Tvedskov bed mærke i tre interessante studier, som ifølge hende kan være praksisændrende på området.

Det første studie var et stort internationalt studie med også danske patienter, og det viste, at man til patienter med én til to makrometaser i skildvagtslymfeknuderne efter operation i forbindelse med behandling for brystkræft ikke opnår bedre recidivfri overlevelse ved aksilrømning, altså ved at fjerne alle lymfeknuderne i armhulen.

2.766 patienter, herunder cirka 900 danske patienter med én til to makrometaser i skildvagtslymfeknuderne, havde deltaget i studiet, hvor de var blevet randomiseret til aksilrømning eller ingen aksilrømning.

Studiet viste, at der mellem grupperne ingen forskel var i recidivfri overlevelse efter mediant 47 mdr. opfølgning.

»I Danmark har vi i nogle år tilbudt denne gruppe kvinder at vælge mellem strålebehandling eller aksilrømning, men nu skal vi ikke længere aksilrømme, fordi det ikke gavner patienternes recidivfrie overlevelse, men i stedet kommer med risiko for en masse senfølger. En ændring i retningslinjerne på området vil kunne gavne flere hundrede danske patienter årligt,« siger Tove Filtenborg Tvedskov.

Aksilrømning leder ikke til færre tilfælde af tilbagefald

Det andet af de studier, der fangede Tove Filtenborg Tvedskovs opmærksomhed, handlede om, hvad man gør, når patienter har modtaget neoadjuverende kemoterapi for brystkræft, og der efter operationen kun er enkelte kræftceller tilbage i lymfeknuderne.

I studiet undersøgte forskerne retrospektivt betydningen af at aksilrømme mod betydningen af ikke at aksilrømme hos 583 patienter, hvor 401 ikke var blevet aksilrømmet, mens 182 havde fået operationen.

Læs hele dækningen af SABCS 2023 her.

Standarden på området har længe været, at man ved fund af enkelte kræftceller aksilrømmer, men det bør man ifølge resultaterne af studiet ikke gøre, da det ikke gavner patienternes risiko for recidiv.

Blandt patienter, der var blevet aksilrømmet, oplevede 1,1 pct. aksilrecidiv, mens tallet var 1,7 pct. for de patienter, der ikke var blevet aksilrømmet. Dog var opfølgningen i studiet kun 3,2 år og dermed ikke så lang, som man kunne ønske.

»Vi har selv lavet et studie, hvor vi også har set, at der på grund af lille risiko for yderligere spredning til andre lymfeknuder kan være en fordel i ikke at aksilrømme denne gruppe kvinder med brystkræft, som kun har enkelte kræftceller tilbage i skildvagtslymfeknuderne. Nu planlægger vi at lave et studie, hvor vi i danske patienter undersøger recidivraten hos denne patientgruppe,« siger Tove Filtenborg Tvedskov.

Ingen gevinst ved strålebehandling

I det sidste studie, som Tove Filtenborg Tvedskov noterede sig, havde forskere undersøgt betydningen af strålebehandling til lymfeknuderne til patienter, som efter neoadjuverende kemoterapi enten havde fået fjernet skildvagtslymfeknuderne eller fået foretaget en fuld aksilrømning, hvor der enten ikke var flere eller kun få kræftceller tilbage i lymfeknuderne.

Patienterne blev randomiseret til strålebehandling eller ikke strålebehandling og fulgt i mediant 59 mdr.

Resultatet af studiet viser, at strålebehandling ikke gjorde nogen forskel i forhold til den brystkræftspecifikke overlevelse mellem de to grupper.

»Det peger på, at man kan give mindre stråling til aksilen til de patienter, der enten ikke har metastaser tilbage eller kun har enkelte kræftceller tilbage efter fjernelse af skildvagtslymfeknuderne. Samlet set indikerer resultaterne, at vi i mange år nok er gået lidt for grundigt til værks i behandlingen af denne gruppe af kvinder med brystkræft, og at vi nok hverken skal operere så meget eller give så meget strålebehandling, som vi hidtil har gjort,« siger Tove Filtenborg Tvedskov.