Dansk Center for Partikelterapi udvider protonterapi med en række nye behandlingsområder

Spiserørskræft, levercancer, prostata­cancer, analcancer og Hodgkin lymfom. Inden længe vil patienter med disse kræftformer kunne modtage behandling med protonterapi. Årsagen er, at Dansk Center for Partikelterapi (DCPT) på Aarhus Universitetshos­pital endnu en gang udvider med nye behandlingsområder.

»Vi er som led i en større plan i gang med en introduktion af protonerne til behandling. Vi øger lige så stille behandlingskapacitet og antallet af behandlingsområder, hvilket kræver en stor indsats,« siger Morten Høyer, der er ledende overlæge ved DCPT.

Skaber evidens på området

Protonterapi er en meget mere præcis behandlingsform end konventionel stråleterapi, da protonerne kan fokuseres på selve det behandlingskrævende område og derved efter­lade relativt lidt skade på vævet foran området og stort set ingen skade på væv bagved.

Protonterapi er stadig en relativt ny og en meget kostbar behandling, og af samme årsag mangler der ­fortsat evidens på området. Så vejen til udvidelse af behandlingsområder er stadig lang og fyldt med bump. Det tager normalt mellem et og halvandet år fra den initiale snak til at kunne inkludere første patient, når centret åbner op for nye behandlingsområder. Og der er masser af faldgruber.

»Vi spørger løbende os selv, om vi nu gør det rigtige. Den største faldgrube er at indføre protonterapi som standardtilbud til en sygdoms­gruppe uden at undersøge det ordentligt. Så vi samler så meget evidens som muligt, selvom det er meget sparsomt på området,« siger Morten Høyer.

80 pct. af DCPT’s patienter ­indgår i kliniske forsøg, og lægerne skal ­derfor sikre, at der er evidens for, hvilke patienter der har størst udbytte af den.

Den største faldgrube er at indføre protonterapi som standardtilbud til en sygdomsgruppe uden at undersøge det ordentligt

Morten Høyer, ledende overlæge ved DCPT

»Når vi navigerer i et område uden evidens, træffer man nogle valg for at sikre, at vi behandler de ­relevante sygdomsgrupper,« siger Morten Høyer og fortsætter:

»Der skal være noget, der tyder på, at hvis vi indfører protonterapi i ­stedet for konventionel strålebehandling, så skal patienten opleve færre slemme bivirkninger.«

De mange protokoller skal skabe evidens på området, og Danmark er på verdensplan med i front inden for forskning i protonterapi.

Udvikler ny teknisk behandling

At udrulle nye behandlingsområder på centret kræver generelt megen forberedelse, en minutiøs gennemgang af hele forløbet og samarbejde med flere forskellige fag- og cancergrupper. Og der er et stort teknisk aspekt i forberedelsesarbejdet.

»Hver eneste gang vi går i gang med en ny type behandling, skal vi være teknisk klar. Ofte udvikler vi nye teknikker til de nye patient­grupper,« siger Morten Høyer.

Fordi protonterapi er meget præcis, skal kroppen holde sig helt stille, når den bliver behandlet. Ellers kan lægerne risikere at ramme forkert.

»Vi har skullet udvikle en ny teknik, hvor vi kan ramme organer, der bevæger sig. Her bruger vi ­enten, at patienten skal holde vejret, mens vi behandler, eller også kan vi ­undervejs tænde og slukke for ­maskinen, vi behandler med,« siger Morten Høyer.

Afholder generalprøve

Pernille Opsal Haslund er stråle­terapeut ved DCPT. Hun er med i processen, når der bliver åbnet for nye patientgrupper, hvilket hun har været med til flere gange trods centrets unge alder på blot to år.

»Jeg er efterhånden vant til, at der bliver udviklet nye teknikker til nye patientgrupper. Og det er fedt at være på en afdeling, der skriver ­danmarkshistorie hver anden måned,« siger hun.

»Den største faldgrube er at indføre protonterapi som standardtilbud til en sygdomsgruppe uden at undersøge det ordentligtMorten Høyer, ledende overlæge ved DCPTFoto: Tomas Bertelsen

Når de nye patientgrupper skal køres ind på afdelingen, trækker personalet på erfaring med eksisterende patientgrupper i centret. Når der ikke er nok erfaring at trække på, konfererer de med bl.a. radio­grafer, fysikere og personale på ­andre ­afdelinger for at lære nyt om, hvordan patienterne skal scannes, lejres og behandles. Til slut afholder de ­generalprøve.

»Inden vi modtager vores første patient, øver vi patientens vej gennem afdelingen. Vi har læger, ­stråleterapeuter og fysikere, der går hele vejen rundt for at sikre det bedste flow og den bedste behandling. Det er uhyre vigtigt, at patienten oplever en rød tråd gennem hele ­behandlingen, og at de føler sig trygge,« siger Pernille Opsal Haslund.

DMCG’er er afgørende

Det store stykke arbejde med at tilføje nye patientgrupper til ­DCPT’s behandling var ikke sket uden ­Danske Multidisciplinære Cancer Grupper­ (DMCG) og kolleger fra de syv ­kræftafdelinger, der henviser patienter til dem, siger Morten Høyer. Udvælgelsen af nye patientgrupper sker i samarbejde med DMCG’erne, og kræftafdelingerne udvælger ­patienterne og sender dem videre.

»Vi er gået bredt ud til alle ­DMCG’er, og vi har indtil videre fat i 14 ud af i alt 20 grupper. Vi har altså fat i en meget stor gruppe, og det gør det til et omfattende projekt. Det er epokegørende at samle hele landet på denne måde i sådan et initiativ,« siger Morten Høyer.

For mange DMCG’er er samar­bejdet med DCPT det første store kliniske projektforsøg, de skal lave. Nogle grupper har stor erfaring med det, mens andre indtil videre primært har haft fokus på kliniske guidelines og kvalitetsdatabaser.

Stor fordel med national indsats

Lise Nørgaard Bentzen er klinisk lektor, ph.d. og overlæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital. Hun sidder i DAPROCA (Dansk Prostata Cancer Gruppe) og er derfor en del af de DMCG’er, som DCPT samarbejder med. Hun ser en stor vigtighed i, at de danske prostata­kræftpatienter deltager i ­undersøgelser, så behandlingen kan blive endnu bedre i fremtiden.

»Vi udstikker i DAPROCA retningslinjer for behandling af prostatakræftpatienter, men vi skal også tænke på en bedre behandling i fremtiden,» siger Lise Nørgaard Bentzen og fortsætter:

Dansk Center for ­Partikelterapis historie

DCPT behandlede den første patient i januar 2019.

I dag behandler man på DCPT patienter med hjernetumorer, sarkom, brystkræft og hoved-halskræft samt børn. Patientgrupperne er startet op løbende i 2019 og 2020.

Man forventer at opstarte behandling af de nye patientgrupper i løbet af 2021, men ved endnu ikke præcist hvornår.

»Det gør vi ved altid at følge med i udviklingen for at se, om man kan øge helbredelsen og nedsætte bivirkninger for patienterne ved de forskellige behandlinger.«

Lige nu arbejder Lise Nør­gaard Bentzen sammen med overlæge og ph.d. Jimmi Søndergaard på Onkologisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital på et l­odtrækningsforsøg, hvor halvdelen af patienterne vil blive tilbudt protonstrålebehandling, mens den anden halvdel vil få tilbudt almindelig strålebehandling.

»Her betyder det tætte samarbejde med DCPT, deres personale og de læger og fysikere, der arbejder på de danske kræftafdelinger, rigtig ­meget. Der er en stor fordel ved samarbejdet mellem kræftklinikkerne i Danmark. Det skaber nationale undersøgelser, og vi sikrer et netværk til fremtidige strålebehandlings­forsøg,« siger hun.

Fremtiden er protonterapi

Selvom protonterapi stadig er en ny behandlingsform i Danmark, er den kommet for at blive, siger Morten Høyer. På nogle områder er stråle­behandling stadig den bedste løsning, men til de rette patientgrupper er protonterapi en meget effektiv og mere skånsom behandling.

»Vi er stadig ved at finde ud af, hvilke kræftformer der har bedst ­effekt af protonterapi. Arbejdet udgår fra alle DMCG’erne, da det er dem, der laver protokoller og bestemmer, hvilke patienter der skal komme her,« siger han.

I 2020 havde DCPT 200 patienter. Målsætningen var 250 patienter, men COVID-19 påvirkede centret og gjorde, at man ikke kom helt i mål. I år håber man at øge antallet af ­behandlinger yderligere, men Morten Høyer frygter, at pandemien også vil påvirke dette.