Brystkræft: Tumor-infiltrerende lymfocytter er potentiel markør for gavn af stråleterapi

Inden for behandling af kræft leder forskere hele tiden efter nye markører for, om patienter responderer godt eller ringe på en given behandling.

Sådan er det også inden for brystkræft, hvor mange studier har interesseret sig for, om blandt andet tumor-infiltrerende lymfocytter (TILs) kan benyttes som markør for behandlingsrespons ved systemisk behandling, herunder præoperativ kemoterapi og immunterapi.

Læs hele dækningen af SABCS 2024her.

Omvendt findes der ikke mange studier, der har skelet til, om TILs kan benyttes som markør for behandlingsrespons ved stråleterapi.

Det har danske forskere dog gjort noget ved, og resultatet af en ny undersøgelse viser, at der kan være noget at komme efter, og at TILs kan være en markør for, hvem der får gavn af behandling af brystkræft med stråleterapi, og hvem der måske kan undgå behandlingen.

Forskningen er netop præsenteret på den årlige kongres for San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS).

»Det handler om, at vi gerne vil have nogle markører, der kan hjælpe os med at skræddersy behandlingen til kvinder med brystkræft. Det gælder både den systemiske behandling med kemoterapi og hormonbehandling, men også den mere målrettede behandling med stråleterapi. Netop når det gælder stråleterapi til kvinder med brystkræft, findes der aktuelt ingen markører til sikkert at forudsige et behandlingsrespons. Det er ellers ret interessant, idet 80 pct. af kvinder med brystkræft modtager behandling med netop stråleterapi. Det er dog ikke alle patienter, der har gavn af stråleterapi, og nogle patienter risikerer faktisk kun at blive udsat for de strålerelaterede langtidsbivirkninger, herunder ny sekundær kræft,« forklarer en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Demet Özcan fra Patologiafdelingen ved Aarhus Universitetshospital.

Forskningen er lavet i samarbejde med blandt andet overlæge Trine Tramm og overlæge Birgitte Vrou Offersen fra Aarhus Universitetshospital.

980 danske kvinder med i studie

Et tidligere studie fra Dansk Brystkræft Gruppe (DBCG) har indikeret, at TILs kan være en markør for gavn af stråleterapi hos kvinder med brystkræft.

Sammenhængen er, at jo flere TILs patienten har i sin tumor, des bedre er behandlingsresponset.

TILs-guidet strålebehandling har potentialet til bedre at skræddersy behandlingen til kvinder med brystkræft

Demet Özcan, læge, Aarhus Universitetshospital

Disse studier er dog lavet på patienter behandlet for mere end 30 år siden, og i det nye studie ønskede Demet Özcan at eftervise sammenhængen mellem TILs og stråleterapi i patienter, der er blevet behandlet efter nyere behandlingsmodaliteter.

I studiet gennemgik forskerne data fra en undergruppe af patienter fra DBCG-IMN2-kohorten fra Region Midtjylland og inkluderede i alt 980 kvinder med brystkræft.

Patienterne var blevet diagnosticeret i perioden 2007-2014 med højrisiko, lymfeknude-positiv brystkræft, og alle patienter var behandlet med stråleterapi samt systemisk behandling jf. DBCG-retningslinjerne på diagnosetidspunktet.

Medianalderen var 58 år, og den gennemsnitlige opfølgningstid er 12 år.

Forskerne opdelte patienterne efter TILs med et cut-off på 30 pct.

Derefter sammenlignede de overlevelsen hos patienter med lave niveauer af TILs og høje niveauer af TILs. De opdelte yderligere patienterne efter østrogenreceptor-status (ER-status).

Markant øget risiko for død hos bestemt gruppe

Forskerne fandt, at ud af de fire grupper (høj TILs ER-positiv, høj TILs ER-negativ, lav TILs ER-positiv og lav TILs ER-negativ) klarede én af grupperne sig markant og signifikant dårligere efter stråleterapi sammenlignet med de andre grupper, og det var de ER-negative med lave niveauer af TILs.

De havde 30 pct. øget risiko for død inden for 10 års follow-up sammenlignet med de andre grupper.

Den brystkræftfrie overlevelse var tilsvarende ringe hos denne gruppe, der også havde cirka 25 pct. øget risiko for fjernmetastaser.

»Vi ved godt, at er man ER-negativ, går det dårligere i et kræftforløb, men vi kan se, at i den sammenhæng er det bedre at have højere niveauer af TILs i tumor sammenlignet med lave niveauer af TILs. Der er dog ikke forskel på de ER-positive afhængigt af TILs-niveau, og det er interessant. Det giver noget ny viden om effekten af stråleterapi hos forskellige patientgrupper, og at ER-status er afgørende for den beskyttende effekt af høje niveauer af TILs, og det var vi lidt overraskede over at se,« forklarer Demet Özcan.

Skal bekræftes i andre studier

Demet Özcan fortæller, at sammenhængen mellem TILs og bedre overlevelse måske kan være, at stråleterapien hos kvinder med høje niveauer af TILs sætter gang i et systemisk immunrespons, hvilket gør, at risikoen for fjernmetastaser reduceres, og at risikoen for at dø af brystkræft også bliver mindre.

Hun uddyber, at studiet bekræfter tidligere undersøgelser, men også kommer med ny viden i form af de førnævnte forskelle i effekt af behandling med stråleterapi afhængigt af TILs og ER-status.

Hvis flere studier kan bekræfte sammenhængen, kan det over tid bane vejen for brug af TILs i den kliniske tilgang til kvinder med brystkræft med behov for stråleterapi.

»Det er vigtigt at få valideret nye biomarkører, der potentielt kan forudsige gavn af en given behandling i andre patientkohorter og helst prospektivt. Hvis TILs kan valideres som en biomarkør for effekt af stråleterapi til kvinder med brystkræft, kan det hjælpe med at identificere patienter, hvor overlevelsesfordelene ved stråleterapi opvejer risikoen for bivirkninger. Dertil kommer, at TILs er en billig markør, som allerede er nemt inkorporeret i den daglige arbejdsrutine for patologerne. TILs-guidet strålebehandling har potentialet til bedre at skræddersy behandlingen til kvinder med brystkræft,« siger Demet Özcan.