Budskab fra Danmarks største kræftforsknings­konference: Det går godt, men der er plads til forbedringer

»Vi er langt fra i mål. Vi står med et presset sundhedsvæsen med stadig flere patienter og færre til at tage hånd om dem. Der skal findes nye løsninger for bare at fastholde den nuværende standard af kræftbehandlingen i Danmark.

Med Kræftplan V bygger vi ovenpå Kræftplan IV fra 2016 og styrker tidlig opsporing, rehabilitering, senfølgeindsatsen, palliation og indsatsen mod ulighed i kræft

Sophie Løhde (V), indenrigs- og sundhedsminister

Sådan lød det forsigtigt advarende fra Michael Borre, professor på Aarhus Universitetshospital og formand for Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG), da han torsdag bød velkommen til Danske Kræftforskningsdage i Odense.

Her var flere end 500 forskere, læger, sygeplejersker, terapeuter, patienter, hospitalsledelser m.v. samlet for over to dage at blive opdateret på ny dansk kræftforskning.

For arrangørerne, DMCG og Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC), er formålet med konferencen først og fremmest at styrke det nationale samarbejde på kræftområdet, fordi det er en væsentlig del af grundlaget for et højt og ensartet niveau i forskning og behandling på tværs af forløb og områder, og dermed til gavn for alle danske kræftpatienter.

Udviklingen vil fortsætte

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) havde i sin velkomsttale ikke flere penge med til kræftområdet, ud over de allerede øremærkede 600 mio. kr. årligt fra 2025 til en Kræftplan V, som var en del af regeringens sundhedspakke på 5 mia. kr., der blev lanceret i foråret.

»Med Kræftplan V bygger vi ovenpå Kræftplan IV fra 2016 og styrker tidlig opsporing, rehabilitering, senfølgeindsatsen, palliation og indsatsen mod ulighed i kræft. Og som en del af Kræftplan V vil regeringen igangsætte et treårigt pilotstudie, der skal afdække muligheden for et nationalt screeningsprogram for lungekræft,« sagde Sophie Løhde, der samtidig pointerede, at det aktuelle fokus er på at sikre den nødvendige kapacitet af relevante lægelige specialister og sygeplejersker.

Men til trods for et velkendt stort og vedvarende pres på det danske sundhedsvæsen går det stadig bedre med at sikre at sikre kræftoverlevelsen i Danmark, fortalte Henrik Møller, professor og faglig epidemiologisk leder hos Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Over de sidste 20 år er kræftdødeligheden faldet ca. 25 pct. for alle kræftformer. Dødeligheden falder med ca. to pct. om året, med pancreascancer som eneste undtagelse. Det som driver den generelt faldende kræftdødelighed, er især en faldende incidens af store kræftformer som kræft i lunge og tarm, hvilket fik Henrik Møller til i sin præsentation at konkludere, at ‘det går helt enormt godt’, og forudsige, at den positive udvikling i kræftoverlevelsen vil fortsætte.

»Det er især kræftoverlevelsen for fødselsårgangene fra 1955 og frem, hvor vi ser den forbedrede overlevelse. Det skyldes især bedre livsstil, kost- og tobaksvaner, og min forventning er, at vi i de næste 20 år vil se et yderligere fald på en fjerdedel,« sagde Henrik Møller.

Forskning på mange fronter

En lang række af præsentationerne på Danske Kræftforskningsdage underbygger, at der kan være god grund til at fastholde den optimistiske tone.

Recidiv opdages ofte sent ved tarmkræft, og kan vi opdage tilbagefald tidligere, vinder vi tid og øger chancen for overlevelse

Claus Lindbjerg Rasmussen, centerleder, Dansk Forskningscenter for cirkulerende tumor DNA guided kræftbehandling

Projektchef Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse mener, at vi fortsat skal arbejde på at komme rygning til livs og dermed forebygge tusinder af årlige kræfttilfælde:

»To ud af ti kræfttilfælde i Danmark skyldes rygning. I Sverige og Norge er andelen af dagligrygere kun den halve af, hvad den er i Danmark. De har vist, at vejen går gennem høje tobakspriser, og ved at rette indsatsen mod børn og unge for at hindre, at de nogensinde bliver rygere. Det er også den vej, vi skal gå i Danmark.«

Også områder som overvægt og fedme bør der være fokus på. Overlæge og forskningsgruppeleder Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse peger på, at 15 forskellige kræftformer kan forbindes direkte med overvægt, og at der derfor vil være en betydelig gevinst ved at sætte ind mod fedme og overvægt i befolkningen.

Kunstig intelligens (AI) har allerede dokumenteret sit værd inden for et område som mammografi-screening. Cheflæge og screeningschef Ilse Vejborg, Region Hovedstaden, viste data, som peger på, at brug af AI er et værdifuldt værktøj til risikostratificering.

AI kan reducere mamma-radiologernes arbejdsbyrde til første vurdering af mammografierne med 35 pct., og dermed frigøre ressourcer og tid til andre presserende arbejdsopgaver.

Sarah Marie Bjørnholt, læge og ph.d.-studerende på Aarhus Universitetshospital, fortalte om, hvordan skånsom diagnostik af metastaser ved livmoderkræft ved hjælp af identifikation af skildvagtlymfeknuder har ændret klinisk praksis nationalt for de 700-800 kvinder, der årligt får diagnosticeret livmoderkræft.

Bedre brug af skanninger ved tarmkræft

Mere end halvdelen af patienterne med malignt melanom får fjernmetastaser med det samme, fortalte Neel Maria Helvind, Herlev-Gentofte Hospital, baseret på en opgørelse af data fra næsten 26.000 melanompatienter fra 2008-2019.

Ved at tilbyde patienterne helkropsscanning med PET-CT i forbindelse med kontroller for tilbagefald for modermærkekræft finder man 50 pct. flere fjernmetastaser op til halvandet år tidligere end blandt de patienter, der ikke følger dette kontrolprogram.

Om opfølgning med PET-CT også reelt forbedrer overlevelsen er aktuelt ved at blive undersøgt, fortalte Neel Maria Helvind.

Cirkulerende tumor DNA (ctDNA) ser ud til at være en meget stærk markør for tilbagefald af kræft. Resultater fra Aarhus Universitetshospital peger på, at tilbagefald af tarmkræft ved hjælp af måling af ctDNA kan påvises mere end ni måneder før, at det kan påvises på en skanning.

»Recidiv opdages ofte sent ved tarmkræft, og kan vi opdage tilbagefald tidligere, vinder vi tid og øger chancen for overlevelse. Er ct-DNA prøven omvendt negativ, vil vi måske kunne undgå at skulle give patienten opfølgende kemoterapi eller anden efterbehandling. Desuden bruger vi et stort antal skanninger på at følge patienter, der er helbredt, hvor vi hellere burde bruge skanninger på at følge patienter, der har høj risiko for tilbagefald,« sagde Claus Lindbjerg Rasmussen, der er centerleder for Dansk Forskningscenter for cirkulerende tumor DNA guided kræftbehandling ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.