Brug af kunstig intelligens skal aflaste mammaradiologer

Mangel på mammaradiologer, der kan analysere de mange mammografier fra det nationale brystkræftscreeningsprogram, er et nationalt problem. Manglen gør det svært for regionerne at leve op til screeningsprogrammets målsætning om, at kvinder skal have svar på deres screeningsundersøgelse inden for 14 kalenderdage.

Men nu tager Region Hovedstaden en ny metode i brug for at forbedre svartiderne: En nyindkøbt AI-løsning (kunstig intelligens) skal bistå regionens mammaradiologer med at vurdere screeningsmammografierne.

Forventningerne er, at systemet vil bidrage til at forbedre svartiderne til de kvinder, som har deltaget i brystkræftscreeningsprogrammet, fortæller Ilse Vejborg, ledende overlæge og screeningschef på Afdelingen for Brystundersøgelser på Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet.

»Forventningen er, at AI-løsningen vil kunne erstatte én af to mammaradiologers førstegangsgranskning af screeningsmammografier. Det vil med andre ord reducere arbejdsbyrden ved første granskning med 50 pct., svarende til 25 pct. af det samlede antal granskninger,« siger Ilse Vejborg.

Kan spare op til 40.000 gennemsyn årligt

AI-systemet analyserer alle mammografiundersøgelser fra screeningsprogrammet, og risikostratificerer dem. Hvis kvinden havner i lavrisikogruppen, skal billedet kun vurderes af AI-systemet og én radiolog, og ikke to, som det er tilfældet i dag. Med 70.000-80.000 screeninger om året, som skal bedømmes 2 gange, vil det spare op til 40.000 gennemsyn af en mammaradiolog.

Ilse Vejborg understreger, at alle screeninger fortsat vil blive vurderet af en mammaradiolog ved anden granskning. Hvis der er uenighed mellem AI-systemet og radiologen, vil screeningen automatisk gå til bedømmelse hos en mammaradiolog.

»Systemets specificitet og sensitivitet er valideret op mod vores egne data, og firmaet har tilsvarende valideret det. For at systemet skal kunne fungere optimalt og reducere tidsforbruget, er det helt afgørende, at det ikke ændrer væsentligt på andelen af kvinder, der skal genindkaldes til en diagnostisk/klinisk mammografi, eller på antallet af brystkræfttilfælde fundet ved screening. Ud fra den viden, vi har nu, ser det ud til, at AI-systemet kan leve op til det, men det er endnu ikke testet færdigt i ‘real life’,« siger Ilse Vejborg.

AI til mammografiscreening

• Region Hovedstaden har indgået kontrakt med firmaet Human Bytes om anskaffelse og installation af en AI-løsning til det regionale mammografiscreeningsprogram.

• Anskaffelsesprisen på en såkaldt ‘Transpara’-licens er 2,62 mio. kr.

• Af kontrakten fremgår, at ‘løsningen skal kunne erstatte én af de to speciallægers vurdering/granskning af screeningsmammografier i et omfang, så omkring 50 pct. af arbejdsbyrden ved 1. granskning reduceres’. Det svarer i Region Hovedstaden til en reduktion i det årlige antal gennemsyn på ca. 40.000.

• Systemet skal være valideret af mindst 50.000 undersøgelser, og resultaterne ‘skal udvise en specificitet og sensitivitet, der matcher Region Hovedstadens’. Desuden skal det kunne dokumenteres, at antallet af falsk positive ‘i det mindste ikke stiger, og gerne falder’.

• Forventningen er, at AI-løsningen kan tages i daglig brug inden jul i år.

Hun uddyber, at systemet p.t. er ved at blive testet, og at man forventer, at systemet tages i brug i år.

»Vi er aktuelt i fuld gang med at teste. Vi har undervisning af vores medarbejdere i disse dage og tester systemet på case-eksempler. Samtidig er vi sammen med regionens CIMT (Center for IT og Medicoteknologi, red.) i gang med at integrere systemet med vores elektroniske system RIS (Røntgen Informations System). Forhåbningen er, at vi kan tage AI-systemet i daglig anvendelse inden jul,« siger Ilse Vejborg.

Bedre kapacitet til kliniske mammografier

Behovet for at aflaste mammaradiologerne med en AI-løsning til granskning af screeningsmammografier forstærkes af, at der efter hospitalsvæsenets COVID-19-nedlukninger hen over vinteren 2020-2021 er opstået en stigning i antallet af henvisninger til klinisk mammografi. Det har givet Region Hovedstaden problemer med at sikre, at ventetiderne til klinisk mammografi i pakkeforløb holder sig inden for den lovbestemte maksimale ventetid på 14 dage.

Derfor besluttede regionsledelsen og regionsrådet tidligere i år at flytte mammaradiolog-kapacitet fra screeningsområdet til udførelse af kliniske mammografier – hvilket risikerer at påvirke svartiderne i brystkræftscreeningsprogrammet yderligere i negativ retning.

Regionens egne opgørelser viser, at der det seneste år har været betydelige problemer med at leve op til en målsætning om, at mindst 95 pct. af de undersøgte kvinder skal have svar på deres mammografi inden for 14 dage. I juli lykkedes det at give 62 pct. svar inden for fristen, i januar kun 8 pct., og i december 2020 kun 1 pct.

40.000 færre årlige granskninger af screeningsbilleder vil aflaste mammaradiologerne, men Ilse Vejborg påpeger, at der er markant forskel på tidsforbruget til en klinisk mammografi og en screeningsmammografi.

»Én klinisk mammografi svarer til 30-50 førstegangsgranskninger af screeningsmammografier. Der skal bruges tid til journalgennemgang, klinisk undersøgelse, supplerende mammografioptagelser, ultralydsskanning og eventuel biopsi etc. Derfor skal der ikke mange genindkaldelser til, før gevinsten ved AI-systemet forsvinder,« siger Ilse Vejborg.