Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Kræft

Danmarks eneste cyklotron til partikelterapi til kræftpatienter alvorligt beskadiget

Udgivet:
Kommentarer (0)

Kræftpatienter, der venter på behandling på Dansk Center for Partikelterapi, kommer til at vente minimum yderligere to uger på behandling. Danmarks eneste cyklotron til partikelterapi er blevet alvorligt beskadiget under service. 


Under en større service udført af leverandøren Varian Medical Systems har teknikere gjort alvorlig skade på den 71 ton tunge cyklotron i Aarhus, der er Danmarks eneste af slagsen. Det skriver Ingeniøren.

Cyklotronen er en 71 ton tung maskine, der er indkapslet af fire meter tykke mure og fungerer ved at skyde protoner gennem vakuum-rør til tre behandlingsrum. Partikelterapien har den fordel, at der kan udføres særlig præcis strålebehandling uden at skade det omkringliggende væv, hvilket f.eks. er smart, når kræftknuder er tæt på kritiske områder som øjet eller hjernen.

Under normale serviceeftersyn skiller man ikke cyklotronen ad, men denne dag skulle der udskiftes en deflektorplade, og derfor skulle toppen af. Den del af operationen gik sådan set fint, men da et hold lokale teknikere fra Varian Medical Systems skulle sænke den øverste del ned igen, gik det galt:

»Da teknikkerne sænker toppen ned, gør de det skævt. Det skaber en masse ridser, så der ikke kan skabes vakuum, og det ødelægger og bøjer kritiske komponenter,« siger cheffysiker på centret på Aarhus Universitetshospital, Ole Nørrevang.

I Aarhus arbejder man nu på højtryk for at finde alternative løsninger til de 35 patienter, der grundet de store skader på cyklotronen nu må stoppe deres daglige behandlinger.

»Vi har et samarbejde med Skandionkliniken i Uppsala, hvor de har en tilsvarende cyklotron, og her håber vi at sende nogle af patienterne hen. Andre må overgå til traditionel strålebehandling,« siger overlæge ved Dansk Center for Partikelterapi, Morten Høyer.

Cyklotronen har været i drift siden 2019, hvor centret blev etableret til en samlet udgift på 800 mio. kr.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere