Alder har stor betydning for udredning, behandling og prognose ved lungekræft

Har man lungekræft og er over 80 år gammel, er den diagnostiske intensitet lavere, end hvis man er under 80 år gammel. Det vil sige, at man sjældnere får foretaget en kikkertundersøgelse eller får taget en biopsi af lungerne.

På samme måde bliver ældre patienter med lungekræft sjældnere behandlet med kurativt sigte, og deres overlevelse efter ét år er også ringere.

Ovenstående stammer fra konklusionen på et nyt studie, hvor forskere har samlet data fra Danmarks Statistisk og Dansk Lungecancerregister med det formål at undersøge forskellene mellem det at være ældre eller yngre med lungekræft i Danmark.

»Den store styrke i dette studie er, at vi har set på en bred vifte af centrale parametre med betydning for et lungekræftforløb, og selv når vi justerer for dem, kan vi fortsat se, at alder i sig selv har betydning for udredning, behandling og prognose ved lungekræft. Vi er nødt til at finde ud af, hvorfor det er sådan,« fortæller en af forskerne bag studiet, klinisk lektor og læge Niels Lyhne Christensen fra Klinisk Institut ved Aarhus Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Lung Cancer.

Næsten 18.000 danskere med i studie

I Danmark er medianalderen på diagnosetidspunktet for lungekræft 73 år, men mange er over 80 år gamle, når de får stillet diagnosen.

Denne del af patientgruppen er dog sjældent repræsenteret i hverken screeningsstudier eller i lægemiddelstudier.

I det nye studie ønskede forskerne derfor at kortlægge, hvilken rolle alder spiller for et forløb med lungekræft i Danmark for på den måde at generere data, som ikke i forvejen eksisterede.

Til formålet indhentede de data på danske lungekræftpatienter i perioden 2014 til 2017 fra både Danmarks Statistik og Dansk Lungecancerregister.

I alt 17.835 danskere fik i perioden en diagnose med lungekræft, og af dem var 16,1 pct. over 80 år gamle.

Der var en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder.

»Ældre patienter med lungekræft udgør en stor del af vores patienter i klinikken, men de er ikke velrepræsenteret i den videnskabelige forskning. Det betyder, at der eksisterer en ubalance mellem videnskaben på området og den kliniske praksis. Det ville vi gerne adressere med dette studie,« forklarer Niels Lyhne Christensen.

Ældre er bagud på point fra start i et lungekræftforløb

Studiet afslørede rigtig mange interessante ting, fortæller han.

For det første fandt forskerne, at 57 pct. af de ældre patienter over 80 år boede alene, og at de også havde dårligere performancestatus som et udtryk for ringere dagligt funktionsniveau.

Overordnet kan vi se, at den diagnostiske intensitet er mindre hos de ældre, selv når vi justerer for andre faktorer

Niels Lyhne Christensen, forsker, AU

Det er dog ikke overraskende, at jo ældre man bliver, des højere bliver sandsynligheden for at bo alene, og des lavere bliver funktionsniveauet.

Til gengæld var det en smule overraskende, at de ældre klarede sig dårligere end de yngre på socioøkonomiske parametre som uddannelseslængde og økonomi.

»Det er interessant, fordi vi ved, at socioøkonomiske faktorer har betydning for, om man har et optimalt udbytte af sundhedstilbud,« siger Niels Lyhne Christensen.

Kigger man på de biologiske parametre, havde de ældre patienter lidt lavere BMI, ringere lungefunktion og flere komorbiditeter. Intet af dette var dog overraskende.

Den diagnostiske intensitet er lavere hos ældre med lungekræft

I studiet tog forskerne efterfølgende højde for alle de ovenstående forskelle mellem det at være yngre eller ældre med lungekræft for at se, om alder alligevel spiller en rolle for diagnose, behandling og prognose.

Denne del af undersøgelsen afslørede, at selv når der blev justeret for køn, komorbiditeter, socioøkonomiske faktorer, performancestatus og alt muligt andet, havde alder stadig en betydning i blandt andet udredningen.

Ældre patienter fik som eksempel sjældnere foretaget kikkertundersøgelse. Der var dog ingen forskel i sandsynligheden for at få foretaget en lungebiopsi.

»Overordnet kan vi se, at den diagnostiske intensitet er mindre hos de ældre, selv når vi justerer for andre faktorer,« siger Niels Lyhne Christensen.

Modtager sjældnere kurativ behandling

Den lavere diagnostiske intensitet udmøntede sig også i, at færre ældre patienter modtog kurativ behandling.

Helt præcist var sandsynligheden for kurativ behandling blot 0,47 for de ældre sammenlignet med de yngre. Det vil sige, at sandsynligheden for at modtage kurativ behandling var dobbelt så stor, hvis man var under 80 år sammenlignet med over 80 år.

Det betyder også, at dødeligheden inden for 12 måneder af diagnosetidspunktet var 60 pct. højere for de ældre patienter med lungekræft.

Ved at sammenligne mellem de forskellige lande kan vi måske identificere, hvad der kan være årsagen til, at nordmænd med lungekræft i højere grad overlever sammenlignet med danskere med lungekræft

Niels Lyhne Christensen, forsker, AU

Andre bifund i studiet viser også, at sandsynligheden for at blive tilbudt kurativ behandling var højere, hvis den ældre boede sammen med nogen sammenlignet med det at bo alene.

»Vores resultater peger entydigt på, at selvom vi har korrigeret for alt andet, betyder alder stadig rigtig meget for et lungekræftforløb,« siger Niels Lyhne Christensen.

Behov for flere undersøgelser

Ifølge Niels Lyhne Christensen giver studiet anledning til en masse spørgsmål, som fremtidig forskning skal være med til at besvare.

En af de ting, som forskerne nemlig ikke kan se i deres studie, er, om forskellen mellem de ældre og de yngre skyldes beslutninger truffet af lægen eller beslutninger truffet af patienten.

Det er nemlig ikke unormalt, at ældre patienter med lungekræft fravælger omfattende diagnostiske undersøgelser eller skrappe behandlinger. Det vil alt andet lige påvirke tallene.

Derudover vil Niels Lyhne Christensen meget gerne have sammenlignet de danske tal med tal fra nogle af vores nabolande. Danskere med lungekræft har nemlig historisk ringere overlevelse sammenlignet med for eksempel patienter i Norge.

»Ved at sammenligne mellem de forskellige lande kan vi måske identificere, hvad der kan være årsagen til, at nordmænd med lungekræft i højere grad overlever sammenlignet med danskere med lungekræft. Det kan måske have noget at gøre med udredningsintensiteten eller med behandlingen af ældre med lungekræft,« siger han.

Forskerne fra Aarhus Universitet er faktisk selv i færd med at lave sådan et sammenligningsstudie, hvor de blandt andet undersøger muligheden i at øge behandlingen til ældre patienter med lungekræft uden nødvendigvis at øge udredningsintensiteten.

»Og så er vi også ved at lægge en sidste hånd på et studie, hvori vi har undersøgt, hvilken betydning det har, om man bliver sendt til udredning fra sin egen læge, eller om det sker i forbindelse med en akut indlæggelse, da sidstnævnte har stor betydning for, hvor syg og skrøbelig man er på diagnosetidspunktet,« siger Niels Lyhne Christensen.